Debat

Sundhedscentre er nødvendige

Koncentrat af lederen "Mange bud på sundhedscentre" i Sygeplejersken, blad nr. 08, 2005.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Interesse. Nogle gange betaler det sig at være stædig. Har man en vigtig pointe, er det af og til nødvendigt at gentage den igen og igen, til alle har forstået den.

Det er sundhedscentre et godt eksempel på. Sygeplejerskerne har sammen med resten af Sundhedskartellet vedholdende argumenteret for, at hvis kommunalreformen skal føre til mere sundhedsfremme og forebyggelse - og det skal den! - er sundhedscentre ikke til at komme uden om.

Og nu begynder resultaterne at vise sig:

(...) Og det er der behov for! I denne tid kan man næsten ikke åbne en avis uden at falde over et nyt eksempel på, hvor sundhedsvæsenet har svigtet sundhedsfremme og forebyggelse. Også politikerne på Christiansborg er begyndt at få øjnene op for, hvor store problemerne er. Bedre sent end aldrig.

Nu skal der sættes handling bag ordene. Sundhedscentre er det første vigtige skridt. Men de kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at sundhedsvæsenet lægger en sammenhængende og langsigtet strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Ellers er der risiko for, at der kommer for mange skud i tågen, når kommunalreformen giver kommunerne en stor del af opgaven. Vi får aldrig fjernet den store sociale ulighed i sundhed eller sat en bremse på livsstilssygdommene, hvis kommunalpolitikerne kun tænker frem til næste kommunalvalg. Det kræver en lang, sej indsats.

Derfor foreslår Dansk Sygeplejeråd helt konkret, at Folketinget vedtager en national handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse. Den skal fastlægge nationale mål og indsatsområder, og den skal afsætte de nødvendige penge. Vi ved fra kræft- og hjerteområdet, at nationale handleplaner virker.

Så opfordringen til Christiansborg og Sundhedsstyrelsen er helt klar: Det er bare med at komme i gang

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00