Rådgivere og analytiker: Nye sundhedsindsatser skal fokusere på befolkningens livskvalitet

Vi har også brug for fysiske rum og rammer for vores fællesskaber. Ikke nogen i realiteten fjerne nærhospitaler – ét for hver fire kommuner – men vi har mere brug for rum og rammer, der giver os mulighed for at mødes tæt på der, hvor vi bor og lever.

Fællesskaberne skal fremover i meget høj grad blive båret af ikke så meget det formelle sundhedsvæsen, men langt mere af civilsamfundet og lokale fællesskaber.

Fra sundhedssystem til ”wellbeing economy”
I dag opererer sundhedsvæsenet, beskæftigelsessektoren og socialsektoren typisk som separate enheder. Dette fører til silotænkning, hvor sektorerne ikke arbejder effektivt sammen for at fremme trivsel og lige muligheder for befolkningen. Ved at adoptere en "wellbeing economy" kan vi bryde med silotænkning og etablere nye samarbejdsstrukturer.

Fællesskaberne skal fremover i meget høj grad blive båret af ikke så meget det formelle sundhedsvæsen, men langt mere af civilsamfundet og lokale fællesskaber

Henrik Schødts, Peter Mandrup Jensen og Michael Birkjær

En wellbeing economy er et paradigmeskift, hvor det primære mål ikke er økonomisk vækst, men i stedet trivsel, sundhed, lighed og bæredygtighed. Det handler om at skabe en økonomi, der tjener befolkningens behov som det primære mål, og økonomi skal kun fungere som et værktøj til at realisere målet.

Flere regeringer, herunder i New Zealand, Wales, Island og Finland, bevæger sig i nu i retning af en transformation mod en wellbeing economy, og erfaringerne er allerede mange og lovende.

På nationalt plan arbejder regeringerne med tværgående nationale trivselsstrategier, som typisk indebærer, at man gennemfører større, systematiske trivselsmålinger og monitorereringer i samfundet, og regeringerne sætter klarere mål på tværs af politikområder for befolkningens trivsel.

I New Zealand, men faktisk også i Storbritannien, er de gået så langt at have adopteret livskvalitetsmål i Finansministeriet regnemodeller. Og i New Zealand kaldes finansloven nu ”The Wellbeing Budget”.

På lokalt niveau findes der også initiativer, som falder under wellbeing economy-paraplyen, herunder ”donut-økonomi”, som er et koncept, der særligt fremmer social bæredygtighed. Det arbejdes der med i Amsterdam, Bruxelles, Melbourne, Berlin og Sydney - og Københavns kommune arbejder også med emnet.

Tværfaglige samarbejdsstrukturer
For megen silotænkning kan skabe fragmenterede indsatser, hvor mangel på tværfagligt samarbejde betyder, at problemer som arbejdsløshed, psykisk helbred og social udsathed bliver håndteret isoleret. Det er også udtryk for ’for meget silo’, når borgere oplever en mangel på sammenhæng mellem behov og ydelser.

En person, der lider af både fysiske og psykiske problemer, kan ende med at skulle navigere mellem forskellige sektorer uden koordinering eller synergi. Silotænkning kan også føre til spild og dobbeltarbejde, så ved at samarbejde og udnytte ressourcer på tværs af sektorer, kan der opnås bedre resultater.

En wellbeing economy er et paradigmeskift, hvor det primære mål ikke er økonomisk vækst, men i stedet trivsel, sundhed, lighed og bæredygtighed

Henrik Schødts, Peter Mandrup Jensen og Michael Birkjær

For at opnå en mere sammenhængende tilgang og bryde med silotænkning er det derfor nødvendigt at etablere nye samarbejdsstrukturer. Dette kan omfatte tværfaglige teams, bedre deling af data og informationer, koordinering af politik samt fælles mål og incitamenter.

Men det er også vigtigt at gentænke de fysiske rammer, der skal facilitere dette samarbejde.

Er flere mursten svaret?
Sådan spørger Geertsen retorisk. Og svaret herpå er: nej. Flere mursten er ikke svaret.

Men en stor del af svaret kan være, at vi skal bruge de mange mursten, vi allerede har, på en meget bedre måde. Vi har jo netop masser af rum og rammer, som ikke udnyttes nær nok, og som kan aktiveres og bruges til aktiviteter, der har med fællesskab – men også sundhed – at gøre.

Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi med nogle nye partnerskaber og nye aktører kan bruge de mange faciliteter, der findes, til gavn for dem, der ikke har brug for operationsstuer og ambulatorier, men mere muligheder for at finde sammen med nogen, man kan have meningsfulde og sundhedsfremmende aktiviteter sammen med.

Det er godt, at Geertsen opfordrer til eftertænksomhed. Lad os reflektere over udfordringerne i vores samfund og sundhedsvæsen og invitere alle relevante aktører til at være en del af løsningen. Og lad os udnytte vores ressourcer på en mere bæredygtig måde og skabe et sundhedssystem og et samfund, der virkelig fremmer trivsel og livskvalitet for alle.