Debat

Misbrugere lider under manglende faglighed

DEBAT: Mennesker med misbrugsproblemer og socialt udsatte risikerer at blive kastebolde mellem kommuner og regioner. Derfor bør man samle misbrugsbehandlingen ét sted - nemlig psykiatrien, mener Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.
Misbrugsbehandlingen bør samles i én sektor, mener Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
Misbrugsbehandlingen bør samles i én sektor, mener Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
Anne Justesen

Chef for medie- og forretningsanalyse
Direktionssekretær

Tilknyttet Altinget siden august 2012.
Cand.mag. i medievidenskab, Aarhus Universitet 2014.
Twitter: @JustesenAnne

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Opsplitningen betyder nemlig, at massevis af medborgere med misbrugsproblemer aldrig kommer ordentlig i behandling. Eller slet ikke kommer i behandling. De sætter sig - ja, måske snarere falder - mellem to stole og kommer aldrig helt op igen.

Ulla Astman
Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

Af Ulla Astman (S)
Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

Med et nyt fagligt oplæg meldte kommunerne sig forleden ind i kampen for et bedre liv til mennesker med misbrugsproblemer. Det kan man kun glæde sig over. Kommunerne anbefaler - ligesom Danske Regioner tidligere har foreslået - blandt andet, at der skal laves nationale retningslinjer, og at kommunerne skal bruge evidensbaserede metoder i deres misbrugsbehandling.

Det er bestemt den rigtige vej - selvfølgelig skal indsatsen da virke - og det er vel også meget passende at tage fat på nu, fem år efter kommunerne overtog ansvaret for området i forbindelse med kommunalreformen.

Kommunerne går galt i byen
Kommunerne slår også på vigtigheden af den sundhedsfaglige behandling - at der skal tages ansvar for at få misbrugerne diagnosticeret og sat i gang med behandling i psykiatrien. Der står regionerne mere end klar. Men kommunerne går galt i byen, når de ønsker, at behandlingen af misbrugere forstsat skal være splittet op i to. At de ifølge KL 50-75 procent af misbrugere, der også har en psykisk sygdom, skal behandles to forskellige steder for deres to lidelser. I kommunen for misbrug og hos regionen for de psykiske lidelser.

Sådan er det i dag - og det er langt fra godt nok. Opsplitningen betyder nemlig, at massevis af medborgere med misbrugsproblemer aldrig kommer ordentlig i behandling. Eller slet ikke kommer i behandling. De sætter sig - ja, måske snarere falder - mellem to stole og kommer aldrig helt op igen.

Behandlingen skal samles
Meget taler derfor for at samle misbrugsbehandlingen i én sektor. Så slipper mennesker, der i forvejen er svækkede af misbrugsproblemer og ofte er socialt udsatte, for at blive kastebolde mellem kommuner og regioner. Noget som ingen har gavn af.
Fakta
BLAND DIG I DEBATTEN!
Send en mail til [email protected]

Et godt bud kunne være at lade misbrugsbehandlingen i sin helhed foregå i psykiatrien. Misbrug er nemlig med WHOs definition en psykisk sygdom i sig selv, hvorfor det giver god mening at samle behandlingen i sundhedsvæsnet. Samtidig vil større enheder - som sygehusene - kunne få løftet kvaliteten i behandlingen, sådan som kommunerne foreslår i det nye oplæg. Man kommer nemlig ikke udenom, at de fleste kommuner alene på grund af deres størrelse mangler ekspertise på det specialiserede socialområde herunder i misbrugsbehandlingen.

Der er ganske enkelt for få praktiske erfaringer - for få "kunder i butikken" - til at skabe en faglighed, der er høj nok.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Astman

Kontorchef, HK Nordjylland, fhv. regionsrådsformand (S), Region Nordjylland
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1996)

0:000:00