At tænke i nye baner

Af Johannes Sloth
Adm. direktør, Trafikselskabet Movia

Der er efterhånden bred konsensus om, at den intensive trafik i det moderne byliv har mange negative sideeffekter. Den bidrager både lokalt og globalt til de gedigne miljøudfordringer, verden står overfor, den har i sig indbygget alvorlige sikkerhedsproblemer, og alle irriteres voldsomt, når de på grund af trængslen ikke kan komme frem, men dagligt må sidde i ørkesløse bilkøer og spilde dyrebar tid, som kunne have været udnyttet produktivt i stedet.

Initiativer har for lang leveringstid
De fleste er enige om, at vi må tage disse problemer alvorligt og gøre noget ved dem. Og der tages da også initiativer. Der gøres milliardinvesteringer i nye banesystemer. Senest er en kommende metrocityring lagt i støbeskeen, og diskussionen om trængselsafgifter i København får mere og mere næring.

Problemet er blot, at disse initiativer har lang leveringstid, og at metrocityringen ikke alene løser problemerne.

Bus, tog og metro er som en trebenet taburat - saver man det ene ben af, er det svært at holde balancen.

Johannes Sloth
Adm. direktør, Movia

Kan vi da ikke gøre noget på lidt kortere sigt?

Det mener jeg, vi kan, også uden at det skal koste "alle byens penge".

Holdningsændring vil batte
Når trafikforholdene i hovedstaden trods alt endnu ikke er det totale kaos, er en god del af årsagen, at vi er lykkedes med en målrettet cykeltrafikpolitik med stadig forbedrede forhold for cyklisterne, som understøtter den opadgående cykeltrend.

Det kan vi lære af i den kollektive trafik. På de korte byture overvejes cyklen i vidt omfang som et reelt alternativ til bilen. Det skal vi have overført til den kollektive trafik, når det gælder de lidt længere ture ind til byerne. Og det er ikke mange grader, kursen skal justeres, for at det batter noget.

Hvis for eksempel hver familie blot 5 gange om måneden tog bus eller tog ind til byen i stedet for bilen, ville det med det samme kunne mærkes på trængsel, forurening etc.

Med cyklen som analogi er holdningsbearbejdning vejen frem. På samme måde som det at tage cyklen er udtryk for ansvarlighed over for ens egen sundhed, skal det at tage toget eller bussen være noget, man gør med samfundsmæssig ansvarlighed.

Men redskaberne skal være til stede.

Kvalitet i top og høj tilgængelighed
Det handler om, som man kan se det i andre større europæiske byer, at tænke en sammenhængende kollektiv trafikpolitik.

I andre byer har man betydelige succeshistorier at byde på for den kollektive trafik, men der er brug for et samlet trafikpolitisk træk, for at den kollektive trafik kan være et reelt alternativ til bilen. To umiddelbare og uomgængelige betingelser er, at kvaliteten skal være i top og tilgængeligheden høj.

I det spil har busserne deres naturlige og afgørende rolle. Både som understøttende leverandører til metro, S-tog og øvrige baner, men så sandelig også som en stor og selvstændig aktør. Alene i Østdanmark transporterer Trafikselskabet Movia 220 mio. kunder hvert år, hvoraf hovedparten er rene busrejser. Det er mere end banerne tilsammen. 

Den trebenede taburat
Kun et samlet velfungerende trafiksystem kan få kunderne til at lade bilen stå i garagen eller hos forhandleren. Bus, tog og metro er som en trebenet taburet - saver man af det ene ben, er det svært at holde balancen.

Sammenhæng og ligevægt er kodeordet for et fælles, kollektivt trafiksystem - i modsat fald dropper kunderne periodekortet og køber bil nummer to eller tre.