(Foto: Colourbox)

Forsker: Roadpricing-teknologi er moden

10. november 2011 kl. 22:30
ROADPRICING: Der er ingen teknologiske problemer ved at indføre et GPS-baseret roadpricing-system, lyder det fra trafikforsker. Og løsningen er bedre end betalingsringen, mener han.
| Flere

Der mangler ikke teknologiske muligheder til at indføre et GPS-baseret roadpricing-system i Danmark. Sådan lyder det fra Harry Lahrmann, der er lektor og del af Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet.

Han mener, at et GPS-system med den rette politiske vilje kan være implementeret på 3-5 år.

"En GPS-baseret kørselsafgift kan være fuldt implementeret inden for fem år. Jeg mener, at man bør begynde med en forsøgsordning, der skal vise, hvordan det konkret skrues sammen, og derefter skal man begynde en fuld implementering," siger Harry Lahrmann, der peger på, at et GPS-system er en langt bedre løsning, end regeringens bebudede betalingsring rundt om København.

Bedre end betalingsring
Han var torsdag - ligesom en række aktører i transportbranchen - til konference om netop roadpricing, som blev afholdt af Transportøkonomisk Forening på Scandic Sydhavnen i København. Og der var både tilhængere af en betalingsring og tilhængere af roadpricing blandt oplægsholderne, hvor Harry Lahrmann hører til blandt sidstnævnte.

"Fordelen ved et GPS-baseret system er, at det både løser trængsel og mindsker CO2. Og det kan man ikke med de bompenge, man vil indføre rundt om København. Der får man løst noget trængsel inden for ringen, mens trængslen uden for ringen forbliver den samme eller måske oven i købet bliver større," siger han.

GPS-teknologien har været anklaget for ikke at være præcis nok, men det er noget sludder, mener Harry Larhmann, der blev bakket op af Martina Zabic, som er ph.d.-studerende ved DTU Transport.

Hun har netop undersøgt, om GPS er nøjagtig nok til at inddrive kørselsafgifter med. Og den lever op til kravene, mener hun.

"Nøjagtighed i forhold til vejnettet er ikke noget problem," lød det under konferencen fra Martina Zabic, som peger på, at 99 procent af de udfald, som GPS har, er på under 25 sekunder, og det er godt nok til at se, hvad folk foretager sig.

Men ikke alle var imidlertid overbevist om, at kørselsafgifter er lige til.

"Hvis det er så enkelt, så synes jeg, det er underligt, at ingen andre har gjort det," sagde Per Als, der er kontorchef i Center for Byudvikling i Købehavns Kommune, som holdt oplæg om, hvorfor betalingsringen rundt om København er en god idé.

Stop i Holland var politisk beslutning
Da VK-regeringen og dele af den daværende oppositionen i 2009 gik bort fra at satse på et GPS-baseret system i Danmark, var forklaringen, at processen i Holland var gået i stå.

Det danske stop blev begrundet med, at det viste sig teknisk kompliceret med systemet. Men i Holland handlede det stort set ikke om tekniske komplikationer, lød det under konferencen fra Annette Christensen, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

Hun kunne på baggrund af et interview med Lucas Osterholt - der er tidligere Secretary to the Dutch Platform "paying differently for the use of the road" - og samtaler med andre involverede i projektet i Holland, fortælle, at det ikke var teknologiske problemer, der stoppede projektet.

"Projektet i Holland ændrede karakter, fordi regeringen måtte udskrive valg. Og i valgkampen blev kørselsafgifterne et meget hot emne, og da valget var slut, var det partier, der var imod GPS-systemet, som fik magten," sagde hun. 

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler om Aalborg Universitet:
Sort pil 17/3/2020: Forsker: Skolelukninger kan give ny viden om digital undervisning
Sort pil 11/3/2020: Alle studerende sendes hjem