Kirsten Normann Andersen
 svarer 
Magnus Heunicke

Kirsten Normann Andersen (SF) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, om forslaget også er relevant for borgere i eget hjem, som modtager hjemmesygepleje, hjemmepleje eller har handicapmedhjælper ansat

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 101, Spørgsmål 7
Vil ministeren, jf. høringssvar, eksplicit bekræfte, at forslaget også er relevant for borgere i eget hjem, som modtager hjemmesygepleje, hjemmepleje eller har handicapmedhjælper ansat?

Svar fra tirsdag den 15. december 2020
Det er hensigten at fastsætte regler om, at det generelle informerede samtykke skal kunne gives alle steder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling, som ikke foregår i sygehusregi (på regionale sygehuse eller privathospitaler). Det vil ligeledes gælde steder, hvor autoriserede sundhedspersoner, eller personer, der arbejder på disses ansvar, udfører sundhedsfaglig virksomhed.

Det vil sige både i den kommunalt funderede sygepleje, i almen praksis og i øvrigt på klinikker og institutioner inden for det private, hvor der er tilknyttet en eller flere sundhedspersoner.

Det vil f.eks. være kommunale ordninger, hvor der udføres behandling og sundhedsfaglig pleje. Det vil også være gældende i tilfælde, hvor en autoriseret sundhedsperson udfører sundhedsfaglige opgaver uden for den almindelige primære sundhedssektor, særligt inden for det sociale område, f.eks. på plejehjem, plejecentre, i botilbud og i private hjem, hvor der udføres sundhedsfaglig pleje.

Ligeledes vil det være gældende på bosteder, på kommunale og private botilbud, institutioner og lign., hvis der udføres sundhedsfaglig virksomhed på stedet. Det kan være behandlingssteder, hvor en tilknyttet læge (ansat eller konsulent) varetager lægelig behandling af beboerne, eller andre behandlingssteder, der blot håndterer patienternes/beboernes medicin ordineret af patientens egen praktiserende læge eller praktiserende speciallæge. Det er således ikke afgørende, hvad behandlingsstedet kalder sig, eller om det er privat eller offentligt.
0:000:00