Drivkraft Danmark: I elektrificeringen af den tunge transport bør vi lære af erfaringerne fra persontransporten

I fremtiden vil meget af trafikken i Danmark foregå på el. Persontransporten er med over 100.000 elbiler allerede godt på vej, og forventningen er, at elektrificeringen af den tunge transport står for døren. Det kræver ud over billigere el-lastbiler også en massiv udbygning af ladeinfrastrukturen.

En national mobilitetsplan skal naturligvis også omhandle ladeinfrastruktur, men det er helt afgørende, at der bliver mere fokus på ”marked” end på ”plan”. Ellers risikerer elektrificeringen at blive unødvendig dyr. Her bør vi lære af erfaringerne fra persontransporten.

I disse måneder udrulles der ladeinfrastruktur til personbiler som aldrig før. Mange nye ladeoperatører har meldt sig på banen. Alene i Nyborg kan man allerede i dag lynlade hos syv forskellige lyn-ladeoperatører, der konkurrerer om at levere det bedste produkt til den laveste pris. Nyborg er et godt eksempel på, hvad markedet kan levere, når det er bedst.

Og Nyborg er ikke et enestående eksempel. Især i og omkring de store byer kappes ladeoperatører om at sætte ladere op til elbilisternes mange forskellige behov. Der er stadig steder, hvor markedet har det svært, men det overordnede billede er, at udrulningen er godt på vej.

Vi skal lære af erfaringerne fra personbilerne
Der er også erfaringer fra den lette transport, som har været knapt så gode. Den markedsbaserede udrulning af ladeinfrastruktur står nemlig i skærende kontrast til nogle af de krav, der er blevet stillet til kommunerne fra EU i forhold til opsætning af ladestandere på kommunale arealer med videre.

Det er krav, som blandt andet har tvunget kommunerne til at opsætte ladestandere foran børnehaver og vuggestuer, hvor ingen eller meget få vil lade. Det giver ingen mening ud fra et samfundsøkonomisk eller ressourcemæssigt perspektiv.

Elektrificeringen af den tunge transport står for døren

Jacob Stahl Otte

Nu skal vi i gang med den tunge transport. Her er det altså vigtigt, at vi lærer af de fejl, der er blevet begået i persontransporten og stille gode rammebetingelser for, at markedet kan levere den nødvendige ladeinfrastruktur.

Fra EU’s side er der allerede kommet forskellige udmeldinger om, hvor langt der må være mellem el-ladere og brint-stationer i EU. Det giver muligvis mening fra et kontor i Bruxelles, men det giver ikke nødvendigvis mening i den virkelige verden, hvor vognmænd og leverandører af drivmidler er i daglig kontakt om behov og muligheder.

Vognmændene kender deres behov, og det vil være dumt af drivmiddel-leverandører ikke at lytte til de behov. Det er formentlig også baggrunden for at energiselskabet E.On har meldt ud, at de opsætter lynladere til lastbiler på transportcentrene i Høje Taastrup og Hirtshals, mens også andre operatører er på vej med lignende projekter.

Rigide krav fra EU og Folketinget kan modsat medføre ikke-optimal udrulning af ladeinfrastuktur på steder, hvor markedet ikke efterspørger det, og i værste fald forsinke udrulningen de ”rigtige” steder.

Statslige puljer virker
Men hvordan kan en ny mobilitetsplan så understøtte udrulningen af ladeinfrastruktur til den tunge transport på en fornuftig måde med respekt for markedet? Også her kan vi hente erfaring fra den lette transport.

Det, der for alvor fik mange nye ladeoperatører på banen, og som understøttede et landsdækkende net, var de statslige puljer. Puljerne kunne søges til ladeprojekter i hele landet og var ikke betinget af, at EU, staten eller kommunerne havde udpeget placeringerne.