Redaktør i forsvar: Vores budskaber falder ikke ned fra himlen

REPLIK: Økonom Jes Søgaard er på vildspor, når han anfægter Medicinske Tidsskrifter for at gøre Medicinrådet til skurk. Tidsskrifterne er tværtimod med til at fastholde deres relevans med løbende omtale, skriver Kristian Lund.  

Af Kristian Lund
Chefredaktør og direktør, Medicinske Tidsskrifter

Det er ærgerligt, at Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi fra SDU, i den grad kan gå galt i byen i sin klumme om høringen om Medicinrådet, offentliggjort i Altinget 30. oktober. Han er ellers en begavet og indsigtsfuld økonom, blot ikke ved den lejlighed.

Morten Freil, direktør i Danske Patienter, som også blev et offer for Jes Søgaards misforståelser, har allerede kommenteret professorens stil, og Leif Vestergaard, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, har med rette anfægtet Jes Søgaards meget overfladiske forståelse af kritikken af visse af Medicinrådets afgørelser.

Efter deres kommentarer står det klart, at Jes Søgaard har haft en usædvanlig dårlig dag. Jeg vil derfor begrænse mig til at kommentere en enkelt passage i Jes Søgaards meget polemiske indlæg.

Fokus på behandling, ikke sygdom
Det drejer sig nærmere bestemt om professorens bemærkning om, at jeg "i min optik" skulle mene, at "de to formænd for Medicinrådet", repræsenterer "ondskaben, som med kolde facts og evidens vil lægge hindringer i vejen for danske patienters adgang til den vidundermedicin, der i de Lundske sygdomsmedier skaber håb om at gøre alvorligt syge mennesker raske". 

Det, professoren nedladende kalder "de Lundske Sygdomsmedier" drejer sig om en række medier, hvor jeg sidder i chefredaktionen. De anføres af Sundhedspolitisk Tidsskrift, Medicinsk Tidsskrift og Propatienter. 

Tilsammen udsendes disse "Sygdomsmedier" til over 35.000 modtagere, nemlig læger, politikere og beslutningstagere inden for sundhed samt patienter og pårørende. 

Vores medier har langt over 100.000 unikke brugere per måned, og dermed er denne gruppe af medier tilsammen langt det største nyhedsmedie på sundhedsområdet i Danmark. 

Det seneste år er vi udkommet med over 270 nyhedsbreve – svarende til, at vi udkommer hver eneste hverdag i løbet af året. Mediegruppen får i øvrigt mediestøtte fra Kulturministeriet, og redaktionen beskæftiger 13,5 årsværk, mon ikke det er den største sundhedsredaktion i Danmark.

Vores medier beskæftiger sig – i modsætning til, hvad professoren fra Odense Universitet påstår – ikke med sygdom, men derimod med behandling af sygdomme. Medierne kæmper for sikre, at patienter får den bedst tænkelige behandling. Det fokus på behandling og medicin er vi ene om i det danske medielandskab.

Medicinrådet er i udgangspunktet fornuftigt
Derfor indtager Medicinrådet en ganske særlig position i vores redaktionelle univers. Når en mediegruppe har valgt at fokusere på behandling, herunder medicinsk behandling, så er det indlysende, at Medicinrådet er en helt central institution. Og der er nok ingen medier herhjemme, der har den samme opmærksomhed på, hvad der foregår dér. 

For nylig opgjorde formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, med stolthed, at Medicinrådet var omtalt over 1.600 gange i danske medier det seneste år – af disse omtaler skyldtes omkring en tredjedel vores medier.

De "Lundske Sygdomsmedier" anser ikke formændene for Medicinrådet for at være "onde". Faktisk anerkender vi, at netop de to formænd nok er blandt de få i det danske sundhedsvæsen, som evner at løse netop denne opgave. 

I hovedreglen leverer formændene og det Medicinråd, som de dominerer, fornuftige beslutninger. Medicinrådet har i det hele taget professionaliseret medicingodkendelserne i Danmark.

Men Medicinrådet træffer også kritisable beslutninger, indimellem drejer det sig om beslutninger med meget betydelig politisk rækkevidde, og i de tilfælde træffer rådet beslutninger på trods af den lægefaglige rådgivning. 

Vores medier har fokus på disse kontroversielle beslutninger. De beslutninger, som er i orden, er ikke journalistisk interessante, og vores dækning af dem fylder ikke så meget.

Men vi bruger til gengæld både plads og ressourcer på fejlene, altså når Medicinrådet afviser medicin, der er effektivt. I Danmark er man ikke vant til, at medier på den måde tager parti for den bedste behandling, men det gør vores medier.

Logik, evidens og data
Synspunkterne i "de Lundske Sygdomsmedier" falder i øvrigt ikke ned fra himlen – nej, synspunkterne i vores medier baserer sig på vurderinger fra læger, som har forstand på disse spørgsmål. Ganske ofte trækker vi også på andre eksperter, heriblandt sundhedsøkonomer, og på det punkt er Jes Søgaard faktisk den mest anvendte.

Alt dette blot for at reparere på Jes Søgaards fejltagelser.

Og så er der lige en enkelt ting mere. 

Når Jes Søgaard i sin afslutning skriver dette: "Logik, evidens og data preller af på Kristian Lund og sådan set også på en medicinindustri, som sælger giftigt håb i tabletform", så genkender jeg ikke mig selv og vores mediegruppe.

Vi går netop op i "logik, evidens og data". Det er helt afgørende for os, og det er udgangspunktet for vores redaktion, som velsagtens er den stærkeste i Danmark, når det gælder vurderingen af netop evidens og data.

Forrige artikel Jakob Krogh om skifte fra Sundhedsministeriet til kommune: Her fylder politik 10 procent af tiden Jakob Krogh om skifte fra Sundhedsministeriet til kommune: Her fylder politik 10 procent af tiden Næste artikel Lægeformand til V-ordfører: Hensyn til voksne rygere er ingen undskyldning for manglende regulering Lægeformand til V-ordfører: Hensyn til voksne rygere er ingen undskyldning for manglende regulering
  • Anmeld

    Jes Søgaard · Professor, Syddansk Universitet

    Hvordan er skrifterne finansieret?

    Kære Kristian. Du skriver at I får støtte fra Kulturministeriet. Hvordan er I i øvrigt finansieret? - så vidt jeg ved, men jeg er ikke sikker, koster det ikke læserne at få adgang til skrifterne.

    Og drilleri og polemik lidt til side; jeg mener faktisk helt alvorligt at dine skrifter, i modsætning til andre uafhængige medier men i stil med dem man ser fra industriens egne direkte producerede skrifter (og det er dine vel trods alt ikke), er med til at skabe opdrift i forventning/forestilling om de nye lægemidlers virkning hos politikere og patienter og dermed også skabe basis for ofte urealistiske håb hos patienter - som industrien efterfølgende medtager i deres humanistiske priskalkuler.