svarer 
Ellen Trane Nørby

Sundheds- og Ældreudvalget spørger sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby, hvornår og med hvilken begrundelse høreapparatområdet blev flyttet fra sociallovgivningen til sundhedslovgivningen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 194, Spørgsmål 4
Vil ministeren redegøre for, hvornår og med hvilken begrundelse høreapparatområdet blev flyttet fra sociallovgivningen til sundhedslovgivningen? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om dele af høreapparatområdet fortsat reguleres i sociallovgivningen?

Svar fra lørdag den 6. april 2019
Indtil 1. januar 2013 var høreapparatområdet organiseret således, at kommunerne havde bevillingskompetencen og finansieringsansvaret for privat høreapparatbehandling med offentligt tilskud i henhold til serviceloven, mens regionerne efter sundhedsloven havde ansvaret for offentlig høreapparatbehandling på de offentlige, audiologiske sygehusafdelinger.

Med vedtagelsen af lovforslaget L 59 om ændring af lov om social service og sundhedsloven i december 2012, blev høreapparatområdet flyttet fra sociallovgivningen til sundhedsloven med vedtagelsen af L 59.

Baggrunden for lovændringen var den såkaldte kulegravning af høreapparatområdet, der blev iværksat i december 2010 af det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium og det daværende Socialministerium. I juni 2012 blev resultatet af dette arbejde præse teret i rapporte ”Kulegrav i g af høreapparato rådet”.

En væsentlig konklusion fra arbejdet var, at den eksisterende fordeling af kompetencer mellem kommuner og regioner skaber uhensigtsmæssigheder i forhold til kvalitet, gennemsigtighed og udgiftskontrol. Med henblik på dels at opnå en enklere struktur for borgeren og undgå unødig sagsbehandlingstid, og dels at sikre en samordning af aktivitetsstyring og finansieringsansvar, blev derfor udlevering og finansiering af høreapparater og høreapparatbehandling samlet i sundhedsloven. Regionerne fik dermed det samlede myndighedsansvar og finansieringsansvar for udlevering af høreapparater i offentligt og privat regi.

I forbindelse med lovændringen blev også det offentlige tilskud til høreapparatbehandling i privat regi nedreguleret. Baggrunden for nedjusteringen af tilskuddet var, at prisen på høreapparater indkøbt til behandling i offentligt regi havde været faldende i perioden fra år 2000 og frem. Lovændringen medførte på den baggrund et fald i de offentlige udgifter til tilskud til privat høreapparatbehandling.

Høreapparatområdet er ikke reguleret i sociallovgivningen i dag.
0:000:00