Bryggerier: Vi satser på mindre sukker i læskedrikke for at forebygge overvægt

Af Niels Hald
Direktør, Bryggeriforeningen
Til næste år forventer de europæiske producenter af læskedrikke at have reduceret indholdet af sukker i deres produkter med 10 procent siden 2015.
Det kommer oven i en reduktion på 12 procent fra 2000 til 2015. Men det er ikke nok. Vi skal videre.
I de kommende år vil vores medlemmer fortsætte indsatsen for at tage ansvar for danskernes sundhed og velbefindende.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til debat@altinget.dk.
I værktøjskassen vil være: opskrifter med mindre sukker, tilbyde forbrugerne sukkerfri alternativer, sørge for, at forbrugerne kan vælge mindre emballage og anvende flere penge på markedsføring af drikkevarer med reduceret eller intet sukkerindhold.
Samtidig vil Bryggeriforeningen som sekretariat for Læskedrikreklamenævnet hjælpe med at håndhæve, at læskedrikke ikke markedsføres på en måde, der opfordrer til overdrevet forbrug eller er uforenelig med en sund og varieret kost eller sund og aktiv livsstil.
Drikkevarer bidrager trods alt kun med en meget begrænset del af danskernes sukkerindtag.
Niels Hald
Direktør, Bryggeriforeningen
Vi vil også holde øje med, at producenterne overholder de ekstra begrænsninger, som de har pålagt sig selv ved markedsføring til børn.
Forbrugere tror på myte om aspartam
Men skal det for alvor lykkes os at nedbringe andelen af overvægtige danskere, der er steget til foruroligende 51 procent, så skal producenter af andre fødevarer naturligvis også bidrage.
Drikkevarer bidrager trods alt kun med en meget begrænset del af danskernes sukkerindtag.
Samtidig bør myndigheder samt forbruger- og sundhedsorganisationer ikke mindst bidrage med oplysninger baseret på fakta.
For eksempel hersker der desværre blandt mange forbrugere en myte om, at sødemidler som aspartam er skadelige.
Denne myte bidrager formentlig til at afholde overvægtige fra at drikke læskedrikke med ingen eller færre kalorier.
Men aspartam er særdeles grundigt undersøgt og sikkerhedsgodkendt af forskerne i både EU og Danmark.
Så forbrugerne skal ikke være det mindste bekymrede for at indtage aspartam i de tilladte mængder.
Vi opfordrer til, at myndighederne og forbruger- og sundhedsorganisationerne hjælper med at punktere denne myte.
Bredt samarbejde skal tackle overvægt
En løsning kunne være at overveje at tillade brugen af nøglehulsmærket på sukkerreducerede læskedrikke med aspartam eller andre sødemidler.
Med henblik på at accelerere den positive udvikling har Bryggeriforeningen takket ja til at være formand for drikkevaregruppen i Fødevarestyrelsens innovationspartnerskab samt til at blive medlem af partnerskabets bestyrelse.
For skal det lykkes os at tackle danskernes udfordringer med overvægt effektivt, kræver det en koordineret indsats mellem især producenter, detailhandel, myndigheder, forbrugerorganisationer og sundhedsorganisationer.
Omtalte personer
Indsigt
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Ivan Christensen53 årI dag
Forstander, Mændenes Hjem, fhv. formand, Udsatterådet, Region Hovedstaden
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?






















