Økonomien for Metro Cityringen bør revurderes

Det er fint, at Folketinget i tide prøver at tage højde for, at en gentagelse af metrobyggerierne i Amsterdam og Köln ikke sker i København. Flere undersøgelser skal laves, før arbejdet kan fortsætte. Det betyder sikkert yderligere udgifter til sikring af følsomme områder i den indre by som f.eks. ved Marmorkirken og Gl. Strand.

Men hvad med økonomien?
Allerede inden ulykken i Köln var udgifterne til de fire km tunnel steget fra 2,5 milliarder kroner til 8 milliarder kroner.

Det betyder, at man nu i City-byområder bygger tunnelsystemer til 2 milliarder kroner pr. km. Eller det dobbelte af, hvad der er beregnet for den københavnske metro.

I København har man konstateret så forskellige jordbundsforhold, at man vil være nødt til at benytte to forskellige typer boremaskiner, fordi man på en del af strækningen har konstateret de samme jordbundsforhold med en blanding af grus og sand som i Köln. Dertil kommer, at man skal bore i meget følsomme områder i den gamle bydel.

På baggrund af de nyeste udenlandske erfaringer er der derfor stor sandsynlighed for, at anlægsudgifterne til den 15 km Metro Cityring også vil blive på ca. 2 milliarder kroner pr. km, dvs. alt 30 milliarder kroner. Det er det dobbelte af, hvad man har fortalt investorerne.

Genforhandling af kommuneaftalerne
København og Frederiksberg kommuners indskud i Metro Cityringen er på hhv. 50 og 8,3 procent, mens statens er på 41,7 procent.

Med de nyeste erfaringer fra Köln betyder det en merudgift til staten på ca. 6 milliarder kroner.

Og bør aftalerne med hhv. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ikke genforhandles, da der nu bliver tale om et ekstra ufinansieret indskud for København på ca. 7,5 milliarder kroner og for Frederiksberg Kommune på 1,2 milliarder kroner.

Den nuværende metro blev bygget for ca. 1 milliarder kroner pr. km, men her var store dele af metroen også anlagt over jorden.