Regioner ønsker undersøgelse af retspsykiatrien

RETSPSYKIATRI: Retspsykiatrien skal have større kapacitet, vurderer man i Danske Regioner. Organisationen opfordrer justitsministeren til at skaffe et overblik over det fremtidige behov.
Retspsykiatrien er i pladsmangel. Danske Regioner opfordrer blandt andet Justitsministeriet til handling.
Retspsykiatrien er i pladsmangel. Danske Regioner opfordrer blandt andet Justitsministeriet til handling. Foto: Colourbox

Med den stigning vi har set gennem de seneste år, både i forhold til patienter i retspsykiatrien og i forhold til antallet af indsatte i fængsler med symptomer på psykiske lidelser, så er der behov for, at der tænkes i nye institutionsformer i det krydsfelt, hvor psykiatrien og kriminaliteten møde.

Bent Hansen
Formand for Danske Regioner

Siden 2001 er antallet af kriminelle, der dømmes til behandling i retspsykiatrien i stedet for fængsel, tredoblet. Mange indsatte i fængselsvæsnet har psykiske lidelser.

Derfor opfordrer Danske Regioner nu i et brev justitsministeren og sundhedsministeren til at få øget kapaciteten i retspsykiatrien.

I brevet opfordrer formanden og næstformanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) og Carl Holst (V), til, at igangsætte en udredning, som skal klarlægge, hvordan det voksende antal kriminelle psykisk syge mennesker skal håndteres.

Dokumentation

Danske Regioners brev sendt til justitsminister Karen Hækkerup og minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup:

Psykisk sygdom og kriminalitet - En fælles udfordring
Regeringen fremlægger om kort tid sin handlingsplan for fremtidens udvikling af psykiatrien. Handlingsplanen forventes i vid udstrækning at bygge på anbefalingerne fra regeringens udvalg om psykiatri. Fra regionernes side glæder vi os til handlingsplanen, der forhåbentligt både vil fortsætte udviklingen hen imod fuld ligestilling af somatiske og psykiatriske patienter, og understøtte den fortsatte udbygning af kapaciteten og kvaliteten i patientbehandlingen.

Vi finder imidlertid behov for, at pege på de stadigt voksende problemer og udfordringer, der knytter sig til det komplekse samspil mellem psykisk sygdom og kriminalitet, hvoraf en stor del er misbrugsrelateret. Alene siden 2001 er antallet af kriminelle, der i stedet for straf dømmes til psykiatrisk behandling 3-doblet, og nyt screeningsprojekt blandt indsatte i kriminalforsorgens institutioner viser, at 9 ud af 10 lider af psykisk sygdom eller har andre psykiske lidelser. I den forbindelse er det ekstra ærgerligt, at regeringens psykiatriudvalg kun i begrænset omfang har beskæftiget sig med problemstillingen.

Den samtidige tilstedeværelse af psykisk sygdom/ lidelse og kriminalitet udgør en betydelig udfordring for alle involverede aktører – både i og udenfor psykiatrien. I kriminalforsorgens institutioner føler man sig magtesløse og utilstrækkeligt klædt på til at løfte opgaven, og i psykiatrien ser vi stadig flere patienter med dom til behandling, hvor den psykiske sygdom ud fra en lægefaglig vurdering ikke er den primære lidelse. Da en stor del af et retspsykiatriske behandlingsforløb foregår ambulant, møder kommunerne problemerne i de sociale dag- og døgntilbud såvel som i deres misbrugsbehandlingssystem.

Som konsekvens af de fælles udfordringer har der de senere år været en lang række uheldige episoder, hvor retspsykiatriske patienter er stukket af fra hospitaler; politiet har måttet trække våben mod borgere med psykiske problemer, og på sociale bosteder har der fundet drab sted.
Ikke meget tyder på, at de enkelte aktører vil være i stand til at løse problemerne inden for deres egne sektorområder, og i regionerne oplever vi derfor, at man på tværs af domstole, kriminalforsorg, regioner og kommuner har en stor og fælles opgave med at behandle og rehabilitere mennesker, hvor psykiske problemstillinger, misbrug og kriminalitet optræder sammen. Hverken fængsler/ arresthuse, hospitaler eller sociale botilbud i deres nuværende form er gearet til patienter/ indsatte, der har en kombination af kriminalitet/ farlighed og psykisk sygdom.

I psykiatrien er manglen på psykiatere stor, og deres behandlingsressourcer skal målrettes de mest syge – også set i lyset af de kommende udrednings- og behandlingsrettigheder. Derfor skal vi undgå at ende i situationer, hvor forskellige aktører kæmper indbyrdes om lægeressourcerne, eller hvor klienter/ patienter forsøges skubbet videre til andre aktører.

Fra regionernes side vil vi derfor opfordre til, at der igangsættes et udredningsarbejde, der skal se på, om borgere med kriminalitet og psykiske lidelser får de rette tilbud i henholdsvis fængslerne, de psykiatriske hospitaler, og på de sociale bosteder og misbrugscentre. Udredningsarbejdet kan f.eks. munde ud i konkrete forslag til justering af de lovgivningsmæssige rammer på området, beskrivelse af de tilbud, der skal være til denne gruppe, og beskrivelse af hvilke kompetencer, der skal være til stede i kriminalforsorgens institutioner; i kommunernes sociale tilbud og den regionale psykiatri, så borgerne opnår den bedst mulige behandling og rehabilitering. I udredningsarbejdet bør både Justits- og Sundhedsministeriet indgå sammen med Danske Regioner og KL.

KL har modtaget kopi af dette brev.


Venlig hilsen
Bent  Hansen og Carl Holst

Kilde: Danske Regioner


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00