30. juni 2005 kl. 22.30, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Muligt at nægte kunstig befrugting
28/6-05: Det er lægen og patienten i samråd, inden for rammerne af det sundhedsfagligt forsvarlige, der foretager en afvejning af modstående hensyn og risici i forbindelse med kunstig befrugtning af kvinder med kroniske sygdomme.
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Dokumentation
Spørger: Naser Khader (RV)
Spørgsmål S 2184: Kan ministeren bekræfte, at borgere, der er smittet med hiv, har mulighed for kunstig befrugtning?
Svar fra ministeren: Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, der har oplyst følgende:
"Der er ikke lovmæssigt noget til hinder for, at fertilitetsbehandling efter en konkret vurdering i nogle tilfælde tilbydes, i andre ikke tilbydes, såfremt den ene af parterne er HIV positiv.
Af kravene i lægeloven til omhu og samvittighedsfuldhed, samt Patientretsstillingslovens krav til information og samtykke, kan afledes, at der - uanset om der er tale om HIV, eller en anden medicinsk relevant tilstand - skal ske en omhyggelig afvejning af de med behandlingen forbundne mulige risici mod behandlingens formål, og at den fornødne faglige ekspertise skal inddrages i overvejelserne.
Efter de konkrete omstændigheder vil en forsvarlig samlet afvejning efter disse retningslinjer i nogle tilfælde føre til, at behandling tilbydes et par, i andre til, at lægen må afslå at iværksætte behandling.
Sundhedsstyrelsen har i Notat af 7. februar 2002 vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning vejledt om den indgående sundhedsfaglige vurdering der skal ske, samt om de forudsætninger, der i øvrigt skal være til stede for at behandling eventuelt kan tilbydes."
Til orientering vedlægger jeg Sundhedsstyrelsens ovennævnte notat
Spørgsmål S 2185: Kan ministeren oplyse, om borgere med visse sygdomme udelukkes fra kunstig befrugtning på grund af deres sygdom, og kan ministeren i bekræftende fald oplyse, hvilken type sygdom, der er tale om?
Svar fra ministeren: Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, der har oplyst følgende:
"Jf. besvarelsen af nr. S 2184 er bestemte sygdomsdiagnoser som sådan ikke afgørende for, om behandling kan tilbydes, eller ikke tilbydes. En række kroniske tilstande - eksempelvis sukkersyge, kroniske urinvejssygdomme, karsygdomme, epilepsi mv. - er velkendte risikofaktorer i forhold til graviditet og/eller fødsel samt i forhold til moderens eller faderens overlevelse på langt sigt, men udelukker ikke som sådan, at kvinden kan hjælpes til at få et barn.
I overensstemmelse med dansk lovgivning er praksis i det danske sundhedsvæsen således, at lægen og patienten i samråd, inden for rammerne af det sundhedsfagligt forsvarlige, foretager en afvejning af modstående hensyn og risici. En sådan afvejning vil i nogle tilfælde føre til, at behandling tilbydes et par, i andre til, at lægen må afslå at iværksætte en behandling."
Sundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her