Aktører: Behov for flere penge til investeringsplan

DTL 

DTL vil holde skatteministeren fast på afgiftsløfte
"Skatteminister Kristian Jensen sagde ved regeringens fremlæggelse af infrastruktur-planen, at kørselsafgifter for lastbiler vil være omfattet af skattestoppet, og derfor vil omlægningen af kørselsafgifter være omkostningsneutral for de danske transportvirksomheder.

Det vil sige, at de ikke kommer til at betale mere i skat pga. omlægningen, fordi vejbenyttelsesafgiften vil blive udfaset. Det vil DTL holde ministeren helt fast på," siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der glæder sig over, at skattestoppet også gælder transportbranchen. Dansk Transport og Logistik er også tilfreds med, at regeringen nu for alvor er trukket i arbejdstøjet på infrastruktur-området.

"Det er rigtigt, at regeringen nu tager fat med store investeringer på infrastruktur. 150 milliarder kroner frem til 2020 er en klar opprioritering af behovet for mere effektiv og grønnere transport af personer og gods.

DTL noterer sig dog med tilfredshed, at regeringen har lyttet til Infrastrukturkommissionens anbefalinger, herunder at gøre op med tidligere tiders "Sognerådspolitik" på området.

"Nu vil regeringen i stedet investere dér, hvor behovet er størst, og det bakker DTL helt op om. Trængsel rammer såvel den almindelige dansker som transporterhvervet hårdt," siger Erik Østergaard.

Regeringen skal ifølge DTL være opmærksom på, at road pricing, som er et af regeringens andre tiltag mod trængsel, er uforholdsmæssigt dyrt at opkræve - og langt dyrere end den nuværende vignet-ordning, som regeringen nu vil afskaffe. I Tyskland går ca. 20 pct. af indtægterne fra den såkaldte MAUT (kørselsafgifter for tunge køretøjer) til drift.

DI
Gode signaler i regeringens plan for infrastruktur

Regeringens planer om nye signaler, nye spor og en timeplan mellem de store byer giver et længe tiltrængt løft af den danske jernbane. Investeringerne i det danske vejnet er dog for spinkelt, og det vil især ramme erhvervstrafikken, vurderer DI.

- Vi får nu for alvor løftet kapaciteten på jernbanen. Timeplanen er en god idé og et flot mål frem mod 2020. Vi ser dog gerne, at der samtidigt bliver set på organiseringen af den kollektive trafik generelt, så vi får brugt de mange milliarder på den mest effektive måde, så der virkelig kan satses dér, hvor passagererne er, siger Lars B. Goldschmidt, direktør i DI.

- Kollektiv transport er også en effektiv busdrift. På mange strækninger vil busser for pendlere i og mellem regionerne være en hurtig, rentabel og effektiv måde at få løst udfordringerne på. Derfor opfordrer vi til, at regeringen også har fokus på at få løftet busdriften, understreger Lars B. Goldschmidt.

Regeringens investeringsplan vil ikke kunne fjerne de 250.000 spildtimer, som erhvervsliv og pendlere dagligt mister på at stå i kø på de danske veje. Den kollektive trafik kan løfte en del af den kraftige trafikvækst, men den vil ikke kunne erstatte investeringer i det vejnet, som især erhvervstrafikken er dybt afhængig af.

- De store jernbaneinvesteringer er fokuseret på passagertransport. Erhvervstrafikken er derfor i høj grad afhængig af at kunne komme frem på vejene. Og her må vi konstatere, at investeringsplanen er et særdeles spinkelt skridt i den rigtige retning. Planen afslører, at den trafikale infrastruktur har været syltet over en lang årrække. Vi trækkes i dag med projekter, der burde være løst for længe siden, og derfor må vi indse, at der bliver behov for yderligere ambitiøse investeringer i vejnettet fremover, hvis trængslen ikke skal stige markant siger Lars B. Goldschmidt.

Regeringen har samtidig med investeringsplanen fremlagt idéer til en mere klimavenlig transportvækst.

- Det er helt klart, at vi skal have tacklet transportens vækst i CO2-udslip. Det kan gøres mere eller mindre klogt. Danmark har allerede i dag verdens højeste bilbeskatning, så derfor giver flere afgifter og skatter ingen mening. Derimod må vi have den samlede bilbeskatning til gennemsyn, så vi tilskynder mere klimavenlige motorteknologier og brændstoffer, siger DI-direktøren, der derfor også vurderer, at regeringens ønsker om en elektrificering af jernbanen og en udbredelse af bl.a. elbiler er et vigtigt signal.

- Det er positivt, regeringen nu vil se på, hvordan vi kan få indrettet beskatningen mere hensigtsmæssigt. Kravet må være, at omlægningen fremmer mobiliteten, og derfor ikke øger beskatningen for hverken godstransport eller personbiler. Første skridt må være en omlægning af bilbeskatningen, hvor den værdibaserede registreringsafgift fjernes, siger Lars B. Goldschmidt.

- Når talen falder på kørselsafgifter, så er det væsentligt, at hverken private eller transporterhvervet får øget beskatning. For personbiler vil en lavere registreringsafgift kunne kompensere privatbilismen, men for lastbiler, der ikke betaler registreringsafgift, må kørselsafgiften derfor være lavere, siger Lars B. Goldschmidt.

DI ser endvidere frem til et tæt samarbejde om en langsigtet vision for dansk infrastruktur - et ønske DI lancerede i efteråret, og som siden hen har vundet opbakning på Christiansborg.

- Med infrastruktur tilbage som et af regeringens højtprioriterede politikfelter, ser vi frem til at få udarbejdet en vision for dansk infrastruktur, der rækker en del længere ud i fremtiden end 2020, der i infrastrukturtid ligger lige om hjørnet. Den skal vi i gang med nu, så vi ikke står i 2020 uden at vide, hvor vi egentlig vil hen, siger Lars B. Goldschmidt.

KL

Bussernes overses i trafikplan
Der er mange gode tanker i regeringens investeringsplan for den kollektive trafik. Men det er beklageligt, at regeringen ignorerer bussernes rolle i forhold til at løse problemerne med både CO2-udslip og trængsel.

Det siger Jens Stenbæk, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.

"Regeringen misser en enestående chance for at sikre den vigtige sammenhæng mellem de forskellige transportformer inden for kollektiv trafik og vejnettet. En sammenhæng, der kun kan sikres i et tæt samarbejde mellem stat, kommuner og regioner", siger Jens Stenbæk.

"En grønnere kollektiv trafik er nødvendig, hvis ikke transportsektoren skal blive ved med at være det sorte får i klimadebatten. Regeringen har ret i, at dette indebærer massive investeringer inden for jernbanenettet".

"Men desværre har regeringen fuldstændig overset, at tilsvarende massive investeringer i at fremtidssikre busdriften er nødvendige, hvis de skal udgøre et konkurrencedygtigt alternativ til bilen", siger Jens Stenbæk.

"Regeringen forventer åbenbart, at kommunerne og regionerne inden for de eksisterende rammer skal kunne gøre noget tilsvarende for busserne, som regeringen gør for jernbanen med ekstra midler i størrelsesorden ca. 68 milliarder kroner. Det er helt urealistisk".

"En massiv udvidelse af busdriften er nødvendig, hvis vi skal dæmme op for de massive trængselsproblemer i de danske byer. Og en udbygning af busdriften har den fordel, at den kan gennemføres på meget kort tid og ikke kræver langsigtede anlægsinvesteringer, som en udbygning af skinnenettet gør", tilføjer Jens Stenbæk.

Det Økologiske Råd:
Trafikinvesteringsplanen - et skridt fremad, men langt igen! Det Økologiske Råd hilser velkomment, at regeringen i sin nye trafikinvesteringsplan foretager en tiltrængt opprioritering af togtrafikken samt går ind på støtte til fremme af cykling.

Men desværre åbner regeringen slet ikke op for fremme - eller blot bevarelse - af busdrift. Her henholder regeringen sig stadig til, at det er regionernes og kommunernes ansvar, selv om alle ved, at disses stramme økonomi ofte gør, at busserne trækker det korteste strå i forhold til institutioner for børn, ældre og syge.

Det er et stort problem, både fordi busserne i sig selv for mange mennesker er eneste kollektive trafiktilbud, og fordi busserne fungerer som fødelinier til togene. I stedet vil regeringen satse på, at der bygges flere parkeringspladser ved stationerne. Dette er en meget dyr løsning, og specielt i de gamle bykerner er der meget lidt plads til nye P-pladser.

Man kunne opnå langt mere ved at fremme cykling og busdrift, herunder busbaner, som kan forøge bussernes marchhastighed og dermed bringe pendlere hurtigere frem til toget. Prioriteringen af togtrafikken er også helt utilstrækkelig.

Der mangler således tilsagn om at støtte bl.a. letbaner i København og Århus samt indførelse af dobbeltspor, bl.a. Lejre-Vipperød og i Sønderjylland.

"Regeringen insisterer på både at blæse og have mel i munden - samtidig med at togtrafikken opprioriteres, vil man fortsat udbygge motorvejsnettet", udtaler Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd. Hermed sender regeringen et uklart signal - man vil gerne have flere over i tog, men samtidig vil man give flere mulighed for at køre i bil. Al erfaring viser, at hvis man virkelig skal have flere over i den kollektive trafik, kræver det både gulerod og pisk.

Den kollektive trafik - både tog og bus - skal gøres bedre, og det skal gøres dyrere og lidt mere besværligt at køre i bil. Udvidelse af motorveje vil generere mere biltrafik, og efter nogle år vil de udvidede motorveje være ligeså proppede som før.

Det er glædeligt, at regeringen vil forlænge begunstigelsen af elbiler frem til 2015, og at den nu går ind for roadpricing. Men der mangler et bud på, hvordan man begrænser bilkørslen frem til 2015, hvor regeringen satser på at kunne indføre roadpricing på personbiler.

Her er der brug for en simpel kilometerafgift, som vil gøre det dyrere at køre i bil. Sammenlignet med at køre kollektivt, er det gennem de seneste årtier blevet langt billigere at køre i bil. Desuden er der brug for trængselsafgifter i de største byer, især København.

Samtidig udskyder regeringen en reform af registreringsafgiften til 2015. Her er der behov for en snarlig omlægning, så det bliver dyrere at køre i de mest brændstofslugende biler.

Den omlægning regeringen gennemførte i 2007 var et fremskridt, men der er behov for snarest at gå længere ad denne vej. Der er også behov for en mindre forhøjelse af benzin- og dieselafgiften, som i dag ligger under tysk og svensk niveau.

Endelig vil det være bedre at afskaffe den grønne ejerafgift og bevare registreringsafgiften, som er mere effektiv til at påvirke bilkøberne til at købe mindre brændstofslugende biler.

Danske Havne:
Grøn trafikplan burde være mere blå

"Grønt er godt, men hvis regeringen havde satset mere på havets blå motorveje og havnene, kunne planen have været endnu grønnere. " Det siger Danske Havnes formand, borgmester Uffe Steiner Jensen om regeringens oplæg til en investeringsplan for infrastruktur.

"Vi er tilfredse med planens ord, om at havne og søfart kan aflaste vejene for den tunge lastbiltrafik og reducere godstransportens CO2-udslip. Men det kræver flere investeringer i bedre veje og baner til havnene. Når man kalder det en grøn trafikplan, burde der afsættes midler til en havnepakke," siger Steiner Jensen.

Den lille, men vigtige færdiggørelse af motorvejen til Esbjerg Havn har fået høj prioritet i planen. Det er et skridt i den rigtige retning. Ligeledes er de mere generelle formuleringer om rute 23 til Kalundborg, omfartsvejen i Nykøbing Falster og forbedringer ved Helsingør og Rønne.

"Men der skal flere projekter til, hvis det skal batte," siger Uffe Steiner Jensen.

Danske Havne har fremlagt et prioriteret forslag til en havnepakke med 20 vigtige vej- og baneprojekter. Samlet pris er 2,7 mia. kr. Denne investering er tjent hjem for samfundet på mindre end to år i sparede udgifter til bl.a. mindre trængsel, CO2-udslip, vedligeholdelse af veje og færre ulykker.

"Der skal flere lastbiler ud at sejle. Skal vi have vejafgifter, må de udformes, så samspil mellem bil, bane og skib bliver bedre. Vi mener, det skal være intelligente afgifter", siger Uffe Steiner Jensen.

"Nu ser vi frem til den politiske debat i de kommende måneder. Det er vort håb, at de øvrige partier i Folketinget vil arbejde for at få en bredere havnepakke med i investeringsplanen, når den skal vedtages," siger Uffe Steiner Jensen.

Danmarks Naturfredningsforening
Natur og klima hensyn med i ny transportplan

Regeringen har med den nye trafikinvesteringsplan tænkt nyt og innovativt ved at koble fremtidens trafik sammen med klima. Og det glæder naturligvis Danmarks Naturfredningsforening, at det ene af benene i regeringens plan hviler på handler om øget hensyn til natur og miljø.

- Det tegner godt, når nu regeringen tilsyneladende sætter agt bag magt, og konkret lover at tilgodese naturen, når eksisterende trafikanlæg skal renoveres og nye anlæg skal bygges, siger René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Transportplanen lægger op til, at der kan være visse anlægsprojekter, der må vælges fra, fordi hensynet til naturen vejer dybere, mens andre projekter kræver omfattende naturbevarende hensyn. Regeringen vil således værdisætte naturen i de berørte områder, hvilket Danmarks Naturfredningsforening ser frem til at deltage i.

Udspillet giver da også anledning til, at opfordre regeringen til blandt andet at genoverveje flere af de motorvejsløsninger, som der lægges op til i planen. Heriblandt forslaget om en motorvej gennem "Frederikssundsfingeren".

"Det er et godt eksempel på, at regeringens nye grønne farve ikke er nået helt ud i alle kanter af planen. Udvidelser af veje er kortsigtede løsninger, da disse udvidelser hurtigt bliver fyldt op med biler og flere motorveje fører til mere trafik. Trængselsproblemerne i netop Frederikssundsfingeren kan faktisk løses med en massiv satsning på den kollektive trafik kombineret med en opgradering af den eksisterende vej - vi hjælper gerne regeringen med at finde ud af hvordan," siger René la Cour Sell.

Efter massivt pres fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening er der nu taget hensyn til klimaet i transportplanen. Det sker blandt andet ved at planlægges kørselsafgifter og så naturligvis den massive investering i jernbanetransporten.

Problemet er blot, at der er mange mennesker, der ikke bor i nærheden af skinner og derfor bruger bussen. Antallet af passagerer til busserne er faldet markant den seneste tid, hvilke betyder nedskæringer på buslinjer og afgange. Busserne er regionernes og kommunernes ansvar, men for at regeringens plan skal lykkes, er det afgørende, at de også inddrager bustransport i det helhedsbillede, der tegner sig af den kollektive transport i Danmark fremover", siger René la Cour Sell.

Dansk Cyklistforbud 
Cyklerne er nævnt mange gange i regeringens nye trafikinvesteringsplan. Desværre er de midler, som er afsat til cykelområdet, langt fra nok til at nå de udmærkede mål, som regeringen sætter sig.

Bedre cykelpendlerruter, støtte til kommunale cykelprojekter, bedre parkeringsforhold for cykler og en styrkelse af cykelturismen. Det er de fire hovedmål, som regeringen sætter på cykelområdet, men Dansk Cyklist Forbund jubler ikke:

- Det er selvfølgelig utrolig positivt, at cyklerne for første gang i en længere årrække nævnes på lige fod med andre transportmidler i en større trafikplan, men sammenhængen mellem ordene og økonomien mangler. Man må sige, at teksten er betydeligt grønnere end budgettet, udtaler Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund.

I planen afsætter regeringen 100 mio kr. årligt i fem år til cyklerne, men det svarer kun til 0,3 pct. af de 150 mia. kr., som er planens samlede økonomiske ramme.

- Hvis regeringen ønsker at nå de formulerede mål, så skal der simpelthen flere penge til. Hvis vi skal opnå en synlig effekt, skal der som absolut minimum afsættes det dobbelte. Det fortjener de 20 pct. af danskerne, som cykler hver dag, ærlig talt også, slutter Jens Loft Rasmussen.

Cyklerne står for 3 pct. at det samlede transportarbejde i Danmark, men det samme tal i Holland er 6 pct.. Transportminister Lars Barfoed eget parti, De Konservative, har som målsætning, at Danmark skal være verdens bedste cykelland.

NOAH:

Kommentar til regeringens udspil vedr. bilbeskatning 
Regeringen tør ikke gribe fast om ondets rod nemlig at det er alt for billigt både at købe og bruge bil. Det er en elendig ide at gøre nogle biler billigere. Det giver en eksplosion i bilsalget. Man burde i stedet gøre de mest svinende biler langt dyrere. Biler er i forvejen blevet langt billigere at købe de seneste 20 år.

I trafikplanen tale der alene om omlægning af bilbeskatningen. Det giver ingen eller kun meget lille effekt. Det skal være markant dyrere at købe biler og bruge biler før der kommer en ordentlig effekt i retning af at nedsætte trafikbelastningen. Samtidig skal den kollektive trafik i alle situationer være billigere end hvis man tog bilen

Kørselsafgifter i form af road-pricing er lidt af at fatamorgana. Der vil gå mange år inden det kan indføres og det vil koste et meget stort milliardbeløb at indføre systemet. Det er dog godt at regeringen tager hul på diskussionen.

Det vil være langt mere hurtigtvirkende og effektivt at indføre betalingssringe omkring vore store byer samt sætte benzinafgiften i vejret. Den er kun sat op med 42 øre på ca. 20 år.

De indtægter der måtte komme ind på betalingsringe (evt. kørselsafgifter på lang sigt) må ikke gå til at gøre biler billigere. Så er vi lige vidt. De bør gå til forbedring af den kollektive trafik, nedsættelse af de enormt høje billetpriser og evt. nedsættelse af indkomstskatten for de fattigste borgere.

Regeringens forslag vil betyde langt flere biler på gaden og langt flere familier vil have 2 eller 3 biler.

Når først biler er købt skal de nok også blive brugt. Selvom det bliver dyrere at bruge bilen skal der meget til for at sænke forbruget. Det skyldes, at Danmark er det land i Europa, der har de billigste benzinprisen sammenlignet med befolkningens indtægter. Tillige er benzinafgiften kun sat op med 42 øre siden 1989. Benzinprisen skulle i dag være på ca. 26 kr. pr. liter hvis benzinafgiften var opjusteret så benzinprisen fulgte prisen på den kollektive trafik siden 1980.

Alene siden 1990 har ændringer af bilbeskatningen betydet at alle biler er blevet

42.700 billigere. Det gælder for både store og små biler.   (Det er sket ved at skalaknækket (det punkt hvor afgiften stiger fra 105 % til 180 %) er sat op fra  19.700 i 1989 til 74.000 nu).

Siden 1989 er benzinafgiften kun steget med 41 øre. Det har også gjort brug af biler billigere og billigere.

FDM:
Trafikinvesteringsplanen - et godt skridt i den rigtige retning
Regeringens trafikinvesteringsplan indeholder mange gode og nødvendige elementer, men FDM tvivler på, at investeringerne reelt vil kunne lette trængslen og ser samtidig en risiko for, at det bliver - om muligt - endnu dyrere at være bilist.

FDM hilser regeringens trafikinvesteringsplan velkommen og finder det positivt, at der nu synes at være bred politisk vilje til at gøre noget ved den danske infrastruktur.

Selv om planen indeholder mange gode elementer, havde FDM gerne set en endnu mere detaljeret og ambitiøs plan med en mere balanceret vægtning mellem jernbane og vej. Vejinvesteringerne dækker hovedsagligt allerede kendte projekter, mens vigtige og nødvendige større vejprojekter er udskudt. Større investeringer i jernbane frem for veje løser ikke trængslen alene.

Dette forstærkes af, at investeringerne på jernbaneområdet målrettes en milliard dyr timeplan for landsdelstrafikken frem for der, hvor trængslen er størst.

"Det er vigtigt at huske, at 8 ud af de 10 kilometre, vi bevæger os i trafikken, sker i bilen. Hvis målet er at gøre noget ved trængslen nu og ikke langt ude i fremtiden, er der ingen vej uden om vejinvesteringer. Danskerne holder allerede i kø i et omfang, der koster såvel den enkelte som samfundet dyrt. Trafikplanen har for stort fokus på dyre investeringer i kollektiv trafik, og FDM frygter derfor, at den positive effekt på trængslen på vejene udebliver," siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.

Regeringen ønsker road pricing for personbiler fra 2015. FDM er fortaler for princippet om, at de, der bruger vejene, også betaler for det. Det gør de danske bilister allerede til fulde. Kun én ud af fire bilafgiftskroner bruges i dag på investeringer i og drift af vejene. FDM er tilfredse med, at ændringer i afgiftssystemet ikke må gøre det dyrere at være bilist, herunder at de allerede indregistrerede biler ikke skal dobbeltbeskattes.

"Regeringen lover, at road pricing vil blive fulgt af en halvering af provenuet for registreringsafgiften. I den forbindelse har FDM en klar forventning om, at afgiftslettelserne gives på grundlag af bilernes miljøegenskaber og ikke kun øremærkes enkelte teknologier som f.eks. elbiler," siger Thomas Møller Thomsen.

Af positive elementer i investeringsplanen er pengene til ITS i form af intelligente vejskilte mv. Det vil uden tvivl kunne sikre en bedre og mere sikker udnyttelse af infrastrukturen. Ligeledes mener FDM, det er et vigtigt skridt at få etableret 'parker og rejs-anlæg', som første skridt til at sikre samspillet mellem vej og jernbane og dermed give bilisterne et alternativ til at tage bilen hele vejen på arbejde

Dansk Energi
Dansk Energi savner flere muskler i trafikvision
 
Regeringens udspil til en grøn og bæredygtig politik for transport rummer mange gode tanker, men planen løser ikke i tilstrækkelig grad problemet med bilernes CO2-udslip.
 
Dansk Energi er positiv over for visionen, men savner samtidig ambitiøse mål for mindre CO2 og at registreringsafgiften på elbiler helt fjernes frem til år 2020. Et lavere udslip af CO2 fra transportsektoren kan ikke ske uden elbiler og plug-in hybridbiler.

- Elbilerne udnytter energien tre gange så effektivt som almindelige bilmotorer. Samtidig giver elbilerne mulighed for, at vi kan stoppe vedvarende energi direkte i tanken, siger chefkonsulent Lærke Flader, Dansk Energi.

- Elbilerne kan være med til at realisere regeringens langsigtede mål om at gøre Danmark 100 procent uafhængigt af fossile brændsler.

- CO2-problemerne i transportsektoren har hidtil været helt ureguleret. Derfor savner vi, at regeringen sætter et ambitiøst mål for, hvor meget CO2-udledningen fra transportsektoren skal sænkes med frem til år 2020.

- EUs målsætning for den danske trafik er, at CO2-udslippet i 2020 skal være 20 procent lavere end i 2005. EUs mål må som minimum være den danske regerings mål. Hvis ikke, er det landbruget og boligsektoren, som kommer til at betale regningen, siger Lærke Flader.

Det er også et problem, at regeringen foreslår, at elbiler i perioden 2012 og 2015 kun får en lavere registreringsafgift end andre biler.

- Regeringens plan er på det punkt svag. Hvis forbrugeren skal have et incitament til at købe en elbil, så er det afgørende, at politikerne helt fjerner afgiften på elbiler frem til år 2020, siger Lærke Flader.

- Afgiftsfritagelsen skal ikke blot gælde personbiler, men også tungere køretøjer som varevogne og lastbiler.

Det er synd og skam, at regeringen ikke tager skridtet fuldt ud og satser på elbiler.