Europabevægelsen: Store gevinster ved fælles EU-jernbanesystem

Af Anne E. Jensen 
Landsformand for Europabevægelsen

Jernbanen har i mange år indtaget en central rolle i EU’s transportpolitik. Den mere energibesparende og miljørigtige transportform kunne aflaste vejene både på gods og for passagertransport.

Mange har været inspireret af udviklingen i f.eks. Japan, hvor moderne hurtigtog leverer en transportmængde for passagerer, der slet ikke kunne klares af vejtransport. Eller USA, hvor godstransport over lange strækninger, i langt højere grad end i Europa, foregår med tog.

Indtil videre har EU’s satsning leveret ret pauvre resultater. Det skyldes udgangspunktet. Jernbane er noget af det mest nationale, man finder. Landene har med flid valgt forskellige sporvidder, forskellige signalsystemer, forskellig strøm og arbejder uden et fælles sprog. Det giver i den grad tog et handicap i forhold til andre transportformer.

Togselskaber og fagforeninger mod forandring 
Og med det meget nationale udgangspunkt, er der store barrierer mod effektiv togtransport over grænser i form af behov for store investeringer og stor modstand mod forandringer. Ja, man kan være så uforskammet at sige, at den største hindring mod EU’s strategi for tog er togselskaberne og fagforeningerne, der i forening kæmper mod forandringer.

Når tog fortsat indgår med vægt i strategien, skyldes det, at der kan være kæmpestore gevinster at hente, hvis man kan etablere et mere ensartet system med fri konkurrence, så togselskaberne i langt højere grad imødekommer kundernes ønsker og dermed bliver et attraktivt alternativ. Men der er langt igen. Det kræver et langt sejt træk, hvor der både skal ændres organisering og brug af teknologi, foretages store investeringer og tænkes mere markedsorienteret.

Der kan være kæmpestore gevinster at hente, hvis man kan etablere et mere ensartet system med fri konkurrence, så togselskaberne i langt højere grad imødekommer kundernes ønsker og dermed bliver et attraktivt alternativ.

Anne E. Jensen
Formand for Europabevægelsen

4. jernbanepakke er et skridt på vejen
Et lille skridt på vejen er den 4. jernbanepakke, som nu skal forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Den rummer yderligere liberaliseringer, og skæbnen for dette lovforslag vil være en pejling af, hvor megen gang på jorden EU’s strategi for tog egentlig har. Adskillelse af operatør af skinner og operatør af tog er gennemført meget forskelligt fra land til land. Ja, nogen steder (Tyskland!) er den sådan set ikke gennemført. Udbuddet og fremkomsten af nye private aktører har ikke været uden problemer, og nogle steder er de private aktører blevet opkøbt af en stor offentlig ejet aktør (igen Tyskland).

Men der sker ting på andre fronter, som bevæger tingene mere støt fremad. EU har udviklet et fælles signalsystem, ERTMS, der vil udrulles over de kommende godt 20 år. Danmark kommer i front med brug af dette system, der med tiden vil lette den grænseoverskridende transport markant.

De store infrastrukturinvesteringer på EU’s budget, TEN-T, er hovedsagelig afsat til togforbindelser over grænser. Med oprettelsen af det europæiske jernbaneagentur ERA har man fået et samarbejdsorgan, der kan fremme harmonisering og give store administrative lettelser til togtransport over landegrænser.

Således foreslås det i 4. jernbanepakke, at ERA får kompetence til at autorisere tog til transporter i flere lande over grænser, så virksomhederne kun skal søge et sted. For passagererne arbejdes med bedre passagerrettigheder og ikke mindst bedre muligheder for at booke billetter på tværs af grænser på en enkel og ukompliceret måde.

Transportkommissær på svær opgave
Den nye transportkommissær Violeta Bulc har inden sin tiltrædelse nævnt vigtigheden af et fælles europæisk transportområde, da "det er en forudsætning for virksomhedernes trivsel og borgernes bevægelsesmuligheder".  Hun skal arbejde benhårdt på at færdiggøre implementeringen af 2011-hvidbogen, så den 4. jernbanepakke bliver en realitet, og denne den hidtil mest ambitiøse plan for transportinvesteringer på tværs af grænser landes. Lykkes det, vil der kunne udfoldes et transportsystem, der på mange måder kan forbedre EU’s konkurrenceevne og gøre dagligdagen lettere.