Debat

Regionskandidat: Nytænkning kan løse lægemangel i Region Sjælland

DEBAT: Udfordringen med længemangel og mangel på sygeplejersker skal løses, hvis borgerne i Region Sjælland fremadrettet skal kunne modtage behandling af samme eller bedre kvalitet, skriver Jacob Jensen (V), kandidat til posten regionsrådsformand i Region Sjælland.

Foto: /ritzau/Simon Fals
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Jensen (V)
Medlem af Folketinget og kandidat til posten som regionsrådsformand i Region Sjælland

Regionernes primære opgave er at varetage driften af det danske sundhedsvæsen, psykiatrien og de praktiserende læger.

Det er en kernevelfærdsopgave, der har stor betydning for den enkelte dansker. Rammes man af fysisk eller psykisk sygdom, er det altafgørende, at man har adgang til behandling, der er både hurtig og af høj kvalitet.

Derfor er regionsrådsvalget også et vigtigt valg.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Den 21. november skal danskerne stemme om regionernes fremtid og tage stilling til, hvilken retning de ønsker for deres region. Og det er ikke ligegyldigt, hvem der står i spidsen for regionerne. Det er ved regionsrådsvalget, at rammen og målsætninger for de næste fire år bliver sat, og valgresultatet har derfor stor indflydelse på, hvilke ambitioner og visioner der fastsættes på regionens vegne. Jeg vil derfor også opfordre alle til at stemme til regionsrådsvalget.

Gode initiativer igangsat
I Region Sjælland, hvor jeg stiller op til posten som regionsrådsformand, er det min ambition for de kommende år, at vi skal være endnu bedre til at rekruttere og fastholde sundhedspersonale.

Vi har behov for en større dimensionering af antallet af uddannede læger i regionen, så Østdanmark kan komme på niveau med Vestdanmark, hvor der ganske simpelt er flere læger per indbygger end i vores landsdel.

Jacob Jensen (V), medlem af Folketinget og kandidat til posten som regionsrådsformand i Region Sjælland

På nuværende tidspunkt er der i flere dele af regionen stor mangel på praktiserende læger, og på sygehusene er der stor efterspørgsel på sygeplejersker. Den udfordring skal løses, hvis borgerne i Region Sjælland fremadrettet skal kunne modtage behandling af samme eller endnu bedre kvalitet end i dag.

Heldigvis er der allerede igangsat mange gode initiativer for at imødegå udfordringerne. I september i år besluttede Region Sjælland, at der skal oprettes en lægeuddannelse i Region Sjælland, der forventeligt vil starte op allerede i 2018 eller 2019.

Derudover er PLO og Danske Regioner netop blevet enige om en ny overenskomst, der blandt andet ved at honorere lægerne efter patienttyngde, gør det mere økonomisk attraktivt for læger at drive praksis i områder med ringe lægedækning.

Flere læger ude i landet
Der er dog stadig behov for yderligere tiltag, hvis vi skal komme i mål med lægedækningen i Region Sjælland.

Vi har behov for en større dimensionering af antallet af uddannede læger i regionen, så Østdanmark kan komme på niveau med Vestdanmark, hvor der ganske simpelt er flere læger per indbygger end i vores landsdel. Og vi har behov for at gøre det mere attraktivt for lægerne at bosætte sig og drive praksis i Region Sjælland.

En måde af løse en del af udfordringen på er ved at tænke ud af boksen og lave praktiske tiltag, der virker helt ned på lægeniveau.

Det kunne eksempelvis være – som det er blevet fortalt i 21-Søndag på DR1 – at en læge får stillet en bus med arbejdsstation til rådighed for derved at kunne køre fra hendes bopæl i Greve til en praksis på Falster.

Det kunne være muligheden for at dele en fuldtidsstilling, da mange - typisk yngre kvindelige læger - også lægger stor vægt på at få en god balance mellem arbejds- og familielivet. Det kunne være at etablere vikariater til lægestuderende, som derved får ”snuset” til arbejdspladsen, og får skabt kendskab til kollegaer, lokalområdet med videre, hvilket alt andet lige gør det lettere at rekruttere lægen efter endt uddannelse.   

Nytænkende og innovative løsninger skal vi have flere af. Det kan godt lade sig gøre, hvis vi indretter systemet, så der er plads til nye og alternative løsninger på udfordringerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

0:000:00