Medicin bliver ikke billigere efter EU-udvidelse

Torsdag er der to lovforslag og et beslutningsforslag til behandling. Bl.a. skal Folketinget tage stilling til regeringens lovforslag, som medfører, at udregningen af medicinens pris ikke bliver påvirket af EU-udvidelsen.
Claus Iversen
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) befinder sig en del af torsdagen i Folketingssalen, hvor han fremsætter to lovforslag.

Det drejer sig om lovforslag nr. 165, der er en konsekvens af, at EU den 1. maj 2004 udvides med ti nye medlemslande.

Dette medfører, at de nye EU-lande efter de nugældende medicintilskudsregler automatisk vil komme til at indgå i beregningen af et lægemiddels europæiske pris, som i visse tilfælde anvendes til at beregne tilskudsprisen til lægemidlet.

Med lovforslaget får ministeren bemyndigelse til at bestemme, hvilke af EU/EØS-landene, der skal være med i beregningsgrundlaget. Det gør det muligt at videreføre status quo for de danske medicintilskud efter 1. maj. 2004. Efter 1. behandlingen i Folketingssalen fortsætter arbejdet med lovforslaget i Folketingets Sundhedsudvalg.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00