Det er rigtig godt, at der er nogle af vores sundhedspersoner, der får alle de her idéer. Vi skal bare vide, at de får dem.

Jakob Axel Nielsen (K)
Sundhedsminister

Ændring af uddannelsesforløb, attraktive arbejdspladser, rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og udbredelse af best practice. Det er en håndfuld af de initiativer, hvormed ministeren vil afhjælpe problemet med personalemanglen.

På et åbent samråd onsdag eftermiddag i Proviantgården fik sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mulighed for at redegøre for, hvorledes regeringen på kort og på langt sigt vil få has på sundhedsvæsenets rekrutteringsproblemer.

Ændring af uddannelsesforløb
"Det traditionelle løsningsforslag er ganske enkelt bare at uddanne noget mere personale," sagde ministeren, og fortsatte:

"Men det tager gennemsnitligt ti år at uddanne en læge til speciallæge og knapt fire år at uddanne en sygeplejerske, en radiograf eller en bioanalytiker. Og med de gennemførelsestider siger det næsten sig selv, at det ikke er nogen let opgave at øge antallet af læger og sygeplejersker på kort sigt."

På langt sigt har regeringens reform af den lægelige videreuddannelse i efteråret 2007 haft det formål at forkorte den gennemsnitlige uddannelsestid.

"Jeg forventer, at reformen vil medføre, at der allerede fra 2016 og fremefter vil være 1600 flere speciallæger på arbejdsmarkedet, end der ville have været uden," sagde Jakob Axel Nielsen.

"I år har vi også set en stor nedgang i antallet af ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen. Det øger behovet for at reducere frafaldet på uddannelsen. Knapt en tredjedel af de sygeplejestuderende vælger at afbryde uddannelsen før endt uddannelse. Derfor gennemførte regeringen i starten af året en revision af sygeplejerskeuddannelsen, der blandt andet skulle forbedre sammenhængen mellem teori og praktik."

Attraktive arbejdspladser
Da knapt 60 pct. af sygeplejerskerne på sygehusene arbejder på deltid, ser ministeren et stort potentiale i at få de mange deltidsansatte til at arbejde nogle flere timer. Den opfattelse deler regionerne. Ved overenskomstforhandlingerne i år indgik Sundhedskartellet og regionerne en aftale om, at sundhedspersonale på deltid har ret til at arbejde flere timer, hvis de selv ønsker det.

"De attraktive arbejdspladser er et af de store indsatsområder," sagde ministeren.

Medarbejderne skal have indflydelse på deres arbejdsplads. De skal tilbydes gode muligheder for kompetenceudvikling, og den bedste anvendelse af medarbejdernes kompetence skal sikres.

"Men det kan vi ikke gøre fra Christiansborg. Det er en opgave for regionerne og lokalt ude på sygehusene. Jeg påstår ikke, at det er en let opgave. Men den skal løses."

Med hensyn til de personalemæssige ressourcer mener Jakob Axel Nielsen også, at der foreligger en et langt større potentiale, end det vi benytter i dag:

"Danmark er det land i OECD-sammenhæng, der har flest læger pr. indbygger. Det tyder for mig at se på, at vi kan anvende vores lægeressourcer noget bedre, end vi gør i dag. Men det giver ikke mening at se isoleret på anvendelsen af lægeressourcer uden at kigge på, hvorledes vi anvender de øvrige personaleressourcer."

Task force på sundhedsområdet
På baggrund af trepartsaftalen fra sidste sommer er der derfor nedsat en såkaldt "task force", der gennem analyser af de eksisterende barrierer og muligheder skal udarbejde en fleksibel strategi for fleksibel opgavevaretagelse, så arbejdstilrettelæggelsen kan blive meget mere hensigtsmæssig.

"Strategien skal blandt andet indeholde et idékatalog med gode eksempler på, hvordan medarbejdernes kompetence anvendes bedst muligt, samt hvordan det sikres, at opgaverne ikke varetages på et højere specialiseringsniveau, end det rent faktisk er nødvendigt."

Denne task force vil aflægge sin rapport i foråret 2009.

Blandt andre initiativer kan nævnes regeringens afbureaukratiseringsreform, der skal sikre, at sundhedspersonalet får tid til kerneområderne, samt finansiel støtte til udvikling af arbejdskraftbesparende teknologi.

Best practice skal udbredes
Regeringen vil ydermere arbejde for, at gode idéer, der udvikles lokalt og som viser sig at være bæredygtige, skal udbredes til andre dele af landet:

"Det er rigtig godt, at der er nogle af vores sundhedspersoner, der får alle de her idéer. Vi skal bare vide, at de får dem. For det, jeg er mest interesseret i, det er ikke, at der er nogen, der får en god idé i Horsens, men det er, at når man har fået en god idé, så får man den dokumenteret og beskrevet, sådan at den kan kopieres et andet sted," sagde ministeren.

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
"Vi oplever nu i stigende grad, at tyske, polske og ungarske læger og sygeplejersker ønsker at prøve lykken i det danske sundhedsvæsen," sagde ministeren og henviste til, at regeringen har igangsat initiativer, der skal sikre aktiv, god og systematisk rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

I spørgerunden gjorde Jens Peter Vernersen (S) opmærksom på det faktum, at Folketingets Sundhedsudvalg på deres tur til Indien var blevet tilbudt et helt team af indiske læger, der kunne tage til et af de nedlagte hospitaler i Danmark og operere eksempelvis knæ og hofter. Dette ville i Jens Peter Vernersens optik være langt mere effektivt end en lille gruppe tyske læger.

Ministeren affejede i første omgang spørgsmålet med at henvise til, at han mente, det var regionerne, der skulle være den udfarende faktor i det spørgsmål, da der for det første kan være problemer forbundet med den løsning, og da regionerne trods alt er arbejdsgiverne.

Dybt pinligt!
Sundhedsudvalgets formand Preben Rudiengaard (V) valgte dog afslutningsvist at tage spørgsmålet om det indiske tilbud om et helt lægeteam op igen:

"Da tilbuddet gik ud fra udvalgets side, så var den klassiske, regionale reaktion med det samme at hæve paraderne: 'Det er overhovedet ikke noget, der kan lade sig gøre'. Det var embedsværket, der havde disse parader oppe, og det er jo lidt mærkeligt, at man oplever folk, der er totalt uvidende om, hvad tilbuddet indebærer, i en refleksreaktion sige: 'Det kan ikke lade sig gøre'.

Det er jo dybt pinligt!  

Det er ikke ministerens skyld; og ministeren har jo ikke den bemyndigelse, som man engang imellem godt kunne tro var nødvendigt over for regionerne, som engang imellem kører et løb, der efter min mening måske ikke helt er i harmoni med de udviklingstendenser, som vi gerne ser i det samlede sundhedsvæsen i Danmark," sagde Preben Rudiengaard.

Han bad herefter ministeren om at lade eksempelvis Sundhedsstyrelsens embedsværk udarbejde en redegørelse for fordele og ulemper ved en given aftale om rekruttering af indiske læger.

Dette gav ministeren sit tilsagn til.