Af Peter Drøidal
Country manager i Novartis Healthcare A/S
Ronald Park
Administrerende direktør for Roche A/S
og Anders Thelborg
Administrerende direktør for Bristol Myers-Squibb

En ny Kræftplan IV har længe været en prioritet for regeringen. Siden slutningen af 2015 har landets førende eksperter, læger og patientforeninger arbejdet i officielt nedsatte arbejdsgrupper på at give deres bidrag til Sundhedsstyrelsens faglige forarbejde, der skal danne grundlag for den endelige Kræftplan IV. På Folkemødet oplyste sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, at regeringen forventer at have et udkast til Kræftplan IV klar i slutningen af juli eller starten af august, som derefter skal danne grundlag for politiske og økonomiske forhandlinger.

Den 6. juli offentliggjorde Sundhedsstyrelsens deres faglige oplæg til den kommende Kræftplan IV med deres anbefalinger til, hvordan indsatsen på kræftområdet kan forbedres.

Godt med skelen til nabolande
Som nogle af de førende kræftvirksomheder i Danmark vil vi gerne starte med at rose det meget ambitiøse oplæg. Det er rigtig godt at se, at oplægget bygger videre på den positive udvikling fra Kræftplan I-III. Den massive indsats siden 2000 har medført og betydet markante forbedringer på hele kræftområdet. Selvom 39.000 danskere i dag får konstateret kræft hvert år, overlever flere og flere danskere i dag en kræftsygdom. Behandlingskvaliteten er blevet løftet, og pakkeforløbene har medført kortere ventetid og bedre sammenhæng i udrednings- og behandlingsforløbet. Det har krævet en signifikant og anerkendelsesværdig indsats fra de mange dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Indsatsen på kræftområdet i Danmark skal ikke blot være af høj faglig kvalitet. Den danske kræftindsats skal op på højeste internationale niveau. Det har befolkningen en berettiget forventning om. Det har vi nu talt om i mange år, og det er da også forventningen til Kræftplan IV. Derfor er det ligeledes godt at se, at arbejdsgrupperne har skelet til vore nabolande og draget betydelig inspiration i forhold til, hvordan vi som samfund kan gøre det endnu bedre i forhold til særligt at forebygge kræft samt skabe meget bedre sammenhængende patientforløb.

Særligt førstnævnte er afgørende, hvis vi skal knække den negative kurve omkring, hvor mange danskere der hvert år får konstateret kræft. Der tror vi på, at de nye forslag om at sætte effektivt ind i forhold til tobak, rygestop for unge og alkohol er afgørende parametre, hvis mange flere danskere skal undgå at få kræft i fremtiden.

Vi skal derfor fastholde fokus på de gode resultater, der allerede er opnået, og samtidig sætte nye ambitiøse mål for den danske kræftindsats. Kræftbehandlingen er blevet markant forbedret, og overlevelsen er stigende, men vi har endnu ikke indhentet overlevelsesefterslæbet i forhold til vores nabolande. Ventetiderne på kræftområdet er reduceret betydeligt, men de er fortsat for lange, og for mange kræftpatienter oplever fortsat usammenhængende behandlingsforløb. Samtidig er der meget store regionale forskelle på kræftbehandlingen i Danmark. Derfor er der også særligt to områder, hvor vi må konstatere, at Sundhedsstyrelsens oplæg er mangelfuldt, og hvor vi opfordrer til, at sundhedsministeren er ekstra opmærksom:

1) Tidlig opsporing
Behov for at indføre ja/nej-undersøgelser. Det er rigtig positivt, at Finansloven for 2016 og økonomiaftalen for indeværende år har afsat over en milliard kroner til blandt andet styrkelse og efteruddannelse af almen praksis’ muligheder for tidlig opsporing og til udvidelse af særligt sygehusenes kapacitet til udredning, behandling og diagnostiske undersøgelser i almen praksis. Dog er der behov for, at Kræftplan IV forbedrer de praktiserende lægers mulighed for et hurtigt og tæt samarbejde med specialister og dermed får mulighed for let adgang til simple undersøgelser, så det nemt kan afklares, om der er tale om kræft eller ej.

Kræftpakkerne er en stor succes, men det er kun cirka 40 procent af alle kræftpatienter, der i dag bliver tilbudt et pakkeforløb, fordi de har klare symptomer på kræft. Herudover har kræftpatienter mulighed for at blive henvist til diagnostiske centre, såfremt der er mistanke om anden alvorlig, men uspecifik sygdom. Der er dog ligeledes en stor gruppe af patienter, der har behov for en tredje mulighed for disse ”low-but-not-no-risk”-symptomer, som også anført af Kræftens Bekæmpelse. Det vil give de praktiserende læger en vigtig, hurtig og direkte adgang til en ja/nej-undersøgelse, mens dens praktiserende læge bevarer udredningsretten. Formålet er netop at sikre en bedre prognose ved mistanke og dermed mindre alvorligt indgreb.

2) Behandling
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg bør anerkende værdien og vigtigheden af de nyeste behandlingsmuligheder, herunder ikke mindst innovative lægemidler. Vi er forundrede over, at oplægget totalt har udeladt enhver form for anerkendelse af betydningen og værdien af, at danske kræftpatienter også i fremtiden skal have adgang til de nyeste og bedste medicinske behandlinger. Samtlige partier i Folketinget vedtog i starten af april syv principper for prioritering inden for sygehusmedicin. Et af disse syv principper er, at patienter skal have fuld gavn af behandlingsmæssige fremskridt, og at Danmark fortsat skal være et af de lande, der hurtigst ibrugtager nye lægemidler, hvor der er dokumenteret mereffekt. Meget er sket i de sidste få år, hvor vi nu oplever, at banebrydende medicinske behandlinger resulterer i, at patienter overlever kræftsygdomme, der var uhelbredelige for blot få år siden.

Ligeledes har arbejdsgruppens drøftelser vedrørende behandling af kræft i forbindelse med det faglige oplæg til Kræftplan IV tydeliggjort, at der er sket en stigning i den samlede behandlingsaktivitet af kræft, og at det må forventes, at der i de kommende år vil være et tiltagende behov for øget behandlingsmæssig kapacitet, såvel hvad angår kirurgi, stråleterapi som medicinsk kræftbehandling. Det skyldes blandt andet udviklingen af målrettet eller personlig medicin, der udvikles på baggrund af forskningsmæssige landvindinger og en stadig mere detaljeret viden om de enkelte kræftsygdommes opståen og vækst.

Paradigmeskift
Senest er der også udviklet flere lægemidler, der stimulerer kræftpatientens eget immunforsvar til at bekæmpe kræften, hvilket både har påvist effekt inden for blandt andet modermærkekræft, nyrekræft, blærekræft og lungekræft, og har vundet indpas som standardbehandling mod flere kræfttyper. Disse innovative lægemidler vurderes bredt at være et paradigmeskift i kræftbehandlingen, og de førende eksperter tror på, at kræft kan gå hen og blive en kronisk lidelse, som danske kræftpatienter kan leve med og ikke dør af.

Hvorfor anerkendes dette ikke i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg? Særligt når de førende eksperter i arbejdsgruppen tydeliggør, hvilken værdi disse innovative lægemidler må forventes at have i fremtiden, samtidig med at det påpeges, at der er eksempler på, at anvendelse af disse nye og dyrere lægemidler medfører lavere driftsudgifter, således at de samlede omkostninger ved anvendelse af disse er på niveau med tidligere – på trods af højere pris.

Vi mener derfor, at der er behov for, at Kræftplan IV anerkender værdien af, at danske læger og hospitaler kan benytte de nyeste og mest effektive lægemidler og behandlingsmetoder. Det kræver, at politikerne sikrer en klar øremærkning af økonomiske midler til ny behandling i Kræftplan IV, hvilket også er i tråd med, hvad nogle af de førende danske kræfteksperter har anbefalet i relation til Kræftplan IV. Det må og bør være en nøgleprioritet i denne endelige Kræftplan IV, hvis overlevelsen skal øges på kort sigt.