Professor: Bekæmpelse af overvægt kræver paradigmeskifte

Af Pernille Tanggaard Andersen
Professor og forskningsleder i sundhedsfremme, Syddansk Universitet

Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af personer, der er moderat eller svært overvægtige, er steget fra 46,8 procent i 2010 til 51 procent i 2017. Samtidig påpeger rapporten, at hver sjette borger er svært overvægtige.

Det betyder, at et stigende antal danskere er så overvægtige, at de risikerer at udvikle alvorlige følgesygdomme: Mentale problemer, diabetes, hjertesygdomme og kræftsygdomme samt for tidlig dø.

Mit håb er, at den nye regering vil tilslutte sig et paradigmeskift.

Pernille Tanggaard Andersen
Professor og forskningsleder i sundhedsfremme, Syddansk Universitet

Der er således alt muligt grund til at bekæmpe overvægt og tænke i sundhedsfremmende indsatser.

Min pointe i dette indlæg er dog, at overvægt måske nok opfattes som et individuelt problem, men generelt er en strukturel problematik, der hænger uløseligt sammen med leve- og opvækstvilkår, faciliteter i arbejdslivet og ens næromgivelser og generelle politikker på fødevarer-, skole-, sundhed- og trafikområdet.  

Pas på med at udskamme overvægtige
I det nuværende dominerende paradigme på sundhedsområdet lægger vi for meget vægt på adfærd og livsstil, og det at praktisere 'sundhed' og 'usundhed' kobles direkte op til valg, som den enkelte borger vælger til og fra, og det giver et individuelt fokus.

I Danmark har vi blandt andet været vidne til, at sundhed også er blevet et opmærksomhedspunkt i arbejdslivet gennem fokus på alkoholpolitik i 1970'erne og gennem organisatorisk interesse for sundhedsledelse og fokus på forebyggende indsatser rettet mod rygepolitik, motion og kost siden 1980'erme.

Alle de indsatser kan være velmenende nok, men sætter samtidig det individuelle ansvar og perspektiv i centrum, og at leve op til den sunde arbejdstager bliver derfor en kompetence – noget, som man skal efterstræbe.

Vi skal dog passe på med at udskamme de overvægtige og undgå at lave en direkte kobling mellem overvægt, manglende trivsel og problemer.

Barndommen er afgørende
Der er behov for et paradigmeskift på sundhedsområdet, ligesom vi har oplevet på flygtninge- og indvandrerområdet.

Paradigmeskift skal bestå i en bevægelse væk fra udelukkende at fokusere på adfærd og forebyggelse af Krams- faktorer til større fokus på strukturel sundhedsfremme.

Det vil sige at forebyggelse og sundhedsfremme i højere grad bør tage udgangspunkt i selve levevilkårene, der i den grad determinerer sundhed og trivsel for borgerne.

Forskning har blandt andet vist, at ulighed i sundhed i barndommen påvirker både fysisk og mental sundhed senere i livet.

Udviklingen i barndommen er derfor en vigtig faktor og har betydning resten af livet.

En afgørende periode for senere sundhed er graviditeten og de første år i livet.

Denne periode af livet hænger sammen med determinanter for senere sundhed, og som langt hen ad vejen betinger de livsmuligheder, som det enkelte barn bliver givet i livet.