Barfoed afviser uenighed om kørselsafgifter

AFGIFTER: Regeringen er ikke splittet i forhold til kørselsafgifter, siger Lars Barfoed, der vil se sig om efter andre løsninger end den hollandske. Holland bruger 30 milliarder kroner på at udvikle sit gps-system.
Regeringen er enig med sig selv om kørselsafgifterne, siger Lars Barfoed (K). Men der skal søges inspiration i udlandet, hvis hollænderne fortsat bliver forsinkede.
Regeringen er enig med sig selv om kørselsafgifterne, siger Lars Barfoed (K). Men der skal søges inspiration i udlandet, hvis hollænderne fortsat bliver forsinkede.Foto: colourbox
Kristian Aaskov NielsenAnders Jerking

Transportminister Lars Barfoed (K) afviser de seneste dages historier om, at regeringspartierne internt er uenige om de kommende kørselsafgifter.

"Der er ingen uenighed. Beslutningen om, at vi skal udskyde kørselsafgiften, har vi truffet i fællesskab i regeringens økonomiudvalg. Det var vi nødt til, fordi det hollandske projekt er blevet forsinket. Vi er også enige om at se på, om der er andre steder end Holland, hvor vi kan blive inspireret," siger Lars Barfoed.

Beslutningen kommer efter, at Holland endnu en gang har udskudt deres pionerprojekt. Et projekt, som den danske regering indtil videre har spejlet sit eget ITS-projekt i. Den hollandske tidsplan er indtil videre forsinket 14 måneder. Introduktionerne skulle være startet for lastbiler i 2011 og for personbiler i 2012. Den er nu udskudt til henholdsvis 2012 og 2013 i de mest optimistiske beregninger. I værste fald er alle biler først med i ordningen i december 2019.

Omkostningerne til udviklingen og etableringen af det hollandske projekt er i øjeblikket estimeret til 3,8 milliarder euro - altså næsten 30 milliarder kroner. Dertil er driftsomkostningerne frem til 2016, hvor hele systemet skulle være rullet ud, estimeret til 1,9 milliarder euro. Det skriver Skatteministeriet i et svar til Folketinget.
På grund af de hollandske forsinkelser mener Lars Barfoed, at man med fordel kunne kigge på, om der er andre systemer i verden, som kunne bruges i Danmark.

"Det er stadig det hollandske system, der er udgangspunktet. Men da det er forsinket, undersøger vi, om der er andre systemer, vi kan bruge. Hvis det hollandske system er forsinket i 10 år, er det ærgerligt at have ventet på det, hvis det viser sig, at der er et andet system, vi lige så godt kunne have brugt," siger Lars Barfoed.

Et nyt svar fra skatteminister Kristian Jensen (V) til De Radikales trafikordfører, Johs. Poulsen, tyder imdiertid på, at der endnu ikke findes en teknisk løsning, som lever op til regeringens krav. I svaret hedder det, at "alle eksisterende systemer for kørselsafgifter omfatter udvalgte køretøjstyper (f.eks. lastbiler) og/eller udvalgte dele af vejnettet (f.eks. motorveje eller et byområde)". 

Ingen landsdækkende systemer
Oppositionen har længe talt for det system, som brobizzen er bygget op omkring: DSRC (Dedicated Short Range Communication). Hos Socialdemokraterne kan man godt se fornuften i at se sig omkring, men advarer mod at komme for sent i gang.

"Der kommer uanset hvad til at være en indkøringsfase. Jo længere vi venter med at komme i gang, desto større sandsynlighed er der for, at vi bliver det sidste land i Europa, der gennemfører det. Samfundet taber milliarder af kroner hvert år på tabt omsætning, fordi folk sidder i kø," siger Magnus Heunicke, som taler for en brobizz-løsning.


S: Brobizz giver det samme
Med Socialdemokraternes forslag vil det være de mest trængselsramte statsveje, hvor bilerne skal have en brobizz i forruden. I praksis vil det betyde, at københavneren skal betales vestjydens sænkning af registreringsafgiften. Men det er ikke langt fra regeringens forslag, mener Magnus Heunicke.

"Det er præcis samme mekanik, der vil ske med regeringens forslag. Regeringens foslag vil jo lige præcis også differentiere pris efter trængsel - altså hvor du kører," siger Magnus Heunicke, som vil bruge overskuddet til at sænke registreringsafgiften samt til investeringer i den kollektive transport.

Lars Barfoed mener derimod ikke, at en brobizz er den rigtige løsning.

"Vi ønsker en løsning med incitamenter, så vi indretter kørslen med hensyn til miljø, klima og trængsel, og derfor er gps-baserede løsninger det rigtige. Derfor mener jeg ikke, at vi ikke kan bruge en brobizz-løsning," siger Lars Barfoed.

Tysk MAUT-system kunne være en mulighed
Transportministeren skæver derimod mere til det tyske MAUT-system, som i Tyskland er beregnet til lastbiler over 12 tons.

"Jeg har først og fremmest tænkt på det tyske MAUT-system, som fungerer i dag og er gps-baseret. Men det må selvfølgelig bero på nærmere undersøgelser, om det er noget, vi kan overføre til Danmark. Folketingets Trafikudvalg har været både i Tyskland og Schweiz for at se på systemer," siger Lars Barfoed og fortsætter:

"Jeg siger udtrykkeligt ikke, at vi kan bruge det, men at vi skal undersøge, om vi kan bruge det både til lastbiler og til personbiler." 

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00