Danske Havne: Derfor skal havnene prioriteres højere

Af Gitte Lillelund Bech
Direktør i Danske Havne

Når den kommende regering i slutningen af juni 2015 træder sammen, bør regeringen efter Danske Havnes mening have det mål for øje, at de danske erhvervshavne skal have mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Hvis målet skal nås, kræver det tre indsatsområder.

1. En havnelov, der sætter rammerne for havnedrift, men ikke detailregulerer som i dag
Den nuværende havnelov regulerer meget detaljeret de enkelte typer af havne. Det bør ændres.

Formålet med havneloven bør være at fremme erhvervshavnenes funktion som en central del af Danmarks transportkæder og som transportcentre, der understøtter oplandets erhvervsliv. Havneloven skal derfor være en rammelov, der giver ensartede rammevilkår at drive havn under, uanset organisations- og ejerform.

Samtidig skal det sikres, at havnes potentiale for at understøtte og sikre logistikkæden forbedres, så Danmark kan forstærke sin internationale konkurrenceevne. Endelig skal mulighederne for konsolidering og specialisering blandt erhvervshavnene forbedres, uanset organisations- og ejerform.

Transportministeren lovede i efteråret 2014 at udmønte 112 mio. kr. til en Havnepakke 3. Det er endnu ikke sket.

Gitte Lillelund Bech
Direktør, Danske Havne

2. Målrettede investeringer i blå infrastruktur
Havnenes udvikling afhænger af infrastrukturen i, til og fra havnen. Når størstedelen af den danske import og eksport kommer via erhvervshavnene, er det vigtigt, at vej- og banenettet hænger sammen med havnene. Ønsket er at sikre en optimal transportkæde, hvor virksomhederne på havnene kan få transporteret gods, containere og medarbejdere til og fra havnen hurtigt og effektivt. Havnepakker, og dermed investeringer i havne, er derudover en investering i en miljørigtig transportform, der giver mindre trængsel på vejene. Transportministeren lovede i efteråret 2014 at udmønte 112 mio. kr. til en Havnepakke 3. Det er endnu ikke sket.

I andre transportsektorer bliver infrastrukturen vedligeholdt og forbedret af staten. Danske Havne ønsker ens vilkår, så staten løfter opgaven med havnenes infrastruktur til vands - sejlrender, uddybning og oprensning. Det sker i en række andre EU-lande for at understøtte et ønske om forsyningssikkerhed, forsvar og beredskab. Det bør tilsvarende ske i Danmark.

3. Ensartede rammebetingelser i EU (level playing field)
Danske erhvervshavnes konkurrenceevne skal ikke hæmmes af overimplementering af EU-lovgivning. I EU skal der arbejdes for lige vilkår og ensartet implementering af al lovgivning, der påvirker de europæiske og dermed også de danske havne.

Statsstøtte til havne i EU er ikke ulovligt, men må ikke være konkurrenceforvridende. Det skal anmeldes til EU-Kommissionen. Men EU-landene har ikke ensartede vurderinger af, hvad der er statsstøtte. For at sikre lige vilkår er det vigtigt, at der i EU udarbejdes en vejledning om fortolkning af de eksisterende regler for, hvad der er lovlig statsstøtte til havneinvesteringer. Danske Havne ønsker derudover, at statslige investeringer i generel havneinfrastruktur, herunder adgang til havnen fra sø og land, godkendes som lovlig statsstøtte, uden at det skal anmeldes.

Danske Havne ser frem til, at den kommende regering tager sit ansvar for hele Danmark alvorligt. Det betyder, at der ved målrettede indsatser kan skabes og understøttes vækst og beskæftigelse, også i vandkanten. Her er erhvervshavnene oplagte at understøtte og investere i.