Debat

Læger og økonomer skal samarbejde

DEBAT: Debatten, om hvorvidt sundhedsøkonomer skal komme med sundhedsfaglige anbefalinger, fortsætter med dette indlæg.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Hasenkam
Formand Lægevidenskabelige Selskaber
og Henrik Sillesen
Ledende overlæge, generalsekretær European Society for Vascular Surgery

Vi er helt enige med Kjeld Møller Petersen (KMP) om, at sundhedsøkonomer og læger ikke skal være vagthunde over for hinanden, men snarere samarbejde om at tilvejebringe sundhedsfaglig og økonomisk rådgivning baseret på nyeste viden og vurderet korrekt i forhold til forholdene i det danske samfund.

Kritikere kan let pille sundhedsøkonomers udtalelser fra hinanden, hvis de ikke er bakket op fra lægefaglig side - og omvendt.

KMP fastholder ikke desto mindre, at selvfølgelig kan sundhedsøkonomer fremsætte sundhedsfaglige anbefalinger. Jo naturligvis. Vi har ytringsfrihed, men lad os være enige om, at anbefalingerne står stærkere, hvis der både er lægefaglig og sundhedsøkonomisk belæg for dem.

KMP (...) anbefaler flerfaglighed i vigtige sundhedspolitiske problemstillinger. Det vil vi gerne kvittere for, og havde han efterlevet det, kunne rapporten fra Copenhagen Consensus Center have fremsat tidssvarende anbefalinger med sundhedsøkonomi på baggrund af relevante antagelser.

Michael Hasenkam
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber

Sundhedsøkonomernes rapport er jo netop et eksempel på, at en sundhedsøkonom ikke altid vil være i stand til at vurdere de referencer, han skal bruge som i eksemplet om helsecheck med vurdering af livsstilsfaktorer. Som anført er det nu dokumenteret, at andre metoder er langt bedre til at forudsige død og sygelighed.

KMP spørger, om sundhedsøkonomer heller ikke må komme med forslag såsom brugerbetaling og oprettelsen af et prioriteringsinstitut. Jo da, det er interessante forslag, som netop ikke kræver lægefaglig baggrund at fremsætte, men igen ville det i begge tilfælde styrke argumentationen, hvis der også var sundhedsfaglig rådgivning bag.

På samme måde kan sundhedsfaglige personer også godt udtale anbefalinger vedr. organisatoriske forhold på et sygehus, da dette ikke er et sundhedsøkonomisk anliggende alene. Fremsætter lægen derimod strikte anbefalinger om samfundsøkonomiske konsekvenser af en given behandling med betydning for en stor del af befolkningen uden sundhedsøkonomisk rådgivning, vil det næppe have den store vægt i debatten.

KMP slutter af med at udtrykke, at han varmt anbefaler flerfaglighed i vigtige sundhedspolitiske problemstillinger. Det vil vi gerne kvittere for, og havde han efterlevet det, kunne rapporten fra Copenhagen Consensus Center have fremsat tidssvarende anbefalinger med sundhedsøkonomi på baggrund af relevante antagelser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Sillesen

Klinikchef, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
cand.med. (Københavns Uni. 1983), dr.med. (Københavns Uni. 1990)

J. Michael Hasenkam

Professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
cand.med. (Aarhus Uni. 1983), dr.med. (Aarhus Uni. 1990)

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00