EL: Vanetænkningen har taget over i de strategiske analyser

Af Henning Hyllested
Transportordfører, Enhedslisten 

Sønderborgs borgmester lavede for nylig et større selvmål. Til Avisen.dk (11.4.) luftede han sin bekymring over, at stedse flere af hans borgere pendler væk fra kommunen, hvor der siden Danfoss fyrede folk i massevis, nu ikke er job nok.

Nu må Christiansborg give os bedre infrastruktur, sagde han - blot et års tid efter indvielsen af motorvejen Sønderborg-Kliplev. Den var altså ikke nok til at give den forventede erhvervsudvikling.

Troen på, at blot der bygges en motorvej, så kommer erhvervsudviklingen af sig selv, lever - alle dårlige erfaringer til trods - i bedste velgående.

Ikke kun hos Sønderborgborgmesteren, også hos det folketingsflertal, der i 2009 igangsatte udarbejdelsen af strategiske trafikanalyser for de udfordringer, der venter hinsides 2020, og som ser bort fra denne ubekvemme kendsgerning.

Mere af det samme
Det er naturligvis fornuftigt nok at skaffe sig et solidt grundlag for de valg, der skal træffes om den langsigtede udvikling af infrastrukturen.

Analyserne orienterer sig heller ikke efter, hvad der sker udenfor landets grænser.

Henning Hyllested
Transportordfører

Hvis ikke det blot skal blive mer' af det samme, så kræver det nytænkning og vilje til at inddrage andre elementer i planlægningen end de mest traditionelle.

En sådan er ikke til stede i den afrapportering, Transportministeriet kom med i sidste uge.

Den er dansk trafikpolitik classic. Trængslen på vejene til/fra de større bysamfund, hvor næsten al erhvervsudvikling nu samler sig, klares ved at anlægge flere veje, så endnu flere biler kan klumpe sig sammen.

Skal velstanden fastholdes, må infrastrukturen udbygges, lyder dogmet.

Eneste forskel fra tidligere er, at vejtrafikken nu skal være mere grøn, det gælder både person- og godstrafikken. Dog ikke så grøn, at der for alvor sker en markant reduktion i CO2-udslippet.

Mobilitet og vækst
Rapporten anfægter ikke, at trafikken skal vokse uafbrudt.

Nok har trængsel negativ effekt på samfundsøkonomien, men det har de ture, der ikke gennemføres skam også.

Mobilitet er i sig selv værdiskabende, uanset om formålet er jobpendling, hente/bringe eller hen til bageren. Alt er vækst. At trafikken på statsvejene vil stige 70 pct. indtil 2030 giver ikke anledning til at gribe forebyggende ind.

Troen på endeløs forsyning med billig benzin lever usvækket i ministeriet og i Folketinget.

Det er problematisk, at analyserne ikke forholder sig til, at mange ældre forlader arbejdsmarkedet og dermed vil bruge bilen langt mindre.

Ifølge ministeriet så fortsætter trafikvæksten uanset hvad. Den økonomiske krise er det eneste, der kan dæmpe væksten lidt, dog kun for en stund.

Manglende udsyn
Analyserne orienterer sig heller ikke efter, hvad der sker udenfor landets grænser.

Fx at den svenske regering har lagt planerne om vej- og banetunneller Helsingborg-Helsingør i mølpose, og dermed reelt også Ring 5 - motorvej og jernbane vest om København.

EU-Kommissionen arbejder for, at lastbiltransporter over 350 km gradvis skal over på skinner og skibe. Ikke ét ord derom i analyserne, og også det bidrager til at svække dem.

Dele af Folketinget vedtog i vinter en Togfond, der skal gøre det mere attraktivt at tage toget med hurtigere forbindelser.

Langt om længe anlægges de baner og den elektrificering, der skulle have været anlagt for et par årtier siden. Aftalen vil tillige gavne sidebanerne og revitalisere godstogstrafikken.

Gør op med vanetænkningen
En afgørende forskydning af forholdet mellem biler og skinnetrafik giver Timemodellen dog ikke.

Her er der brug for en langt mere håndfast planlægning.

Fx kortere afstande bolig-job/uddannelse, flere i bilerne, reduceret brug af kørselsfradraget, færre p-pladser, reelle benzinpriser samt lavere takster i busser og tog, flere afgange, kortere rejsetider, bedre koordination af køreplaner osv.

Skal strategiske analyser have nogen værdi, kræver det et opgør med vanetænkning, og at verden ikke ses gennem et regneark.

Man skal kunne bruge dem aktivt til at ændre udviklingen, ikke bare planlægge efter en forventet - måske uønsket - udvikling.