Næstformand i Region Hovedstaden: Moderaternes korstog mod regionerne er blevet en komisk farce

Der er med rette er grund til at diskutere flere af de beslutninger, der træffes i de danske regioner – jeg gør det selv stort set hver dag – og kan se meget potentiale for forbedringer.

Men hos Moderaterne synes kritikken at have udviklet sig til en politisk automatreaktion, hvor viljen til at nuancerede ofte komplicerede debatter er gået tabt, til fordel for et korstog mod regionernes eksistens.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over prioritering i Region Midtjylland, men må blot konstatere, at det altid er så uendeligt let at stå på siden som mandagstræner, når sparerunder ruller.

Thomas Rohden (R)
Næstformand, Region Hovedstaden

I denne kamp findes der ingen mellemregninger eller forklaringer, der findes kun ensidig kritik.

Husk historien

De forgangene måneder har man blandt andet kunne høre partiets folketingsmedlemmer, under ledelse af sundhedsordfører Monika Rubin (M), brokke sig over regionernes elendige styring af hospitalsbyggeriernes økonomi.

I forhold til statens byggeri af blandet andet Niels Bohr bygningen og Mærsk Tårnet, er regionernes byggeristyring næppe nogen særlige fremtrædende fiasko. Alligevel er det dog interessant at lære af historien for at finde ud af hvad, der dog er gået galt.

Her kunne et oplagt bud være at se på Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen (M), der tilbage i valgkampen i 2007 lovede omkring 80-90 milliarder til de kommende supersygehusbyggerier.

Efter valget var Løkke finansminister, og her fik han pludselig halveret dette beløb og pålagde derudover de danske regioner en betydelig del af medfinansieringen.

Konkret betød halveringen af supersygehusbyggeriernes økonomi, at projekterne måtte skæres drastiskt til, og at alle budgetter måtte presses til det yderste.

Men denne del af historien bliver der behændigt gået uden om, når Monika Rubin og Co. skal udlægge teksten.

For det er jo sjovere at fortælle om regionernes inkompetence og amatørisme frem for at spørge partiformanden Løkke, hvorfor han ikke holdt det løfte, han engang gik til valg på.

Ingen sympati til mandagstræneren

Regionernes prioriteringer i forbindelse med de netop indgåede regionale budgetter, har der hos Moderaterne heller ikke været megen forståelse for. Mest galt gik det for Rasmus Lund-Nielsen (M), der fik kaldt en del af Rigshospitalets interne omprioritering for ”grotesk”.

Det var dog ikke mere grotesk end, at partiets eneste regionsrådsmedlem, Bergur Løkke Rasmusen (M), uden indvendinger var en del af den politiske aftale bag beslutningen.

Også i Region Midtjylland fik man gode råd med på vejen af partiets lokale folketingsmedlem Tobias Grotkjær Elmstrøm (M), der foreslog at finansiere varige driften gennem en besparelse på midlertidige anlægsmidler.

En budgetfinte som hverken regioner eller kommuner må foretage, og mon ikke også Elstrøm inderst inde godt ved dette.

Helt generelt skal jeg ikke gøre mig til dommer over prioritering i Region Midtjylland, men må blot konstatere, at det altid er så uendeligt let at stå på siden som mandagstræner, når sparerunder ruller.

Hele sundhedsvæsnet ville være bedre tjent med, at Moderaternes folketingsgruppe først og fremmest koncentrerede sig om den sundhedspolitiske retning på Christiansborg, som de faktisk er valgt til at varetage.

Thomas Rohden (R)
Næstformand, Region Hovedstaden

At denne rolle så bliver indtaget af et parti, der selv var med til at lave en historisk stram økonomiaftale for selv samme regioner, gør ikke denne position mere sympatisk.  

Ret fokus mod Christiansborg

I kritikken af regioneners styring af sundhedsvæsnet, bliver det sjældent særligt konkret, når Moderaterne folder sig ud.

Til en afveksling kunne Monika Rubin i DR2 Debatten dog fortælle, at det handlede om mere nærhed i sundheden – et udmærket argument, som jeg gerne køber.

Men igen bliver kritikken dog en smule komisk, idet den regering Moderaterne selv indgår i, har valgt at tilbageholde de 3,5 milliarder kroner, der i lang tid har været var afsat til at skabe rammerne for et mere nært sundhedsvæsen.  

Generelt tror jeg, at hele sundhedsvæsnet ville være bedre tjent med, at Moderaternes folketingsgruppe først og fremmest koncentrerede sig om den sundhedspolitiske retning på Christiansborg, som de faktisk er valgt til at varetage.

Så kunne de jo stille sig i spidsen for at sikre udmøntningen af de længe ventede midler, der skal styrke det nære sundhedsvæsen.

De kunne lave en forebyggelsespolitik, der faktisk fik færre danskere til at ryge. Eller de kunne begynde at implementere de fremragende anbefalinger, som robusthedskommissionen er udkommet med.

Men det vil selvfølgelig kræve et opgør med partiets sundhedspolitiske trosbekendelse, og den evige forsagelse af de danske regioner som roden til alt ondt.