"Jeg er grundliggende nok der, hvor jeg ikke tror, Region Sjælland kan løse problemerne alene. Der skal nok nogle nationale rammer til."

Det sagde Lægeforeningen formand, Camilla Ratchke, i en debat om sundhedvæsenets udfordringer netop nu. Hun pegede på, at der er berøringsangst hos politikerne, og at det risikerer at gå ud over andre dele af sundhedsvæsenet:

"Jeg oplever, at fordi der er problemer i Region Sjælland, kommer der en masse nationale tiltag, der er laveste fællesnævner. Men det nytter jo ikke noget, at fordi vi har én region, der lider, skal hele landet bøde for det. Så skal vi hellere lave en fokuseret plan, og få Region Sjælland til at forstå, at det her skal de ikke løse selv."

Ratchke fik opbakning af Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen, der kaldte problemerne i Region Sjælland "et meget, meget stort problem".

"Der er desværre meget stor og markant forskel på de tilbud, som borgerne oplever rundt om i landet," sagde Kaltoft.

Kommentarerne faldt tirsdag i en debat på konferencen Altingets Sundhedsdag. Her kom en lang række aktører med deres bud på de største sundhedspolitiske udfordringer efter coronakrisen.

Bekymring for patienter efter corona-fokus
Netop konsekvenserne af coronakrisen var begge debattører enige om, at der endnu ikke var overblik over.

"Når en krise kommer til at vare så lang tid, opstår der et behov for, at vi nøgternt og årvågent holder øje med, hvad det ellers går ud over," sagde Anne Kaltoft og pegede på problemer med at monitorere bivirkningerne af et års corona-fokus:

"Vi ved ikke, hvor mange hjertepatienter der har fået udskudt deres kontrol. Hvem er det, der venter på en operation? Hvor mange har aldrig fået et tilbud om rehabilitering? Det er noget af det, jeg er rigtig ked af, at vi ikke har en ordentlig dataopsamling på."

Camilla Ratchke deler bekymringen for, at patienter på en lang række områder er blevet svigtet:

"Sundhedsvæsenet er virkelig stramt styret, så der er ikke kapacitet til at tage så stor en opgave ind, uden at det går ud over noget andet," sagde hun.

Hun kritiserede samtidig, at politikerne under krisen har blandet sig meget i håndteringen af sundhedsfaglige spørgsmål:

"Der har været en uskøn sammenblanding af, hvad der er sundhedsfagligt, og hvad der er politik, på flere forskellige enkeltsager. Også en uskøn anvendelse af de sundhedsfaglige rådgivningsenheder mod hinanden, når politikerne skulle træffe et valg. Det har været uskønt for myndighederne, men også for politikerne," sagde Ratchke.

Hun pointerede, at politikerne allerede med hasteloven 12. marts tog magten fra Sundhedsstyrelsen:

"Så er stilen ligesom lagt, og så ved man godt, hvem der vil have the final say i det her land. Det er der for så vidt også forståelse for, for en krise er selvfølgelig andet end sundhedsfaglighed. Men der har været en uskøn sammenblanding af, hvad der sundhedsmæssigt måske var det klogeste at gøre, og hvilke andre hensyn man som politiker også gerne ville tage."

Anne Kaltoft bakkede op om, at politik og faglig rådgivning under coronakrisen ikke har været tilstrækkeligt adskilt:

"Transparens er vigtigt, hvis man skal kunne blive ved med at have tillid," sagde hun.

Lægerne ud af sygehusene
I samtalen mellem Anne Kaltoft og Camilla Ratchke var de to debattører enige om behovet for en oprustning af det nære sundhedsvæsen.

Anne Kaltoft pegede på, at nogle hjertepatienter føler stor tryghed i at blive på de højtspecialiserede sygehusafdelinger, mens andre gerne vil have mere lokale kontroller.

Hun anerkendte samtidig, at det vil kræve en kulturændring hos nogle læger, hvis de skal have udefunktion og møde patienterne i en form for nærhospitaler eller specialiserede sundhedshuse. Men hun var samtidig overbevist om, at hovedparten af lægerne ville være indstillet på opgaven:

"Jeg tror rent faktisk, at mange hjertelæger er meget optagede af deres patienter. Det er fantastisk at kunne skifte en hjerteklap på en patient, men det er kreperligt at vide, at den patient aldrig kom ud af sengen, fordi genoptræningen ikke blev effektueret," sagde Anne Kaltoft.

Også Camilla Ratchke mener, at sygehuslæger i fremtiden i langt højere grad skal varetage opgaver i primærsektoren. Det behøver dog ikke altid at betyde, at lægen skal ud af sygehuset, pointerede hun:

"Det kunne jo også være, at hjertepatienten gik op til sin praktiserende læge, og så havde man specialisten fra sygehuset med på video og lavede en fælles konsultation."