Peder Hvelplund
 svarer 
Magnus Heunicke

Peder Hvelplund (EL) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, om ministeren kan forsikre, at der ikke sker en glidning i vaccinationsindsatsen så private aktører får mere indflydelse end i dag med risiko for at priserne for det offentlige stiger, som vi så eksempler på under epidemien med covid-19

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 147, Spørgsmål 2
Kan ministeren forsikre, at der ikke sker en glidning i vaccinationsindsatsen så private aktører får mere indflydelse end i dag med risiko for at priserne for det offentlige stiger, som vi så eksempler på under epidemien med covid-19?

Svar fra fredag den 13. maj 2022
”Kan ministeren forsikre, at der ikke sker en glidning i vaccinationsindsatsen så private aktører får mere indflydelse end i dag med risiko for at priserne for det offentlige stiger, som vi så eksempler på under epidemien med covid-19?” Svar:

Vurderingen af den bedste tilrettelæggelse af de offentlige vaccinationsprogrammer vil blive foretaget efter en konkret vurdering af de enkelte vaccinationsprogrammer og er ikke lagt fast i lovforslaget.

Der er dog ingen tvivl om, at der har været gode erfaringer fra den centralt forankrede regionale vaccinationsindsats mod COVID-19. Herunder med fokus på effektivitet, skalerbar kapacitet, monitorering af tilslutning og vaccinedistribution m Lovforslaget er en forudsætning for at kunne opretholde de regionale vaccinationscentre, som vi kender fra vaccinationsindsatsen mod COVID-19 i dag, i en nær fremtid, hvor et midlertidigt regelgrundlag med ophæng i bl.a. epidemiloven måske ikke længere kan være i kraft, og hvor der ikke er grundlag for at fastholde en central distribution af vacciner ud fra forsyningshensyn og bekymring for vaccinespild.

Men det er samtidig vigtigt at pointere, at de alment praktiserende læger og de private vaccinatører på apotekerne og i vaccinationsfirmaer har været en forudsætning for at kunne gennemføre den vellykkede vaccinationsindsats mod COVID-19 indtil nu.

Derfor afskærer forslaget heller ikke regionerne eller sundhedsministeren fra i fremtiden at inddrage almen praksis, apotekerne eller de private vaccinationsfirmaer i opgaveløsningen ligesom i dag via bekendtgørelse eller kontrakt. Tværtimod forventes disse aktører at skulle indgå i opgaven mhp. at sikre fleksibilitet i kapaciteten og tilgængelighed i alle egne af landet.
0:000:00