Spørgsmål S 1557: I lyset af, at det i artiklen ”Rygestop sparer samfundet penge” i Ugeskrift for Læger nr. 20 den 16. maj 2005 anslås, at der er en potentiel efterspørgsel på 160-185.000 rygere, der ønsker et rygestopkursus, mener ministeren så, at man bør fremme udbredelsen af rygestopkurser, og hvordan har ministeren tænkt sig at gøre dette?

Svar fra ministeren: Gennem de seneste 10 år er tilbudene om rygestop blevet udbygget mere og mere. Udviklingen er dels blevet støttet af Nationalt Center for Rygestop, som blev etableret for en tre-årig periode i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at understøtte amt skommunernes og kommunernes - herunder det behandlende sundhedsvæsens - indsats på rygeafvænningsområdet, dels blev støttet ved den pulje på 16 mio. kr., som blev udmøntet i opbygning af rygeafvænningstilbud til befolkningen.

Der står således allerede en række tilbud åbne for rygere, der ønsker at stoppe med at ryge. Rygestopkurser er ikke den eneste mulighed for at motivere og hjælpe rygere til at holde op med at ryge, men regeringen har hele tiden ment, at rygestopkurser er en god støtte til rygere, der ønsker at stoppe.

Kommunalreformen medfører, at kommune rne får ansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for borgerne. Regeringen har i bemærkningerne til den fremlagte sundhedslov anført, at væsentlige områder for kommunerne for den borgerrettede forebyggelsesindsats bl.a. er rygning. Artiklen i Ugeskrift for Læger peger på, at rygestop sparer samfundet penge, hvilket vil være et yderligere argument for kommunerne til at udbygge tilbudene om rygestop.

Rygestopaktiviteter er særdeles omkostningseffektive måder at reducere forekomsten af en række sygdomme og til at forlænge liv. Der er i en netop indgåede aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forbedring af behandlingen for kræft besluttet at afsætte en pulje på 10 mio. kr. til medfinansiering af kommunale rygestop-projekter, herunder pro- jekter, der er målrettet mod at undgå, at unge begynder at ryge.

Spørgsmål S 1559: Hvis et succesfuldt rygestopkursus koster 2.900 kr., og der er besparelser på op mod 100.000 kr. i direkte omkostninger til sundhedsvæsenet pr. person, der holder op med at ryge, mener ministeren så, at man bør fremme udbredelsen af rygestopkurser og i givet fald hvordan?

Svar fra ministeren: Der henvises til besvarelse af spørgsmål S 1557.

Spørgsmål S 1561: Vil ministeren kommentere artiklen ”Rygestop sparer samfundet penge” i Ugeskrift for Læger nr. 20 den 16. maj 2005, hvori det bl.a. konkluderes, at der kan spares op til flere hundrede tusinde kroner pr. person, hvis vedkommende holder op med at ryge, ud over den forbedrede livskvalitet og længere levetid, personen oplever?

Svar fra ministeren: Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at et rygestop har en gavnlig indflydelse på helbredet og en livsforlængende effekt. Der er derfor et stort forebyggelsespotentiale ved at gennemføre tiltag, der kan hjælpe rygere med at holde op med at ryge og dermed nedbringe antallet af rygere. Som det fremgår af artiklen ”Rygestop sparer samfundet penge”, er der også en økonomisk fordel ved at fremme rygestop.

Tallene stammer fra en netop godkendt ph.d.-disputats, ”The lifetime costs of smoking and smoking cessation” af Susanne Reindahl Rasmussen, MPH. Disputatens konklusioner er: 1) at de gennemsnitlige direkte sundhedsomkostninger og produktionstabet for rygere (ex-rygere og nuværende rygere) overstiger aldrig-rygeres uanset køn og aldersgruppe. Udregningerne er baseret på årlige omkostninger for 1999, og i forbindelse med disse er der foretaget en følsomhedsanalyse, der viser, at resultaterne er robuste selv i forbindelse med store risikoværdier. 2) Den totale reduktion af livstidssundhedsomkostningerne som følge af et rygestop er størst i forhold til de yngste alders grupper.

Reduktionen varierer afhængigt af det daglige tobaksforbrug, køn, alder m.m., men rapportens konklusion er, at ex-rygere, der holder op med at ryge, når de er mellem 35 og 55 år, afføder en betragtelig reduktion af livstidsomkostningerne opgjort over et livsforløb.

Sammenfattende viser rapporten, at de samlede udgifter for rygere er højere end for ikke-rygere. Det betyder, at de årlige totale omkostninger for rygning for samfundet beløber sig til i alt 26,3 mia. kr. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en væsentlig del af beløbet kan nedsættes via en effektiv rygestopindsats.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens svar.

Spørgsmål S 1563: Mener ministeren, at de praktiserede læger lever op til deres opgave med hensyn til sundhedsfremme, jf. artiklen ”Rygestop sparer samfundet penge” i Ugeskrift for Læger nr. 20 den 1 6. maj 2005, hvori de kritiseres for ikke at gøre det, og hvad vil ministeren i givet fald gøre for at ændre dette?

Svar fra ministeren: Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

Almen praksis er den sundhedsfaglige service i det danske samfund, der har den største berøringsflade med befolkningen. På årsbasis har de praktiserende læger kontakt til ca. 85 % af befolkningen. Der er derfor gode muligheder for at tale om rygevaner og motivere til rygeafvænning i almen praksis. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at dette potentiale ikke udnyttes fuldt ud, idet undersøgelser af danskernes rygevaner viser, at kun 19 % af rygerne blev spurgt om deres rygevaner, da de sidste gang var til lægen – og kun 11 % blev rådet til at stoppe med at ryge.

Der er samtidig positiv stemning blandt patienterne for at blive spurgt om deres rygevaner, idet 2/3 af alle rygerne angiver, at de ville finde det helt naturligt, hvis deres læge spurgte til deres rygevaner i forbindelse med en almindelig konsultation – uden at de selv havde bragt det på bane.

Både nationalt og internationalt er der anbefalinger om, at man taler med patienterne om rygestop i almen praksis. De danske anbefalinger stammer fra rapporten ”Metoder til rygeafvænning – dokumentation og anbefalinger”, udgivet af Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop, 2003, hvori der gives følgende anbefalinger til almen praksis vedr. rygestop:

Det anbefales, at alle praktiserende læger: benytter enhver given lejlighed til at spørge til og registrere patienternes rygestatus, kort informerer om fordelene ved et rygestop. Tilbyder den relevante hjælp til rygere, der ønsker at holde op med at ryge enten selv eller ved henvisning til en rygestopinstruktør eller et rygestopcenter, aftaler et opfølgende møde, hvis det er muligt.

Jeg har noteret mig, at Statens Institut for Folkesundhed netop har udgivet en rapport: ”Folkesygdomme i almen praksis”. Af rapporten fremgår bl.a., at der allerede i dag foregår en betydelig forebyggelsesindsats i almen lægepraksis. De læger, der deltog i undersøgelsen, vurderer, at der synes at være vilje til at øge den nuværende indsats. Praksispersonalet varetager mange steder væsentlige opgaver i forbindelse med forebyggelse, og lægerne ønsker en større involvering af personalet i fremtidens almen praksis.

Jeg er desuden noteret mig, at Sygesikringens Forhandlingsudvalg i de aktuelle overenskomstforhandlinger vedrørende almen praksis har tilkendegivet over for Praktiserende Lægers Organisation, at landsoverenskomsten om almen lægegerning i højere grad bør understøtte det patientrettede forebyggende arbejde. Det er min forventning, at disse overenskomstforhandlinger resulterer i en moderniseret overenskomst, der bidrager til også at styrke og målrette den forebyggende indsats i almen praksis.