Af Henrik Asmussen
Adm. direktør, AstraZeneca, Danmark

Danskerne forventer et sundhedssystem i verdensklasse. De forventer også, at det relativt høje skattetryk er tilstrækkeligt til at indfri ønsket om fortsat lige adgang til sundhed for alle. Politikerne er sat på en svær opgave! Men er den politiske vision fortsat et sundhedsvæsen i verdensklasse?

Hvordan ser fremtiden ud i store linier? Den demografiske udvikling betyder flere behandlingskrævende ældre, og antallet af kroniske patienter stiger. Kronikerne optager i dag mere end 75 procent af sundhedsvæsenets ressourcer.

Samtidig er der et efterslæb på det psykiatriske område, som kræver et behandlingsløft. Dertil kommer, at nutidens patienter i stigende grad er velinformede og stiller større krav til deres behandling. Alt dette vil lægge et pres på sundhedssystemet med behov for mere personale og ressourcer.

Det er meningsløst ikke at inddrage sundhedsindustrien, når vi taler om at skabe langsigtede og holdbare løsninger, vækst og innovation til gavn for patienter og samfund. Men først må vi overkomme den uhensigtsmæssige skepsis og kritik, der er opstået i forhold til samarbejde.

Henrik Asmussen
Adm. direktør AstraZeneca, Danmark

Samarbejde skal forebygge nedprioritering
Hvordan skal sundhedsvæsenet så indrette sig på denne fremtid? Regeringens aftale med regionerne for 2013 giver ikke mange flere ressourcer til sundhedsområdet.

Inden for en fremtidig ramme med knappe ressourcer og et lavt vækstloft, tror jeg på, at vores eneste mulighed er et tættere samarbejde. Et privat-offentligt samarbejde, hvor begge parters viden og ekspertise bringes i spil, så vi finder langsigtede og holdbare løsninger, der både skaber erhvervsmæssig vækst og kan styrke kvaliteten og effektiviteten i de offentlige ydelser.

Det forudsætter, at sundhedsvæsenet er villigt til at diskutere deres problemer og ønsker med sundhedsindustrien som en mulig partner i at identificere en løsning. Jeg ser oplagte samarbejdsmuligheder omkring patientforløb og -behandling: For eksempel kronikerbyrden og truslen i forhold til antibiotika-resistens. Dette er fundamentale samfundsmæssige udfordringer, hvor myndighederne ikke bør sidde viden overhørig.

Dialog om løsninger
Det er meningsløst ikke at inddrage sundhedsindustrien, når vi taler om at skabe langsigtede og holdbare løsninger, vækst og innovation til gavn for patienter og samfund. Men først må vi overkomme den uhensigtsmæssige skepsis og kritik, der er opstået i forhold til samarbejde.

I dag oplever vi, at dialogen mellem det sundhedsfaglige personale og sundhedsindustrien bliver mistænkeliggjort til begge parters fortrydelse. Dette mærker vi også i vores forsøg på at komme i dialog med andre sundhedsaktører. Men dialog er nødvendig.

Det er min oplevelse, at den forskende lægemiddelindustri, medicoindustrien, biotek- og IT-branchen er meget motiveret. Det er også glædeligt at konstatere, at den offentlige-private samarbejdsånd spirer visse steder, men der er fortsat et stort uforløst potentiale.

Jeg mener, at bredt samarbejde er den eneste vej til at skabe sundhed i verdensklasse. Så lad os komme igang!