Debat

Grundejerforening om postforlig: Nej tak til brevkasseanlæg i sommerhusområder

Det er illusorisk at forvente, at nogen frivilligt stiller sig i spidsen for at få opsat brevkasseanlæg i sommerhusområder, som de fleste ejere overhovedet ikke har brug for, skriver Hugo Østergaard-Andersen.

Vi er kommet så langt ud i hovedløs rationalisering, at ældre medborgere, bevægelseshæmmede og svagtseende skal visiteres af kommunen for at få post på deres folkeregisteradresse, hvis den ligger i et sommerhusområde, skriver Hugo Østergaard-Andersen.
Vi er kommet så langt ud i hovedløs rationalisering, at ældre medborgere, bevægelseshæmmede og svagtseende skal visiteres af kommunen for at få post på deres folkeregisteradresse, hvis den ligger i et sommerhusområde, skriver Hugo Østergaard-Andersen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I det nylige postforlig og det efterfølgende udarbejdede forslag til ændring af postlovens § 8, stk. 3, indgår det, at der i sommerhusområder skal opstilles brevkasseanlæg centralt placeret i eller ved indgangen til området. Ifølge nuværende lov gælder dette kun sommerhuse, der er udstykket med udstykningstilladelse efter 1. januar 1973.

Selvom der i en udstykning er afsat plads til et brevkasseanlæg, er dette ikke ensbetydende med, at det faktisk er etableret. Det store boom i sommerhusudstykninger var desuden i tiden før 1973.

Langt, langt de fleste af landets cirka 200.000 sommerhuse har egen postkasse ved vejskellet, som de i 2011 blev pålagt ved lov, og er ikke tilsluttet fælles brevkasseanlæg.

Postmængderne er faldet kraftigt i de senere år. E-boks har overtaget næsten al post fra myndigheder, bank, forsikring og så videre. E-mail og SMS har overtaget kommunikationen mellem private.

Skal grundejerforeningerne påtage sig opgaver uden for vedtægterne, må vedtægterne ændres

Hugo Østergaard-Andersen
Pensionist og grundejerforeningsformand

En meget betydelig del af landets sommerhuse, navnlig i Jylland og på Bornholm, er udlejningshuse, som kun i begrænset omfang eller slet ikke benyttes af ejeren – Lejerne får naturligvis ingen brevpost.

På Sjælland er det typiske mønster, at ejerne selv og deres nærmeste er de eneste brugere af sommerhusene. Sommerhusene står tomme i lange perioder uden for ferier og højtider. Til dem kommer der stort set ingen post, da Sommerhusejerne modtager deres post på folkeregisteradressen. Tidligere kunne man flytte sin adresse midlertidigt til sommerhuset og regne med få den med kun en dags forsinkelse. Den service er afskaffet.

Cirka 20.000 borgere, primært plus 60-årige, har gjort brug af muligheden for, at pensionister kan bo i deres sommerhus som helårsbolig. Det frigør ejer- og lejeboliger, navnlig i hovedstadsområdet, og det giver liv til dagligvarehandlen i sommerhusområderne i vinterhalvåret.

Denne gruppe af fastboende med folkeregisteradresse i sommerhuset har naturligvis et legitimt krav på at kunne modtage deres post, der hvor de bor, og ikke i et postkasseanlæg i større eller mindre afstand, hvad enten de er fritaget for post i E-boks eller ej.

Det ligger ganske vist i loven, at borgere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkasseanlægget, efter afgørelse fra bopælskommunen har krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen.

Vi er altså kommet så langt ud i hovedløs rationalisering, at ældre medborgere, bevægelseshæmmede og svagtseende skal visiteres af kommunen for at få post på deres folkeregisteradresse, hvis den ligger i et sommerhusområde.

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Da man i 1970'erne indførte brevkasseanlæg i sommerhusområder, gjaldt bestemmelsen som nævnt kun udstykninger efter 1. januar 1973.

Man har dengang fornuftigvis valgt at indføre en fremadrettet løsning. Nu lægger lovudkastet op til, at man for nøjagtig de samme sommerhuse, der i mellemtiden er blevet 50 år ældre, indfører lovgivningen med en slags tilbagevirkende kraft – uden i øvrigt at koble den op på en model for, hvordan den skal føres ud i livet.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget overlades det til ejerne af sommerhusene – typisk gennem en grundejerforening, et ejerlaug eller et lignende fælles forum – at tage stilling til anskaffelsen og placeringen af brevkasseanlægget.

Læs også

Grundejerforeninger og ejerlaug er baseret på frivillige, der påtager sig at sørge for, at fælles forpligtelser som for eksempel vejvedligeholdelse efterleves. Skal grundejerforeningerne påtage sig opgaver uden for vedtægterne, må vedtægterne ændres.

Ellers kan der ikke træffes flertalsbeslutninger med bindende virkning for medlemmerne. Grundejerforeningerne kan naturligvis heller ikke binde eventuelle ikke-medlemmer i området.

Lader de fastboende i stikken

Det er illusorisk at forvente, at nogen frivilligt stiller sig i spidsen for at få opsat og efterfølgende vedligeholde et kostbart og skæmmende brevkasseanlæg, som de fleste ejere overhovedet ikke har brug for, mens de fastboende bliver ofre for en væsentlig ulempe.

Alene det at få oprettet en bankkonto til projektet kan være nok til at tage pippet fra de fleste. Hvem mon vil lægge areal til et anlæg og ofre plads, udsigt, beplantning og hegn til det?

Der vil være ejere, som vægrer sig ved at være med, og som ikke vil eller kan betale. Forestiller man sig, at der er ildsjæle i eller uden for grundejerforeninger eller ejerlav, der vil bruge tid og kræfter på en opgave, som ingen har glæde af, og samtidig risikere økonomiske tab for en forening eller sig selv eller at skulle gennemføre inkassosager på tvivlsomt retsligt grundlag mod sommerhusnaboer?

Den bedste løsning er, at lade tingene være som de er nu og sætte sin lid til, at ”markedet” nok skal finde ud af at bringe posten ud til dem, der har behov, i hvert fald en gang om ugen. Der er jo alligevel ingen, der kan bruge brevpost til hastende meddelelser. Det er vi effektivt blevet vænnet fra gennem de seneste år.

Den næstbedste løsning er i loven at sikre, at der er postprodukter, som leveres til enhver bopæl i landet, det vil sige alle folkeregisteradresser. Den løsning lader i det mindste ikke de fastboende i stikken.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00