Debat

Kræftforening: Læger går baglæns ind i fremtiden med medicinsk cannabis

DEBAT: Som patientforening for kræftramte har vi meget svært ved at se, hvorfor en helt almindelig, udbredt praksis for off label-medicinering ikke kan udøves i forhold til medicinsk cannabis, skriver kræftforeningen Tidslerne.

<span>Hvorfor vil
læger påtage sig ansvaret for off label-behandlinger uden at kende
konsekvenserne,<i> </i>når de ikke vil tage ansvaret for at udskrive medicinsk
cannabis, skriver kræftforeningen Tidslerne.</span>
Hvorfor vil læger påtage sig ansvaret for off label-behandlinger uden at kende konsekvenserne, når de ikke vil tage ansvaret for at udskrive medicinsk cannabis, skriver kræftforeningen Tidslerne.Foto: Mathew Sumner/AP/Ritzau Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Nielsen
Bestyrelsesmedlem i Kræftforeningen Tidslerne

Danske patienter er blevet brugt som laboratorierotter af den danske lægestand i stor stil gennem årtier, uanset hvad tidligere overlæge og leder af Rigshospitalets tværfaglige smertecenter, Jette Højsted, udtaler i forhold til forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

Læger har lige så længe, der har været godkendelsespligt på lægemidler anvendt off label-medicin og dermed brugt deres patienter som laboratorierotter, vel af mærke uden nogen former for offentlige kvaler eller modstand, som det sker med medicinsk cannabis.

Alle patienter har selvbestemmelsesret
Det er nemlig ifølge Lægemiddelstyrelsen en udbredt praksis, at patienter anvendes som laboratorierotter på baggrund af lægernes faglige vurdering af, om lægemidlets positive virkninger kan – uanset godkendt indikation – udnyttes, så længe effekten er større end risikoen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Således er det op til den enkelte læge at påtage sig ansvaret for, om et lægemiddel, som er evidensbaseret og godkendt til behandling af skizofreni og bipolar lidelse, kan anvendes til behandling af søvnløshed, skulle lægen vurdere, at off label-behandling med dette lægemiddel er en mulighed.

Hvorfor vil læger påtage sig ansvaret for off label-behandlinger uden at kende konsekvenserne, når de ikke vil tage ansvaret for at udskrive medicinsk cannabis?

Det virker, som om en overvejende del af danske læger har valgt at følge Svend Brinkmanns råd om at tage nej-hatten på og gå baglæns ind i fremtiden.

Torben Nielsen
Repræsentant, Kræftforeningen Tidslerne

I sundhedsloven er det understreget, at alle patienter har selvbestemmelsesret. Dette betyder, at ingen behandling kan indledes eller fortsættes uden et informeret samtykke fra patienten.

Ifølge sundhedsloven skal informeret samtykke forstås som et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side i forhold til behandling og bivirkninger.

Anekdoter versus evidens
Hvordan kan en læge vurdere, at et lægemiddel til behandling af skizofreni og bipolar lidelse har større effekt end risiko, hvis det anvendes off label til behandling af søvnløshed og dermed give sin patient en fyldestgørende information, så patienten kan give sit informerede samtykke?

Ved off label-medicinering er det det informerede samtykke, der er afgørende, uanset om den pågældende læge kan overskue konsekvenserne eller ej. Et informeret samtykke, som sagtens kunne gælde medicinsk cannabis også, men som ikke bliver anvendt af de samme læger, som beder om det til off label-medicinering.

Informationer om godkendte mediciners anvendelsesmuligheder til lidelser, som de ikke er godkendt til, kommer i vid udstrækning fra enkeltpersoners erfaringer (læge til læge) og må vel derfor betegnes som anekdotiske og i al fald ikke som systematisk indsamling af patienters erfaringer.

Så når de to professorer, Nanna Brix Finnerup og Helle Prætorius Øhrwald i juni måned i år belærer os, at "Enkeltpersoners erfaringer er anekdotiske og kan ikke bruges til at forudse, om andre kan have samme gavn af behandlingen", så gælder det tilsyneladende kun medicinsk cannabis.

Ved off label-medicinering er det en udbredt praksis, at enkeltpersoners erfaringer og anekdoter oftest erstatter en systematisk indsamling af mange patienters erfaringer og redelig videnskabelig evidens.

Vi kan godt drage erfaringer
Som patientforening for kræftramte i Danmark har vi meget svært ved at se, hvorfor en helt almindelig, udbredt praksis for off label-medicinering ikke kan udøves i forhold til medicinsk cannabis.

Der udskrives litervis af off label-medicin i den danske kræftbehandling hvert år med informeret samtykke, og det burde også gælde for medicinsk cannabis.

Vi vil derfor opfordre de danske læger til at bruge samme udbredte praksis til udskrivningen af medicinsk cannabis, som de udøver ved off label-medicinering.

I forsøgsordningen er der bevilget penge til en videns- og erfaringsopsamling, som de to professorer jo efterlyser, men da lægerne for en meget stor andel nægter at udskrive medicinsk cannabis kan ét af formålene med ordningen ikke gennemføres ordentligt og redeligt. Det er meget trist, mener vi i Tidslerne.

Det kunne tolkes, som om en overvejende del af læger ikke ønsker en systematisk opsamling af patienters erfaringer i forhold til medicinsk cannabis, og dét stiller jo spørgsmålet: hvorfor?

628 patienter har modtaget behandling med medicinsk cannabis, og 186 læger har ordineret det for nuværende i forsøgsordningen. Det er ifølge lægemiddelstyrelsen volumen nok til, at man kan drage nogle erfaringer.

Der har kun været fire indberetninger af bivirkninger. Det er altså væsentligt under en procent, som har oplevet bivirkninger – kun én person fik blandt andet hallucinationer og blev indlagt, men kunne udskrives efter fire timer.

Danske læger har nej-hatten på
Siddende i sin kørestol udtrykte en skleroseramt fra podiet på North Grow Expo sin undren over, hvorfor læger ikke vil udskrive medicinsk cannabis til ham, når det nu virker på hans smerter og spasmer.

"Jeg tænker jo, hallo – jeg har sklerose, så hvad kan der ske, får jeg mere sklerose af cannabis?"

Moren til en lille dreng med epilepsi fortalte ligeledes fra podiet om sine oplevelser i det danske behandlingssystem.

"Min søn fik 17 forskellige lægemidler, fra han var 3 år, som udelukkende gjorde ham dårligere og dårligere. Til sidst, da han stort set var en grønsag, fik vi ham udtrappet af lægemidlerne og medicineret ham med medicinsk cannabis. Han har ikke haft et epileptisk anfald i halvandet år nu. Han tager udelukkende medicinsk cannabis i dag."

Det virker, som om en overvejende del af danske læger har valgt at følge Svend Brinkmanns råd om at tage nej-hatten på og gå baglæns ind i fremtiden.

I Tidslerne vender vi fronten mod fremtiden, tager ja-hatten på sammen med Sundhedsministeren og regeringen, så vi kan høre og se de mange forskere, der også vælger at gå forlæns ind i den medicinske fremtid. Forskere, som giver udtryk for, hvor stort potentialet er i medicinsk cannabis.

Informeret samtykke, kære læger – brug det lige så hyppigt, som I bruger det til off label-medicinering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00