Af Erik Østergaard
Administrerende direktør i  DTL - Danske Vognmænd

Det er ikke nyt, at tilgangen af arbejdskraft til transporterhvervet er for nedadgående. 

Her tænkes især på chaufførområdet, der traditionelt også er rekrutteringsbase til vognmandserhvervet. Dansk transporterhverv er, med andre ord, ved at blive lidt tyndt i toppen.  

Alle gode kræfter inden for branchen samles løbende om at forsøge at skaffe interesse for chaufførfaget. 

Det forsøg er efterhånden gjort i mange år. Alligevel slås transporterhvervet stadig med at komme ud af sit image som lavstatusfag. Den udfordring er ikke blevet mindre.

Næste generation bliver skræmt væk
Men i en tid, hvor mange ikke-boglige job forsvinder, og hvor man stadig har en stor gruppe, unge som helst vil noget praktisk og ikke-bogligt, burde chauffør- og transportjob sagtens kunne trække rekrutter. 

Det nytter ikke noget at påstå, at fordi vi som organisation sætter ord på de reelle problemer i branchen, så er vi med til at afholde de unge fra at søge ind i danske transportvirksomheder.

Erik Østergaard
Administrerende direktør for DTL - Danske Vognmænd

Når det generelt er svært alligevel, tror jeg blandt andet det skyldes branchens udfordringer med social dumping. 

For hvis den danske transportbranche i dag er udfordret af gennemsnitsalderen, så synes denne noget lavere hos rigtig mange af de chauffører, der tilbringer deres dag på landevejene, rastepladserne og havnene i den skandinaviske region langt væk fra hjemlandet. 

Deres livsvilkår er efterhånden velbeskrevne, også på denne plads. Vi taler om et liv langt fra hjemland og familie, overnatning i lastbilen eller i trange beboelses-containere på rastepladser eller terminaler i månedsvis. Personlig hygiejne på et offentligt toilet og til en løn, der sjældent svinger sig op på en fjerdedel af, hvad en dansk chauffør på overenskomst ville få.

Plaget af dårlige historie
De historier, der jævnligt kommer om, hvordan nomaderne lever deres liv, parret med skrækhistorier om grove ulovligheder udført på danske veje, gør utvivlsomt deres indtryk. Også uden for branchen.

Bare her fra april måned i år har der været dokumenteret presseomtale af eksempelvis et chaufførpar fra Bulgarien, der stod til en bøde på 212.000 kroner, en hollandsk chauffør, der havde kørt 11 timer for meget, en dansk direktør for et litauisk transportfirma, der måtte slippe over 100.000 kroner for bulgarske chaufførers optræden, en polsk chauffør, der læste avis på motorvejen, en medicinpåvirket polsk chauffør, der faldt i søvn bag rattet. Og så her lige for nylig en hollandsk vognmand, der med sin chauffør måtte slippe 350.000 kroner i bøde.  

Sådanne bøder får man ikke, hvis ikke trafiksikkerheden har været tilsidesat i alvorlig grad. 

Hold fokus på problemet
Jeg siger dermed ikke, at danske transportvirksomheder er de rene engle. Der har inden for de seneste år både været en dansk virksomhed i Nordjylland, der lod sine danske chauffører bruge magneter til at manipulere med fartskriveren, og en sønderjysk virksomhed med udenlandske chauffører, der udøvede samme form for svindel.

Men når DTL–Danske Vognmænd er blevet skudt i skoene, at vores fokus på social dumping og øst-chaufførernes liv og levned er årsagen til branchens rygte og problemerne med rekruttering, så må vi melde hus forbi.

De historier, vi beretter om - transportkøbere og transportvirksomheder, der ved deres transportengagementer blæser på både anstændige levevilkår og sikkerhed på vejene og medvirker til social dumping og unfair konkurrenceforhold - er jo dokumenterbare. Problemet er derude.  

Der går som bekendt sjældent røg af en brand, uden der er ild et eller andet sted i butikken. 

Derfor nytter det heller ikke noget at påstå, at fordi vi som organisation sætter ord på de reelle problemer i branchen, så er vi med til at afholde de unge fra at søge ind i danske transportvirksomheder. 

Det er problemet, der er problemet. Det er ikke debatten om problemet, der er problemet. 

Ordnede forhold vil trække rekrutter
Virkeligheden påvirker selvfølgelig tilgangen til branchen. For hvem ønsker at blive slået i hartkorn med underbetalte nomader og trafiksikkerhedsskadelig virksomhed på vejene? 

Og hvilke unge vil med åbne øjne begive sig ind i et erhverv, hvor deres udsigt er at skulle konkurrere på rumænske lønforhold? 

Det kan man hverken bo, leve eller etablere familie for i Danmark. Og det ved de unge selvfølgelig godt.

Derfor insisterer DTL-Danske Vognmænd på, at vi får gjort noget ved problemerne og sikrer ordnede forhold på de danske landeveje. 

Derpå skal vi også nok få flere unge ind i erhvervet og vel at mærke unge, der synes, at det vil være udfordrende og spændende at uddanne sig som lastbilchauffører med de kvalifikationer, det kræver i hverdagen.