Dansk Tog: Positive meldinger fra ny transportkommissær

DEBAT: Skal jernbanen løfte en større del af godstrafikken og transporten med passagerer i EU, er det tvingende nødvendigt at få harmoniseret og integreret jernbanen. Det tyder heldigvis på, at den nye transportkommissær, Violeta Bulc, er enig, skriver Nikolaj Wendelboe, formand for Dansk Tog.

Det går den rigtige vej med integrationen og harmoniseringen af jernbanen, skriver Nikolaj Wendelboe, formand for Dansk Tog.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nikolaj Wendelboe
Formand for Dansk Tog

Under Europa-Parlamentets høring af den nye slovenske transportkommissær, Violeta Bulc, i slutningen af oktober kom kommissæren med nogle konstruktive og markante udtalelser over for Europa-Parlamentets udvalg for transport og turisme.

Den nye kommissær vil blandt andet arbejde for at fjerne tekniske og administrative barrierer for at fuldende et indre marked for transportydelser – herunder arbejde videre med den fjerde jernbanepakke og et fælles europæisk signalsystem (ERTMS). Helt konkret lagde den nye kommissær vægt på at få åbnet markederne for passagertransport, hvor manglende konkurrence medfører høje priser og lav kvalitet.

Harmonisering og integration af jernbanen
Det er meget vigtige meldinger fra den nye kommissær. Hvis jernbanen skal løfte en større del af godstrafikken og transportarbejdet med passagerer i EU, er det tvingende nødvendigt at få harmoniseret og integreret jernbanen sammen med en større konkurrence om driften, der kan skabe produktivitet og større kvalitet til kunderne.

Fakta

Transportdebatten på Altinget : transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget : transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Transportdebatten vil i den kommende tid sætte fokus på den nyvalgte transportkommissær, Violeta Bulc, og hvilke områder hun skal prioritere i sin nye stilling som kommissær.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Jernbanens historie viser, at grænseoverskridende jernbanedrift, harmonisering og integration absolut ikke har været i fokus. Da man i 1860’erne for alvor begyndte at bygge jernbanen i Europa, valgte langt de fleste lande (herunder Danmark) en sporvidde på 1435 millimeter.

Russerne (og det nuværende Finland) valgte en bredere sporvidde på 1524 millimeter for at undgå, at de europæiske lande kunne køre tropper og krigsmateriel ind i Rusland. Spanien (og Portugal) valgte en endnu bredere sporvidde på 1612 millimeter, for at Frankrig ikke på samme måde kunne anvende jernbanen militært ved en invasion. Det nationale fokus på jernbanen har også betydet, at der er udviklet forskellige signalsystemer, kontrolsystemer, standarder for godkendelse af togmateriel, sikkerhed etc.

Udbredelsen af jernbanedrift på tværs af landegrænser i EU er derfor i gang, men det er stadigvæk alt for dyrt og besværligt på grund af forskellige sikkerhedssystemer, kørestrøm, signalsystemer og godkendelsesordninger for materiel.
Nikolaj Wendelboe
Formand for Dansk Tog

Først i 1990’erne begyndte EU med første jernbanepakke, der blev vedtaget i 2000, at harmonisere jernbanen og sætte mål for integrationen, efter at de forskellige lande i godt 130 år havde udviklet jernbanen i eget nationalt regi.

En vigtig faktor for ønsket om større integration har været udbredelsen af internationale højhastighedstog, som for alvor blev startet med åbningen af kanaltunnelen mellem Storbritannien og Frankrig i 1994 og højhastighedsforbindelsen Eurostar mellem London og Paris/Bruxelles. Senere er der kommet andre forbindelser mellem Paris, Bruxelles, Amsterdam og Köln (Thalys), og de tyske ICE-tog forbinder Tyskland med en række nabolande. Udbredelsen af højhastighedstog har for eksempel ført til, at Spanien er ved at udskifte de vigtigste strækninger med en sporbredde svarende til andre europæiske lande.

Stadig for dyrt og besværligt
Udbredelsen af jernbanedrift på tværs af landegrænser i EU er derfor i gang, men det er stadigvæk alt for dyrt og besværligt på grund af forskellige sikkerhedssystemer, kørestrøm, signalsystemer og godkendelsesordninger for materiel. De dansk-svenske Øresundstog skal også køre med forskellige signalsystemer og kørestrøm og er godkendt efter hvert lands sikkerheds- og godkendelsessystem for materiel.

Med den fjerde jernbanepakke er der udsigt til enighed om harmoniserede regler for sikkerheds- og godkendelsessystemer for materiel, så det bliver billigere og hurtigere at få godkendelser, hvilket åbner op for et større harmoniseret marked for togmateriel.

På mange måder vil realiseringen af et indre marked for jernbanedrift være et vidnesbyrd om færdiggørelsen af et integreret fælleseuropæisk marked. For det er nok den sværeste opgave, da der er så mange nationale særinteresser og nationalhistoriske bånd.

I dag er flytrafikken fuldstændig liberaliseret, og ingen tænker over, at såvel produktion af fly og biler er fuldstændigt standardiseret på tværs af landegrænserne, hvilket har ført til markant lavere produktionspriser, større markeder og billigere driftsomkostninger. Det vil også ske for jernbanen, men der er stadigvæk et stykke vej endnu.

Politik har aldrig været vigtigere