Psykiatrichefer: Pas på med at sygelig­gøre flere børn og unge end nødvendigt

DEBAT: Vi risikerer at sygeliggøre børn og unge med let til moderat angst, når vi sender dem på hospitalet. Lad os i stedet behandle børn der, hvor det giver mest mening, skriver psykiatrichefer.

Af Kresten Dørup og Nina Staal
Centerchef og klinikchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri

​At flere børn og unge henvises til psykiatrien, skal tages alvorligt. For når et barn eller en ung mistrives, skal de have hjælp hurtigt og effektivt.

Men når man læser i medierne, at antallet af unge med angst og depression aldrig har været højere, så forledes man til at tro, at over halvdelen af Danmarks børn og unge har en psykisk sygdom.

Her bliver vi nødt til at holde tungen lige munden og skelne mellem at være angst eller nedtrykt indimellem og så til at have en psykisk lidelse, der er behandlingskrævende i psykiatrien. Ellers ender vi med at sygeliggøre mange flere børn og unge end nødvendigt.

Forstå os ret. Børn og unge, der oplever angst eller nedtrykthed en gang om ugen, kan også have brug for hjælp. Men hjælpen skal komme fra det nære sundhedsvæsen – PPR i kommunerne eller privatpraktiserende psykologer og psykiatere.

Og hjælpen skal komme tidligt og tæt på børnenes hverdag, så let angst eller depression ikke udvikler sig til at være invaliderende.

Glem ikke rollen som hospitalspsykiatri
I Region Hovedstaden vil vi meget gerne støtte den udvikling. Derfor har vi lige nu gang i flere projekter i børne- og ungdomspsykiatrien, der netop har til formål at opspore børn og unge i psykisk mistrivsel tidligt, inden de udvikler mere behandlingskrævende psykiske lidelser.

For eksempel projektet Stime (Styrket tidlig indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel), hvor Region Hovedstaden arbejder sammen med syv kommuner (København, Frederiksberg, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Høje Taastrup og Bornholm) om at tilbyde evidensbaseret hjælp og støtte i børnenes nærmiljø, så de og deres familier bevarer den ubrudte tilknytning til hverdagslivet med skole, uddannelse og arbejde. Det er vigtigt for børnenes fremtid.

Vi er blevet bedre til at opdage og diagnosticere psykiske lidelser hos børn og unge. Det er én af grundene til, at antallet af diagnoser er steget. Men vi må ikke glemme, hvad vores rolle som hospitalspsykiatri er.

Påpeger medansvar for tidlig indsats
I psykiatrien har vi specialister, der skal se børn og unge med alvorlige symptomer på psykisk sygdom, og hvor en tidlig indsats tæt på hjemmet har været forsøgt uden effekt.

Det kan for eksempel være børn, hvor vi har mistanke om psykose, en affektiv lidelse som mani eller depression eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme.

Vi har som mål at løfte den psykiske sundhed for børn og unge i hele Region Hovedstaden. Vi tager ansvar for at behandle de børn og unge, der har mest brug for hjælp i den specialiserede og hospitalsbaserede psykiatri.

Samtidig påtager vi os meget gerne et medansvar for den tidlige og forebyggende indsats sammen med både kommunerne og andre, der vil løfte opgaven.

Forrige artikel Bedre Psykiatri: Viden er første skridt mod en bedre børnepsykiatri Bedre Psykiatri: Viden er første skridt mod en bedre børnepsykiatri Næste artikel SF: Send kun kompliceret udredning videre til børne- og ungepsykiatrien SF: Send kun kompliceret udredning videre til børne- og ungepsykiatrien