DTL: Miljøregler driver vognmænd ud i konkurs

Af Erik Østergaard 
Administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd

For nogle dage siden havde Transportmagasinet en artikel om et vognmandspar, som Miljøklagenævnet tvinger til at forlade deres landbrugsejendom, efter at parret havde været i foretræde for Folketingets udvalg. Sagen er ikke enestående – DTL har kendskab til adskillige sager.

Parret og deres forretning fik ellers landzonetilladelse helt tilbage i 2015, men den er nu blevet underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet.

Fristen er kort, så parret end ikke har fået mulighed for at afvikle deres virksomhed på en ordentlig måde – reelt er de tvunget til at lade deres virksomhed gå konkurs.

Manglende landzonetilladelse får konsekvenser
Er det forhærdede miljøsyndere, vi har med at gøre? Er det en virksomhed, der har sendt tonsvis af forurenet spildevand ud i havet eller søer og åer? Er det et landbrug, som har sendt tonsvis af gødning ud? Nej.

Der er tale om en virksomhed, der i 20 år, uden problemer eller klager, har drevet vognmandsforretning, men som i ansøgningsprocessen om landzonetilladelse pludselig skulle i høring hos de naboer, som i årevis havde levet fint med vognmandsforretningen.

Vi har mange medlemsvirksomheder, som ønsker at etablere sig i landzone, og det er afgørende for deres virksomheds eksistens, at de kan havde adresse og drives fra boligen i landzone.

Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL - Danske Vognmænd

4 ud af 38 naboer var imod, at der blev givet landzonetilladelse.

Vognforretning er vejen ud af konkurs
Der er tale om et menneske, som selv - og syv slægtled tilbage - har boet, arbejdet og levet på gården. Men som 35 år tilbage, af økonomiske grunde, måtte lægge slægtens landbrug om til først en mindre maskinstation og siden en mindre vognmandsvirksomhed.

Jorden er for længst bortforpagtet, og bygningerne er de samme som dengang. Kostalden, der engang var rammen om 30 køer, er i dag værksted. Gårdspladsen bruges til parkering.

Er det så ét langt træk af lastbiler ind og ud af gårdspladsen, morgen til aften, syv dage om ugen? Nej. Virksomheden har 15 lastbiler, hvoraf de 12 kører i udlandet. De er altså kun sjældent hjemme og holde.

De sidste tre biler kører lokale transporter – de kører altså mellem virksomheder og landbrug og andre med transportbehov i regionen – men altså ikke til og fra ejendommen hele tiden. Vognmanden tjener jo i sagens natur ikke penge på, at lastbilerne kører rundt på gårdspladsen – pengene tjenes ude blandt kunderne.

Landzoner mister arbejdspladser uden vognmænd
Er det virkelig dét politikerne ønsker – at en vognmandsvirksomhed i landzone, hvor arbejdspladserne ikke hænger på træerne, hvor folk fraflytter og hvor aktivitetsniveauet er faldende – at endnu en virksomhed og arbejdsgiver for en række danske chauffører – skal lukke og slukke? Er det virkelig regeringens bedste bud på at styrke Udkantsdanmark?

Og er det virkelig sådan vores Danmark er blevet – at mennesker efter 7 generationer ikke kan fortsætte tilværelsen på den fædrene gård?

Jeg skrev om problematikken i Altinget tilbage i februar og fremhævede blandt andet, at man burde give kommunerne større frihed i deres administration af landzonereglerne, og at det efter DTLs opfattelse burde stå klart, at hovedreglen bør ændres, så for eksempel mindre vognmandsforretninger kan få landzonetilladelse fra kommunen.

Ellers vil man fortsat kunne opleve, at kommuner giver landszonetilladelse til en selvkørende vognmand eller mindre vognmandsforretninger, der så efterfølgende bliver frataget og omgjort i klageinstansen med den begrundelse, at landzonen er forbeholdt jordbrugserhvervene. 

Vi har mange medlemsvirksomheder, som ønsker at etablere sig i landzone, og det er afgørende for deres virksomheds eksistens, at de kan havde adresse og drives fra boligen i landzone. Det holder nemlig omkostninger nede, fordi de er tæt på kunderne - som i stort omfang udgøres af netop landbrugserhvervet i forbindelse med transport af foder, gødning, dyr, afgrøder mv. fra landbrug.