Hjælp på vej til gylleplagede astmatikere

Socialdemokraterne har sat fokus på gyllens uheldige virkning hos astmatikere, og nu siger fødevareministeren, at hun i forbindelse med forhandlingerne om Vandmiljøplan III vil gøre noget ved problemerne.
Claus Iversen

Vi har igangsat en gyllehandlingsplan, som bl.a. skal sikre større afstand til nabobeboelser ved udvidelser og etablering af staldanlæg. Endvidere sættes der ind med forskning i lugtgener og håndtering af husdyrgødning, herunder udvikling af nye teknologier til behandling af gylle, såsom gylleseparering.

Mariann Fischer Boel (V)
Fødevareminister
De store svinefarme får ikke bare skyld for at lugte, men også for at forværre astmatiske lidelser, og det fik Socialdemokraternes medlem af Folketingets Miljøudvalg, Jytte Wittrock, til at kræve handling fra fødevareministeren.

Og i et svar til Jytte Wittrock (S) skriver Mariann Fischer Boel (V), at der ikke er tvivl om, at der kan være en sammenhæng mellem miljøet i stalde og astmatiske lidelser.

Derfor har regeringen også indeholdt denne problemstilling i sit forhandlingsudspil om Vandmiljøplan III:

"Vi har igangsat en gyllehandlingsplan, som bl.a. skal sikre større afstand til nabobeboelser ved udvidelser og etablering af staldanlæg. Endvidere sættes der ind med forskning i lugtgener og håndtering af husdyrgødning, herunder udvikling af nye teknologier til behandling af gylle, såsom gylleseparering," skriver fødevareministeren.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00