By & Havn nyhedsbrev: Nyt byggeri i Ørestad

Dokumentation
Parkeringshuset får plads til ca. 730 biler og imødekommer dermed et stigende ønske fra beboerne i området om flere parkeringspladser. "Det er godt nyt for beboerne i området, der længe har efterspurgt flere parkeringsmuligheder tættere på deres bopæl. Vi mener nu, at der er et tilstrækkeligt stort beboergrundlag til at bygge endnu et P-hus i Ørestad City - og Edward Thomsens Vej ligger godt centralt placeret i bydelen", siger Hans Vasehus Madsen, havnebygmester og infrastrukturchef i By & Havn og ansvarlig for bygningen af det nye P-hus. P-huset kommer til at ligge overfor byggeriet Golf Park 2 og nord for ungdomsboligerne Signalhuset. De næste par måneder går med udarbejdelse af hovedprojektet, tilbudsperiode, licitation og kontrahering. Selve byggeriet forventes at gå i gang i løbet af sommeren 2010. Når der i dag bygges nye bydele, er der i lokalplanen et krav om, at man også skal bygge et vist antal parkeringspladser og de skal primært etableres i P-konstruktion. I Ørestad skal der, i de fleste områder, bygges én p-plads pr. 200 m2 byggeri. Det betyder i praksis, at bydelens erhverv og bydelens beboere skal deles om pladserne. Dermed bruger beboerne pladserne om aftenen/natten og de, der kommer til bydelen for at arbejde, kan bruge P-pladserne i dagtimerne. By & Havn har valgt at imødekomme kommunens parkeringskrav ved at bygge centralt beliggende P-huse i bydelen, så der kun findes ganske lidt parkering på veje og i byrum. Enkelte steder kan man stadig finde parkeringsanlæg på terræn, men denne løsning er kun midlertidig, dog med undtagelse af gæste-parkeringen på Edvard Thomsens Allé. Ved at anlægge fælles P-anlæg friholdes de enkelte ejendomme fra finansiering af etablering og drift af P-anlæggene. Det optimerer udnyttelsen af parkeringspladserne, sikrer den bedste samlede økonomi og sikrer ikke mindst, at det er de beboere, som har bil, der betaler for de fælles P-anlæg. Det nye P-hus i Ørestad vil blive ejet og drevet af By & Havn, ligesom det er tilfældet med bydelens øvrige to P-huse ved henholdsvis gymnasiet og i VM-Bjerget. Undersøgelser viser, at mange føler sig utrygge ved at færdes i P-huse. Derfor vil det nye P-hus - ligesom By & Havns øvrige P-huse i Ørestad - være lyst, have videoovervågning, hvidmalede vægge, et minimum af søjler, samt store åbne etager, så brugerne hurtigt kan skabe sig et overblik over etagerne. Fakta om det nye P-hus på Edward Thomsens Vej: Grundplanet bliver ca. 35 x 80 meter i 8 etager  Op- og nedkørsel sker via cirkelformede spiraler placeret inde i P-huset  P-huset bliver naturligt ventileret. Dermed spares der på energiforbruget i huset  P-huset vil få installeret LED-lys, der ligeledes til gavn for miljøet  P-huset opføres som betonelement byggeri henover den eksisterende transformerstation  På terræn op ad den eksisterende transformerstation skal desuden bygges ca. 500 m2 kontor og lagerfaciliteter, som By & Havn selv skal anvende til drift og materiel  Facadebeklædningen bliver hvide overfladebehandlede aluminiumsplader. Pladerne udstanses med to forskellige hul-størrelser. Udover at skabe et visuelt udtryk på facaden, vil udstansningen også sikre tilstrækkelig facadeåbning til en naturlig ventilation i huset   Hent udbudsbekendtgørelsen Pressekontakt: Kontakt By & Havn www.byoghavn.dk (http://tr.anp.se/track?t=c&mid=551677&uid=115556245&&&http://www.byoghavn.dk)   [email protected] (mailto:[email protected]) Tlf: +45 3376 9800 | Nordre Toldbod 7 | Postbox 2083 | 1013 København K Hvis du vil ændre den tilmeldte e-mailadresse eller afmelde nyhedsbrevet: klik her (http://tr.anp.se/track?t=c&mid=551677&uid=115556245&&&http://byoghavn.dk/da-DK/Presse/Nyhedsbrev.aspx)  

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00