Regeringen lander postaftale: PostNord mister sin særlige rolle fra årsskiftet

Landet efter flere forsøg

Dermed er det lykkedes regeringen at indgå en langsigtet postaftale efter flere kuldsejlede forsøg under den tidligere S-regering.

Den forsøgte uden held i flere omgange siden 2019, hvor den nuværende aftale med PostNord først udløb, at nå til enighed med sine støttepartier om nye rammer for posten.

Siden har Folketinget flere gange forlænget aftalen midlertidigt. 

"Derfor er det glædeligt, at der nu er opnået bred enighed om en tidssvarende postlov, som omfavner vores politiske ønske om ensartede priser på tværs af landet og borgernes frie valg af brev- og pakkeleverandør i hele Danmark," siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse. 

Flere partier står udenfor

Aftalen er faldet på plads efter lynforhandlinger, der først i sidste uge blev beskrevet i pressen, efter at flere medier kom i besiddelse af et lækket aftaleudkast fra regeringen. 

I løbet af de korte forhandlinger blev det klart for både Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, at de ikke ville deltage i aftalen.

Det skyldes blandt andet, at de ikke er sikre på, om markedet kan levere den nødvendige service på landet.

"Det er ikke lykkedes regeringen at overbevise os om, at aftalen ikke kommer til at få negative følger for især yderområderne og øerne," skriver Dansk Folkepartis transportordfører, Nick Zimmermann, i en SMS.

Samtidig bekymrer det, at afskaffelsen af befordringspligten også betyder, at foreningspost såsom medlemsmagasiner ikke længere vil være momsfritaget.

Det vil isoleret øge prisen på den type forsendelser med 25 procent. 

Den nye potsaftale er indgået mellem SVM-regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige.