<img align="left" src="@nyimg=11412@" /> Af Pernille Slebsager
Centerdirektør i Hjertecentret på Rigshospitalet.

Danmark har verdens bedste patientrettighedslovgivning baseret på åbenhed og information. Og Danmark har behandlingsgaranti med en meget tæt regulering af de ansvarlige hospitalers pligt til at informere patienterne om rettigheder, når garantien ikke overholdes. Alt sammen godt - i international sammenhæng unikt.

Overinformerer ofte
I Hjertecentret på Rigshospitalet oplever vi jævnligt, at vores forpligtelse til at informere kommer på kanten af, hvad patienterne ønsker og magter, når de er ramt af en livstruende sygdom.

Mange af Hjertecentrets patienter henvises med livstruende sygdomme omfattet af behandlingsgaranti. På kræftområdet gælder det patienter med lungekræft. Vi er det eneste center i Østdanmark, der foretager operationer for lungekræft.

Den maksimale ventetid til operation for lungekræft er 14 dage, fra patienten har givet samtykke til operation. Det kan vi tilbyde hovedparten af vores patienter. Desværre ikke alle. Det er vi ikke stolte af - og der skal ikke herske tvivl om, at det er vores opgave.

Når vi fortæller, at der kun vil kunne vindes få dage ved henvisning til at andet behandlingssted - så bliver vi naturligt spurgt, hvorfor vi overhovedet ringer?

Pernille Slebsager
Centerdirektør i Hjertecentret på Rigshospitalet

Udfordringen er, at patienter henvises i den takt, som de henvender sig til egen læge i. Ikke nødvendigvis stabilt over året. Det forsøger vi at tage højde for ved løbende at justere på vores kapacitet, men det er ikke altid nok. Vi forsøger også at justere vores kapacitet efter viden om, hvornår udsving i henvisningerne normalt kommer. Det er heller ikke altid nok.

Nervøse patienter
Når vi overskrider garantien, er det oftest med få dage. Hver gang sikrer vi, at vores patienter oplyses om deres rettigheder og kan tage stilling til, om vi skal hjælpe med henvisning til andet offentligt hospital. Vi skriver til patienterne om deres rettigheder. Og efter den seneste skærpelse af vores retningslinjer ringer vi også til patienterne.

Vores erfaring er, at stort set ingen patienter med lungekræft ønsker at blive henvist til et andet behandlingssted.

Og vores erfaring er desværre også, at mange patienter bliver nervøse over, at vi ringer til dem.

De patienter, som skal tage imod vores information, er patienter, som i forvejen er nervøse over en livstruende sygdom. Det er ofte ældre patienter, og det er ofte patienter, som ikke tidligere har været i kontakt med hospitalet. Når vi ringer fra Rigshospitalet, bliver patienterne urolige over, om deres sygdom er blevet endnu mere alvorlig. Tit taler vi også med pårørende, fordi hele familien bliver urolig.

Når vi fortæller, at der kun vil kunne vindes få dage ved henvisning til at andet behandlingssted - så bliver vi naturligt spurgt, hvorfor vi overhovedet ringer?

Vi er også forpligtet til at informere patienterne om muligheder for privat behandling eller behandling i udlandet, hvis der ikke findes et offentligt dansk tilbud. Det forekommer barokt, når vi ved, at der i Danmark ikke må foretages lungekræftkirurgi hos private aktører, og når vi ved, at vores nærmeste internationale samarbejdspartnere altid har mindst 4-6 ugers ventetid og ikke er omfattet af garantier som de danske.

De patienter og pårørende, som har overskud til det, spørger os, om ventetiden betyder noget for deres udsigt til at blive raske? Det kan vi ikke svare entydigt på. Men vi kan fortælle - og det gør vi selvfølgelig - at Region Hovedstaden har landets bedste overlevelse efter operation for lungekræft. Bl.a. som resultat af et godt samarbejde mellem specialer og hospitaler om det samlede udrednings- og behandlingsforløb.

Nødvendig med fleksibel tilgang
Vi mener, at tiden er inde til en mere fleksibel tilgang til information om patientrettigheder.

I respekt for patienterne.

Og samtidig med, at vi på hospitalerne selvfølgelig fortsat måles på, om vi lever op til vores behandlingsforpligtelse.