Podcast: Hvad sagde sundhedsministeren til regionernes skole-hjem-samtale?

POLITISK STUEGANG: Er kapitalfonde ved æde almen praksis? Og hvad bør man hæfte sig ved i sundhedsministerens årlige tale til regionerne? Det diskuteres i dette afsnit af Politisk Stuegang, hvor dagens særlige gæst, Jakob Krogh, desuden fortæller om at skifte fra ministeriel dagligdag til virkeligheden i det kommunale sundhedsvæsen.

Sundhedsministerens
årlige tale til Danske Regioners generalforsamling plejer at give et hint om
regeringens kurs for sundhedsvæsenet. De egentlige aftaler indgås dog oftest til
de årlige økonomiforhandlinger, hvor billedet er fra. 
Sundhedsministerens årlige tale til Danske Regioners generalforsamling plejer at give et hint om regeringens kurs for sundhedsvæsenet. De egentlige aftaler indgås dog oftest til de årlige økonomiforhandlinger, hvor billedet er fra. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Hvad har været de største øjenåbnere i skiftet fra Sundhedsministeriets top til den kommunale dagligdag i Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning?

Det er et af de spørgsmål, direktør Jakob Krogh bliver konfronteret med i denne udgave af Politisk Stuegang. Han har nu i snart to år været direktør på sundhedsområdet i København og udsendelsens andre deltagere, Leif Vestergaard Pedersen og Sidsel Vinge, er med til at bore i, hvad den tidligere statslige topembedsmand har gjort sig af erfaringer.

Det fører til en samtale om den sundhedsaftale eller sundhedsreform, som sundhedsvæsenets aktører venter på et udspil til:

”Regeringens sundhedsreform skal gå ind og bryde det dødvande, der er opstået på sundhedsområdet efter den nødvendige kommunalreform,” lyder vurderingen fra Jakob Krogh.

Han peger på, at patienterne hurtigere og hurtigere bliver udskrevet, og at de generelt er svagere eller mere syge end tidligere.

”Typen af patienter, som vi modtager fra sygehusene har ændret sig markant. Og derfor er det vigtigt, at sygehusene og kommuner får et meget tættere samarbejde,” siger han.

Jakob Krogh fortæller desuden, hvorfor rekrutteringsproblemer er hans største bekymring på det kommunale sundheds- og ældreområde.  

Interviewet runder også diskussionen om kommunestørrelser. Her skinner det klart igennem, at alle tre gæster vurderer, at mange kommuner i dag reelt er befolkningsmæssigt for små til at kunne håndtere sundhedsområdet ordentligt.

Valgløfter står ved magt
Hvordan synes regeringen, at regionerne klarer sundhedsområdet? Og vil regeringen ændre sundhedsvæsenets kurs?

Det bliver man ofte lidt klogere på hvert år på Danske Regioners generalforsamling. Her holder nemlig en repræsentant forr regeringen - i  år sundhedsministeren - tale til landets regionsrådsmedlemmer og andre nøgleaktører på sundhedsområdet.

Så hvad er afgørende nyt eller vigtigt i den tale, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) leverede til generalforsamling 11. september?

Leif Vestergaard Pedersen hæfter sig ved, at ministeren understregede, at tre af Socialdemokratiets omdiskuterede valgløfter på sundhedsområdet står ved magt: Nærhospitaler, tjenestepligt (i almen praksis) og bedre forhold for fødende.

Det er på sin vis positivt, mener Vestergaard Pedersen. Og så selv om regioner, eksperter og fagfolk bredt set har kritiseret forslagene.  

Sidsel Vinge og Leif Vestergaard er da heller ikke specielt begejstrede for de konkrete forslag. Men især forslagene om bedre forhold for fødende og forslaget om nyuddannede lægers tjenestepligt - seks måneders obligatorisk arbejde i almen praksis - kaster en højlydt debat af sig. De to eksperter er ikke enige om, hvordan sundhedsvæsenet skal stille sig over for politiske ønsker og krav. Det vender vi tilbage til.

Nej tak til fødselsgarantier
I Socialdemokratiets valgprogram kan man læse, at partiet vil give alle fødende ret til to dages indlæggelse på et patienthotel eller en fødeafdeling.

Og det område er ikke den mest udsultede del af sundhedsvæsenet, mener hverken Sidsel Vinge eller Leif Vestergaard Pedersen.

Er der penge på sygehusene, bør man prioritere, at nogle ældre medicinske patienter ikke bliver udskrevet så hurtigt som i dag, siger Leif Vestergaard Pedersen i programmet.

Sidsel Vinge vurderer, at et løft af almindelige raske kvinders fødevilkår i sundhedsvæsenet bør ligger i bunden af regeringens prioriteringsliste.  

”Jeg kan komme på alle mulige andre områder, der bare skriger på ressourcer, og hvor vi virkelig har nogle syge borgere, som virkelig har behov,” siger Sidsel Vinge.

Hun finder det himmelråbende tosset, at regeringen vil indføre en patientrettighed, der giver raske mødre og raske børn ret til at være indlagt på et hospital eller barselshotel i to dage, hvor de i dag ofte kun er nogle timer. Særligt i lyset af, at regeringen har bekæmpelse af den sociale ulighed som sin erklærede topprioritet.  

”Hvis regeringen virkelig vurderer, at der kan skabes ekstra plads til fødende, så i stedet for to dage til alle nybagte mødre, bør man sikre, at de svageste mødre måske kan være indlagt tre måneder,” siger Sidsel Vinge, for at sætte argumentationen på spidsen.

Hun peger på, at socialt udsatte fødende med eksempelvis misbrugsproblemer eller psykisk sygdom har langt større behov for hjælp, og at regeringen som en start burde forbedre det ”elendige” samarbejde mellem sygehuse og sundhedsplejersker.

Leif til Sidsel: Du lyder ligesom mig
Leif Vestergaard Pedersen vurderer heller ikke, at forslaget vil være specielt effektivt. Men til dels med fødeområdet og endnu mere i forhold til lægemangel, mener han, at sundhedsvæsenets aktører samlet set er nødt til at forholde sig til, at politikerne ønsker et konkret problem håndteret.  

”Jeg synes, sundhedsvæsenet er nødt til at lytte, når politikerne siger, at der er et problem. Hvis man siger, at det gider man ikke beskæftige sig med, så bliver der bare presset end eller anden løsning ned fra politisk hold,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Sidsel Vinge er lodret uenig, særligt da talen falder på lægedækning og regeringens plan om at tvinge lægerne ud i almen praksis i seks måneder, når de er nyuddannede.

Leif Vestergaard afviser ikke Sidsel Vinges mange indvendinger mod tjenestepligten i almen praksis, men ...

”Sidsel, du lyder ligesom mig, dengang jeg var direktør i Region Midtjylland. Regionsformand Bent Hansen siger en dag til mig: Vi vil simpelthen ikke have, at kræftpatienter skal bruge et år på at blive udredt, de skal behandles akut. Så kom jeg med alle mulige tekniske forklaringer på, hvorfor det var umuligt. Så sagde han bare. Nu har jeg sagt, hvad der skal ske. Bare kom i gang,” husker Leif Vestergaard Pedersen, der henviser til, at ventetiderne på kræftområdet i dag generelt er løst, fordi politikerne prioriterede penge og krævede problemet håndteret. 

I denne udgave tildeler Sidsel Vinge PLO både 'Månedens hjerneblødning' og 'Månedens genistreg'. Det særlige er, at de to udmærkelser hører sammen. 

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Dokumentation

Det debatteres også i programmet: 

  • Hvad bliver de ufficielle arbejdsopgaver og usagte egenskaber, som en ny direktør for Statens Serum Institut skal rumme? 
  • Sundhedsstyrelsens chefer - anden omgang. 
  • Regionernes og KL's pejlemærker - hvor unikt er det fælles udspil? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00