SF: Send kun kompliceret udredning videre til børne- og ungepsykiatrien

Af Trine Torp (SF)
Psykiatriordfører

Der er noget helt galt, når flere og flere børn og unge bliver indlagt i psykiatrien. Noget, som vi ikke bare kan løse med mere medicin og flere sengepladser.

Vi er nødt til at spørge os selv, hvad det er for forventninger og vilkår omkring børn og unge, som vi har fået skabt.

Hvorfor opstår børn og unges psykiske mistrivsel, og hvorfor udvikler den sig til et niveau, hvor så mange ender med at blive indlagt eller medicineret?

Der er mangel på tidlige behandlingsindsatser for børn og unge med psykiske problemer.

Trine Torp (SF)
Psykiatriordfører

Med den massive stigning i antallet af børn og unge i psykiatrien er det tydeligt, at der er brug for at tænke i nye baner.

Psykiatrien er presset, der er for lidt tid til at sikre kontakt, inddragelse og kvalitet, og psykiatrien er samtidig med til at skabe sine egne problemer, når fokus bliver på hurtigt at få udredt og diagnosticeret "patienten".

Fokuser på belastende vilkår
Jeg mener, at vi skal fokusere mindre på, hvad der er i vejen med barnet eller den unge, og mere på, hvad der er sket, og hvilke vilkår i deres liv der belaster eller traumatiserer dem.

De er ikke problemet. De viser problemet. Det kræver tid til at lytte, og det kræver, at vi ikke har så meget fokus på diagnosen som i dag.

Uanset hvor mange penge psykiatrien tilføres, løser det ikke problemerne, hvis ikke vi skaber alternativer, der vil mindske presset på behandlingspsykiatrien.

Vi skal forhindre, at børn udvikler psykiske lidelser, og der skal være reelle muligheder for, at de kan komme sig.

Betingelser gør det svært
Samtidig skal vi tage et alvorligt kig på de vilkår i vores samfund, som skaber psykiske og sociale problemer.

For de mange børn og unge, som mistrives i dag, viser med al tydelighed, at de har det svært med de betingelser og forventninger, der er skabt til dem.

Det er derfor, at SF igennem længere tid har talt for, at der skal være mere plads til ro, fordybelse og nærvær for vores børn og unge. Ro på.

Hvad mon børnene, de unge og forældrene ønsker sig allermest, når de står magtesløse med den smertelige psykiske lidelse?

Jeg tror, at de vil mødes i øjenhøjde, lyttes til som mennesker, der rummer meget mere og andet, end en diagnose kan beskrive. Og som endda har vigtige erfaringer og viden om, hvad der er brug for i netop deres situation.

Samtidig skal vi sikre, at diagnosen ikke er afgørende for, om man kan få hjælp.