Miljøministerens besvarelse af Spørgsmål nr. 58 fra Folketingets Miljøudvalg: ”Ministeren bedes kommentere artiklerne i Politiken den 28. november 2005 ”Farligt spildevand fra sygehuse” og ”Hospitalers forurening kan bremses”.
Svar: Jeg skal først henvise til mit svar på § 20 spørgsmål S 1177, 1179 og 1182 der (disse dokumenter er endnu ikke offentligt tilgængelige red.) omhandler samme avisartikler i Politiken.
I artiklerne i Politiken den 28. november fremhæves det, at der i Danmark er problemer med udledningen af spildevand fra sygehuse især pga. udledningen af medicinrester og antibiotikaresistente bakterier.
Jeg er ikke enig i, at vi i Danmark har nogle omfattende problemer med forurening som følge af udledning af spildevand fra sygehuse.
Alt spildevand fra sygehuse ledes til offentlig kloak, hvorefter det renses i avancerede renseanlæg før udledning til vandmiljøet. Vi ved, at renseanlæg, der modtager spildevand frasygehuse, er effektive til at fjerne bakterier og miljøfarlige stoffer, herunder også medicinrester.
I 2003 viste en undersøgelse af renseanlæg, der begge modtager hospitals- spildevand, at mange af lægemidlerne slet ikke kunne påvises i udløbet. Samtidig viste undersøgelserne, at de fundne lægemidler i udløbene lå på et niveau så lavt, at der sammenlignet med andre farlige stoffer normalt vil være tale om koncentrationer under en effektgrænse.
En undersøgelse i 2004 af østrogenaktivitet i ferske vande giver tilsvarende ikke anledning til bekymring ved udledning af spildevand fra større renseanlæg til vandmiljøet, heller ikke fra undersøgte anlæg, der modtager spildevand fra sygehuse.
Der er også gennemført projekter om overlevelsen af antibiotikaresistente bakterier. Undersøgelserne har vist, at spildevandsrensningen nedsætter spredningen af resistente bakterier væsentligt, men visse bakterier overlever dog behandlingen, og visse kan også overleve i relativt lange perioder i vandmiljøet.
Almindeligvis bader man ikke, hvor spildevand udledes, så risikoen for ved badning at blive påvirket af antibiotikaresistente bakterier må anses for at være minimal. Det fremgår af ovenstående, at en meget stor andel af medicinresterne og de antibiotikaresistente bakterier vil blive fjernet ved den efterfølgende behandling på renseanlæg, og at de ikke giver anledning til større bekymring for vandløb, søer eller havet.
Pga. lægemidlers specifikke virkemåde kan det dog ikke fuldstændig udelukkes, at det for visse lægemidlers vedkommende vil kunne være relevant med en yderligere indsats lokalt for at reducere udledningen til beskyttelse af vandmiljøet.