DTL: Regeringen gambler med transportbranchen

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd

Djævelen lurer i detaljen. Det måtte blandt andre Dansk Folkeparti erkende i sagen om reduktionen af boligydelse til de ældre, hvor DF følte sig ført bag lyset af regeringen. En ny sag af samme tilsnit kan være under opsejling: 

Siden 1973 har der været et krav i godskørselsloven om, at indehavere af tilladelser til godskørsel skal følge bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører i kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det det danske område.

Formålet med bestemmelsen om at bidrage til udvikling af sunde konkurrencevilkår samt, for så vidt angår de i de kollektive overenskomster indeholdte regler om arbejdstid og lignende vilkår, var indsat i loven, ikke mindst af hensyn til trafiksikkerheden. Man ville simpelthen ikke have søvndrukne chauffører presset i bund af dårlige arbejdsforhold ud bag rattet i trafikken. 

Og selvom der i dag også er andre tiltag, der forsøger at hindre dette, så er problemer med fusk med køre- hviletidsbestemmelser og tachograf jo ikke ukendte. Der er derfor ingen grund til at medvirke til at presse forholdene yderligere.

Et farligt konkurrenceparameter
Trafikstyrelsen havde den regel, indtil en højesteretsdom af 4. februar 2015 fortolkede bestemmelserne anderledes, at chauffører, der udfører godskørsel, buskørsel, limousinekørsel, sygetransport eller offentlig servicetrafik, skulle aflønnes i overensstemmelse med landsdækkende kollektive overenskomster på de pågældende områder. 

Jeg synes ærlig talt, at politikerne skal have et betydeligt mod, hvis de med åbne øjne vil gøre op med det raison d’etre, som har præget området i godt 40 år.

Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd

Der er på nuværende tidspunkt indgået overenskomster mellem 3F og en række arbejdsgiverorganisationer samt mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse. Eller med andre ord: Der var et niveau for løn- og arbejdsforhold, der skulle holdes, en vis standard, som sikrer mod søvndrukne, forhastede chauffører på landevejene. 

Bestemmelserne i godskørselslovens § 6, stk. 3, buskørselslovens § 18, stk. 2, og taxilovens § 5, stk. 5, indebar, efter Trafikstyrelsens fortolkning, ikke en forpligtelse til at indgå en bestemt kollektiv overenskomst på et af områderne. De indebar derimod alene en pligt til at sikre, at løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der udfører godskørsel, buskørsel, limousinekørsel, sygetransport eller offentlig servicetrafik, levede op til intentionerne anført i bemærkningerne til forslaget til § 6, stk. 3 i godskørselsloven. Løn, hviletid med videre kunne herefter ikke blive konkurrenceparametre til skade for konkurrencen i erhvervet og for færdselssikkerheden.

Imidlertid blev konsekvensen af dommen netop dette, at niveauet for løn- og arbejdsvilkår er i spil som parameter.

Fanget i det politiske spil
Kort før valgudskrivelsen sidste år førstebehandlede Folketinget så et lovforslag fra daværende transportminister Magnus Heunicke (S), som kort fortalt gik på at lovfæste Trafik- og Byggestyrelsens mangeårige praksis om, at overenskomster om løn- og arbejdsvilkår i transportsektoren skal være indgået af repræsentative arbejdsmarkedsparter. 

Baggrunden var den førnævnte højesteretsdom, som i princippet åbner op for, at selv den mest lokale af lokale aftaler mellem en vognmand og hans ansatte chauffører i princippet kan afvige endog betragteligt fra de gældende overenskomstniveauer. 

Imidlertid kom der et folketingsvalg på tværs inden vedtagelsen af Heunickes forslag, og til trods for at Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på valgaftenen efter sejren specifikt satte social dumping på dagsordenen i sin tale, er det ikke en dagsorden, der har fundet meget plads hos regeringen siden, endsige er blevet afspejlet i lovprogrammet. 

Dette medførte, at en samlet opposition, på initiativ af Rasmus Prehn (S), igen fremsatte forslaget i efteråret. 

Men Dansk Folkeparti havde stadig en reservation i forhold til ét element i forslaget, nemlig om 3F fik en monopollignende status på lønmodtagerside, og på den baggrund valgte Transportminister Hans Christian Schmidt (V) at bebude et forslag fra regeringen, som kunne fjerne DF’s betænkelighed. 

Det er ikke DTL’s opfattelse at forslaget burde give anledning til Dansk Folkepartis bekymring. Men under alle omstændigheder burde nogle få justeringer i teksten kunnet have sikret DF’s bekymring i udvalgsarbejdet. 

Men regeringen valgte at komme med et helt nyt forslag.

Dårligt håndværk eller skjulte bagtanker?
Regeringens forslag har så netop været i høring.  

Ved en første gennemlæsning så regeringens forslag da også helt tilforladeligt ud. Men ved en nærmere granskning står det klart, at forslaget ikke i sin nuværende form sikrer reetablering af retstilstanden fra før højesteretsdommen. 

Dermed sikrer den heller ikke hverken lovens intention om at friholde området fra konkurrence på løn- og arbejdsvilkår af hensyn til trafiksikkerheden og ej heller, at der ikke fremover kan laves nye landsdækkende overenskomster på helt nye og langt lavere niveauer. 

Forslaget sikrer ikke erhvervet mod social dumping/løndumping, og med mulighed for et helt nyt bundniveau brydes der med lovens intention og begrundelse i betoningen af trafiksikkerheden.

Der er altså tale om et afgørende brud med det raison d’etre, der har karakteriseret godskørselsloven siden dens forarbejder i 1972, der er blevet forvaltet og videreført under skiftende politiske flertal af både rød og blå blok gennem mere end 40 år, og som har stået uanfægtet i sin grundtanke. 

Man kan jo derfor spørge sig selv, hvorfor det har været nødvendigt at omskrive hele forslaget og bryde med lovens oprindelige intentioner, når nogle ganske få ord ville have kunnet klare arbejdet? 

Har regeringen reelt et ønske om, ikke at bringe retstilstanden fra før højesteretsdommen tilbage? Eller er der simpelthen tale om dårligt håndværk i udformningen af regeringens forslag? Vi kan kun gisne.

Slår bunden ud af branchen
Uanset motiver så gælder det, at såfremt lovforslagets nuværende formulering fastholdes, så er enhver overenskomst, uanset indhold og niveau, og om den er indgået af repræsentative parter på arbejdsmarkedet eller ej, opfyldt med forslagets krav. Blot den dækker på hele det danske område. 

Dette har flere af arbejdsmarkedets parter allerede konstateret i deres høringssvar. Regeringens forslag er derfor ikke godt nok. Med mindre da at regeringen reelt ønsker at ændre ved den retstilstand, der har eksisteret i mere end 40 år.

Der findes allerede i dag en række overenskomster, som varierer og har forskelligheder, men de holder netop grundlæggende et vist niveau. Og der er selvsagt nogle toneangivende aktører, som har forhandlet dette niveau på plads. Det er dette niveau, som lokale overenskomster og nye konstruktioner i givet fald skal læne sig op ad for at kunne godtages. 

For mange af DTL-Danske Vognmænds medlemmer, ikke mindst vores mange selvkørende vognmænd, vil forslaget i den eksisterende form betyde den visse død for deres virksomhed. Bunden af transportmarkedet risikerer at blive slået ud, og lavtlønnede, måske oven i købet udenlandske chauffører, vil kunne agere frit på det danske transportmarked – i fremtiden med en overenskomst og retslig blåstempling, men på et løn- og arbejdsvilkårsniveau langt under, hvad vi kender i dag. 

Forslaget sikrer os altså ikke mod, at vi kan få en de facto dumping på løn- og arbejdsvilkår til skade for trafiksikkerheden, men i fremtiden på fuldt legale vilkår. 

Hastværket skjuler risikoen
Jeg synes ærlig talt, at politikerne skal have et betydeligt mod, hvis de med åbne øjne vil gøre op med det raison d’etre som har præget området i godt 40 år og vel at mærke på bekostning af såvel trafiksikkerhed som tab af danske virksomheder og et ordentligt bundniveau i løn- og arbejdsvilkår for danske chauffører.

For DTL-Danske Vognmænd er det afgørende, at lovgivningen sikrer pligten til at følge bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension og så videre i gældende danske kollektive overenskomster for chauffører, således at fremtidige aftaler holder niveau, fuldstændig i tråd med godskørselslovens oprindelige intentioner og Kammeradvokatens vurdering. 

Niveauet er det afgørende. 

Der kan altså, som tilfældet allerede er i dag, sagtens være flere overenskomster på området, og de kan godt være skruet forskelligt sammen og have visse forskelligheder, men grundlæggende skal niveauet holdes.

Derfor er vi også bekymrede over, at de helt afgørende forskelle mellem det oprindelige og det aktuelle forslag virker, som om det forsøges pakket ind i bløde vendinger. Og at høringsprocessen hastes igennem afløst af en hurtig fremsættelse i Folketinget. 

Få styr på detaljerne
For DTL-Danske Vognmænd har det, uanset hvem der er politisk afsender, været afgørende, at hensynet til trafiksikkerheden, og dermed ordnede forhold for dem, der sidder bag rattet, blev bragt i orden. 

For tag ikke fejl: Udfordringerne med løndumping, unfair konkurrence og social dumping er hårde nok i forvejen qua udenlandsk indregistrerede biler med lavtlønnede udenlandske chauffører, der kører de facto dansk indenrigskørsel.

Man siger at djævlen sidder i detaljen, og det er præcis, hvad den gør i dette forslag. 

Der skal derfor lyde en meget klar opfordring til regeringen om at få justeret i forslaget, således at loven kommer til at sikre, at niveauet holdes. Og der skal lyde en klar opfordring til Dansk Folkeparti om at kende sin besøgelsestid på dette forslag.

Til gavn for sikkerheden på vejene og for et erhverv, der ikke skal presses yderligere af løndumping.