Af Anders Thelborg
Administrerende direktør for Bristol-Myers Squibb

55.000 mennesker. Det er antallet af borgere i hele Haderslev Kommune. Desværre er det også antallet af danskere, der bliver ramt af kræft i 2030 ifølge Kræftens Bekæmpelse. Det er 62 procent flere kræftpatienter end i dag.

Den politiske udfordring er med andre ord meget tydelig, og forventningerne er store, når den kommende Kræftplan IV skal forhandles på plads i løbet af efteråret.

Selvom vi er blevet bedre til at behandle kræft i Danmark, skal vi blive markant bedre, hvis vi skal nå op på niveauet i de lande, vi normalt sammenligner os med. For selvom flere og flere danskere er i live et år efter, de har fået konstateret kræft, har danskere den højeste kræftdødelighed i Vesteuropa, og vi ligger på en trist sidsteplads i Norden, når det gælder antallet af borgere, der overlever kræft.

Det er den alvorlige baggrund for arbejdet med Kræftplan IV. Skal vi op på højeste internationale niveau, som politikerne har lovet, kræver det konkret handling på tre væsentlige områder: Tidlig opsporing, adgang til de nyeste og bedste lægemidler og behandlingsmetoder samt hurtigere og lige adgang til behandling.

Tidlig opsporing
Tid er en afgørende faktor for at sikre bedre overlevelse i kræftforløb. Det er især vigtigt at forbedre de praktiserende lægers mulighed for et hurtigt og tæt samarbejde med specialister.

I dag er der for mange eksempler på, at det er den enkelte patient, der selv skal agere tovholder og navigere rundt imellem de forskellige behandlinger og sundhedspersoner. Sådan skal det ikke være. Det skal sundhedsvæsenet tage hånd om, så patientens behandling forløber hurtigt og godt.

Anders Thelborg
Administrerende direktør, Bristol-Myers Squibb

Ved den mindste mistanke om risiko for kræft skal den praktiserende læge kunne sende patienten hurtigt videre til såkaldte ja/nej-undersøgelser hos specialister på diagnostiske centre. På centrene samler man kompetencer inden for forskellige specialer omkring udredning, og ved at styrke de diagnostiske kapaciteter vil det tage dage og ikke uger at få svar på, om man har kræft.

Jeg er enig med sundhedsministeren i, at danske kræftpatienter skal have verdens bedste kræftbehandling. Det er derfor helt afgørende, at Kræftplan IV tager højde for, at danske hospitaler kan benytte de nyeste og bedste lægemidler og behandlingsmetoder.

Det kræver målrettet og prioriteret finansiering. Resultatet vil være flere danskere, der overlever kræft, øget kvalitet og mere livskvalitet, da de nyeste lægemidler oftest er mere effektive og skånsomme for patienterne. Det skal være en klar ambition for politikerne på Christiansborg.

Hurtigere og lige adgang til behandling
5.000 danskere med kræft kom ikke i behandling til tiden i 2014. Regionerne er altså stadig ikke gode nok til at sikre, at 90 procent af pakkeforløbene bliver gennemført inden for den lægefagligt anbefalede tidsramme, der skal sikre bedre overlevelse.

Det er ganske enkelt ikke godt nok. Derfor bør politikerne overveje, om nye nationale kvalitetsstandarder med eksempelvis fem dages ventetid fra praktiserende læge til behandling ikke er vejen frem. Det er både ambitiøst og realistisk.

En ambitiøs Kræftplan IV tager også hånd om de regionale forskelle i behandlingen af kræftpatienter. Det kan ikke være rigtigt, at ens postnummer afgør, om man får en god eller dårlig behandling i Danmark. Multidisciplinære teams med specialer inden for både behandling og udredning kan løfte kvaliteten i behandlingen og sikre, at alle danskere får samme gode behandling af deres kræft, uanset hvor i landet de bor.

Kræftplan IV bliver også kaldt patienternes kræftplan, og det er glædeligt, at patientforeningerne er inddraget i arbejdet med planen. For på alle områder gælder, at det er patienten, der skal stå i centrum.

I dag er der for mange eksempler på, at det er den enkelte patient, der selv skal agere tovholder og navigere rundt imellem de forskellige behandlinger og sundhedspersoner. Sådan skal det ikke være. Det skal sundhedsvæsenet tage hånd om, så patientens behandling forløber hurtigt og godt.

Politikerne skal nu blive enige om en kræftplan, der lever op til de høje forventninger, som de selv har stillet patienterne i udsigt. Det kræver politisk mod, handlekraft og konkrete initiativer. Vi håber, de leverer.