Ingeniør: Kejserens nye letbane

DEBAT: Nyt letbaneprojekt i hovedstaden har en række medfødte problemer, som gør det til en rigtig dårlig offentlig investering, skriver Niels Güntelberg.

Af Niels Güntelberg
Ingeniør med speciale i infrastruktur

4,3 milliarder kroner blev til 6,2 milliarder kroner, men så blev der også skåret helt ind til discountmodellen. Det var imidlertid nødvendigt, for ellers ville regionen og staten ikke være med, og der ville blive en undskyldning for at bryde forliget om en bane mellem S-togsfingrene nord for København.

Der står sagen nu.

Hvad er det så, vi får for 6,2 milliarder kroner, hvoraf staten betaler cirka 1,8 milliarder kroner?

Efter planen skulle vi efter seks års vejarbejde, kloak-, rør- og kabelflytning samt tilhørende trafikgener (man begynder mange steder på en gang) og ombygning af/ved seks s-togsbroer med tilhørende driftsforstyrrelser få en letbane, der skal dele kørebanepladsen med den nuværende trafik på Ring 3.

Letbanen kommer maksimalt til at få en gennemsnitlig hastighed på 30 km/t med maksimum hastighed på 70 km/t på strækninger uden for bycentre, hvor der er plads til eget tracé.

For at kunne betale den pris vil der naturligvis blive sparet andre steder, hvilket i høj grad vil betyde busnedlæggelser i store dele af Nord- og Midtsjælland.

Yderkommuner kommer til at betale regningen
De 11 kommuner vil også skulle finde midler, men det er især Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk, der kommer til at finde de hårde besparelser, ikke mindst nu da staten har sat hælen i.

Staten vil ud af det, der nu er på vej til at blive en kolossal økonomisk bommert (Bispebjerg hospital gange 10 eller mere).

Og hvorfor så det?

Man skal bare løfte en flig af gulvtæppet, så ser man noget af det, der er fejet der ind under:

  1. Der er gjort nogle forudsætninger om vækst for erhvervet og medfølgende behov for yderligere boligbyggeri (byggeperioden for letbanen udvides med vækst byggeri), men forudsætningerne for forudsætningerne er allerede på nuværende tidspunkt ikke længere gældende.
  2. Der er anslået en femdobling af pendlerne (primært bilister der skal lokkes til at bruge letbanen, når nu der bliver mindre plads til kørebanen).
  3. Der er sparet på jordbundsundersøgelserne, især der hvor man på forhånd ved, at der vil opstå problemer.
  4. Hele den geologiske del er taget ud af VVM-redegørelsen og indgår kun i forberedelserne for de kendte problemer (på trods af at linjeføringen krydser stednavne som ....mose og sand....).
  5. Letbaneselskabet har afsat en minimal reserve til dækning af alt andet, hvoraf langt det meste er disponeret eller brugt allerede.
  6. En betydelig del af konsekvensudgifterne bliver pålignet kommunerne udenom letbanens budget (for eksempel flytning af hele kloaksystemer) - inklusive gener og merbetaling for især el, vand og signal.
  7. Der vil blive lavet en forsikring (ukendt af størrelse da der er budgetteret med underskud) til dækning af samtlige skader, der vil opstå blandt andet på baggrund af besparelserne vedrørende jordbundsundersøgelserne.
  8. S-togene må påregne store driftsstopsperioder, idet de geotekniske boringer ved især Buddinge og Lyngby tyder på alvorlige stabilitetsudfordringer.
  9. Der er ikke taget hensyn til, at en del bygninger (herunder også etagebyggeri) er funderet på dispensation for normerne og forudsætter stabilt grundvandstryk og uformindsket sidestabilitet.
  10. Der er heller ikke taget højde for, at en letbane skal funderes efter letbanenormer, da de ikke findes, men efter de normer der gælder for lokalbaner. Der er kun budgetteret med fundering for tung trafik.

Det er de 10 største punkter af dem, der er konstateret på nuværende tidspunkt. Dertil kommer, at der skal forventes yderligere milliardbeløb lagt oven i de forbehold, der må være taget af entreprenører.

De udgifter kan ikke indregnes, da hovedstadens letbane har nægtet agtindsigt i alt.

Dertil kommer, at ingen faglig projektledelse og væsentlige dele af en projektplan er udeladt. Der er for eksempel ikke identificeret hvilke risici, der vil kunne betyde en ændring af linjeføringen, tværtimod er planen at starte så mange steder som muligt og så løse de problemer, der måtte opstå ved hjælp af budgetunderskuddet (altså forventet merbevilling).

Dertil kommer, at det er yderst tvivlsomt, om driftsplanen vil kunne holde. Umiddelbart ligner bedste bud en frekvens på 20 minutter i forhold til de forventede fem minutter.

Se, det er en ægte brugsanvisning til den næste offentlige investering.

Forrige artikel V: Narkokørsel, fart og farlige mænd – en dødsensfarlig cocktail V: Narkokørsel, fart og farlige mænd – en dødsensfarlig cocktail Næste artikel FDM: Bedre veje giver større trafiksikkerhed FDM: Bedre veje giver større trafiksikkerhed
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Gratis offentlig transport er vist løsningen

    Det var en afgørende fejl i 70-erne at standse sporvognene. Intet kan i dag derfor være for dyrt andet end den ødelæggende privatbilisme.

    Så fuld fart på letbanen indtil førerløse biler overtager transporten.

  • Anmeld

    Knud Meldgaard · Chefredaktør

    FAKE NEWS!

    Det er næsten utroligt, at man gider svare på så meget vrøvl, samlet i et indlæg. Niels Güntelberg kalder sig Ingeniør med speciale i infrastruktur, hvilket jeg tillader mig, at tage med et kilo salt.

    Ok at Hr. Güntelberg ikke bryder sig om Letbaner, men, set over en kam, så er der ikke meget reel oplysning i ingeniørens indlæg, specielt ikke, hvis man som undertegnede, rejser i hele Europa og hører om stor tilfredshed i ALLE, der har fået Letbane.

    Jeg gætter på at Hr. Güntelberg er en svoren billist.

  • Anmeld

    Jens Haugaard

    Lånte fjer

    Det er lidt synd for Niels Güntelberg, som ender med at udstille sig selv:
    Et par hurtige:
    3 & 4: Nej. Se orienteringen fra Letbaneselskabet til Lyngby-Taarbæk Kommune på kommunens egen hjemmeside: Letbane på Ring 3. Geotekniske undersøgelser LTK
    5: Minimal reserve? Hmm. På 30% som krævet? Det er mere end 1 mia. kr.
    6: Udgiften til ledningsomlægninger mv. for ledninger efter gæsteprincippet er beregnet til ca. 900 mio. kr. Beløbet fremgår af anlægsloven, og er i øvrigt ikke anderledes end ved andre store vejprojekter.
    7: Der er ikke budgetteret med noget underskud hvad angår anlæg. Det må man slet ikke.
    8: Har du spurgt DSB?
    9: Sikke en gang vrøvl: Der er udført ca. 100 boreprøver på strækningen alene i Lyngby-Taarbæk Kommunes område.
    10: Sikke en gang vrøvl: Der designes efter præcis de normer og principper, som finder anvendelse i alle andre europæiske hovedstader (undtagen Reykjavik og Tirana, hvor der ikke kører letbaner).

    Indlægget er pinligt for en ingeniør, som underskriver sig "Ingeniør med speciale i infrastruktur"

  • Anmeld

    Jens Haugaard

    Endnu en...

    PS! Der er også fusket med budgettallene: De 4,3 og de 6,2 mia. er slet ikke sammenlignelige.
    Læserbrevet er IMHO helt under niveau for Altinget.

  • Anmeld

    Finn Arne Hansen

    Tag til Aarhus - så sparer I milliarder

    Han har helt ret. I Aarhus kører letbanen 80-90 procent tom rundt, om aftenen ofte uden passagerer. Den forsinker trafikken og spærrer for den. For den pris på 3,5 milliarder kunne vi have fået en halv metro i Aarhus. Ren romantik på bekostning af skatteborgerne og trafikanterne.

  • Anmeld

    Peter Loft

    Forkert fokus

    Den store fejl var, at man nedlagde sporvognene i sin tid. Den brøler burde ingeniøren hellere beskæftige sig med. Den har vi lidt under i 50 år.

  • Anmeld

    Christian X

    Hverken fugl eller fisk

    Linjeføringen er oplagt - men ikke for en letbane der kører 30 km/t og har for mange stop (kommunernes betingelse for projektet) for denne lange strækning.
    Letbane løsninger ville være mere oplagt i de grønne arealer i Københavns området, hvor de kunne anlægges billigere og betjene flere mennesker.

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    Ultra Let bane

    Letbanen har negativ samfundsmæssig værdi og bevirker 1400 tons CO2 udledning MERE end hvis den ikke bliver bygget. Det konkluderede COWI rapporten for mange år siden.
    Det giver god mening at etablere en forbindelse på tværs af fingrene i Fingerplanen, men hvorfor bruge gammeldags teknologi fra udlandet.
    Et alternativ (dansk) kunne være RUF UltraLet bane
    Se: www.ruf.dk/ring3.pdf

  • Anmeld

    Just · Adjunkt

    Men tænk nu positivt

    De byrødder, der har stemt for, er nu garanteret en ekstra indtægt som bestyrelsesmedlemmer for letbanen.

    Der bliver flere offentlige ansatte og færre private - og alle "socialistiske økonomer" ved jo at det er en god ting.

    Man ved hvilken teknologi, som man har bundet til i 3-5 årtier fremfor og behøver derfor ikke følge med i udviklingen af bilteknologi med elbiler, førerløse biler etc.

    Man kan (ligesom i Århus) arrangere en masse offentlige fester for at fejre både den planlagte åbning, den næste planlagte åbning og så den endelige åbning.

    Der kommer til at blive ansat en masse ekstra kommunikationsfolk i region og kommunerne, der kan forklare borgerne, hvorfor dette projekt var en god ide.

    Fremfor at måtte tage til sporvognsmuseumet kommer Københavnerne nu til at kunne opleve en forældet teknologi lige midt i deres by.

    Vær nu ikke så negativ, det er kun fattige skatteyder, der er sådan. Og de er jo så kedelige. Og også så egotiske fordi de ikke vil os deres penge til vores projekter.

  • Anmeld

    Christian Bundgård · Fhv. forstander og amtsrådsmedlem

    Århus spøgelsesbane

    Det påstås at Århus letbane kører tom. Det passer ikke. Har kørt med den udenfor trængselstiderne. Der var 1/3 fyldt. Men det tror da pokker at der kan være besvær med passagerer. Først havde Banestyrelsen travlt med så meget bureaukrati at den blev forsinket i 3 mdr. P.t. skulle Odder-strækningen - hvor der har kørt tog i 100 år - have været i gang, men der sker ingenting. Og hvornår mon den kommer i gang til Lystrup og Grenå (også tog i 100 år). Skinner og ledninger er klar overalt. I Bergen kom en tilsvarende letbane med lignende materiel i gang for et par år siden uden problemer. Mon Banestyrelsen saboterer projektet med stiltiende bifald (bonus) fra den vej- og bilglade Ole Birk Olsen? Skal fiaskoen bruges til at stoppe eller forsinke de københavnske og odenseanske letbaneprojekter?

  • Anmeld

    Mogens Steen Johansen

    Endelig et kvalificeret indlæg mod tungbanen

    Det er et prestigeprojekt, som bliver en møllesten om skatteydernes ben i de kommuner, som banen skal køre igennem. Staten vil jo ikke dække eventuelle merudgifter. Alle politikere i regionen minus de konservative i Lyngby-Tårbæk er så glade i dag. Tæl antallet af passagerer i de busser, der betjener strækningen i dag. Chokerende få. To stationer på DTU. Kan de studerende ikke gå nogle hundrede meter? Tag dog cyklen i stedet. Folket vil have plads til deres biler. Udvid med en ny ringvej. Bilisterne skal have valuta for den høje bilbeskatning.

  • Anmeld

    Jan Sørensen · rentier

    Sporvogne

    Der kommer altid en pige og en sporvogn til.
    Men sporvogne er jo et forældet transportsystem, som vi fornuftige danske forkastede i 1972. For snart 50 år siden.
    Vi skal nu ikke have kluntede tonstunge, dybt forældede sporvogne i vore gader tilbage.
    Til at genere al anden trafik. Fodgængere, cyklister, billister.
    Vi skal findyrke den særdeles effektive busdrift, der passer fint ind i den private bilkørsel, der stadig, og også stigende fremover, udgør 90% af al transport i vort Danmark. Med mange mindre busser passende til passagerantal i de små timer. Såmænd gerne gratis. Det har man jo i mange EU storbyer.

  • Anmeld

    morten hvam · førtidspensionist

    jan

    det er vist dig der er forældet i en tankegang om bare alle har en bil så løses det alle problemer , flere biler er ikke løsning for kbh for hvor skal de være .

  • Anmeld

    Henrik Andersen · Montør og teknik service

    Heathrow pod cars

    Offentlig transport som letbanen er også en lang kø, hvor alle skal vente på dem der skal af og på. Det findes der en god løsning på, en slags selvkørende EL-taxi og vejbaner dertil koster ikke så meget som letbane spor. I Heathrow lufthavnen har de kørt siden 2011 og nu arbejder alle bil og bus producenter på selvkørende modeller. Selvkørende EL-biler er virkelighed og der kommer stor konference på dem inden et letbane spor står færdig for milliarder af vores skattekroner (søg Heathrow Pod Cars):
    https://en.m.wikipedia.org/wiki/ULTra_(rapid_transit)

  • Anmeld

    Camilla Sørensen · Cand. mag.

    Utopi

    Hele tanken om en letbane virker utopisk og forældet (og uigennemtænkt).

    Der findes allerede flere løsninger på den offentlige transport (på de samme geografiske spredninger). Den moderne familie har brug for tidsbesparende transportmidler og fleksibilitet. Bilen består, og den offentlige transport skal kunne leve op til høj frekvens på 4-5 minutter mlm afgange. Det sørger busser, metro og Stog for.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør

    For at sætte udgifterne lidt i relief.

    Danmarks Radio koster lige knap 4 milliarder om året.
    For de penge kunne vi bygge en ny letbane hvert andet år.
    Hvad har vi mest brug for; begge dele eller ingen af dem?
    Også andre kæmpeudgifter plager skatteyderne, os.
    Økonomiske uintegrerbare migranter fra islamiske lande koster 35 milliarder om året.
    Hvor mange letbaner eller DR er kan man få for de penge?
    mvh

  • Anmeld

    Lisa Sonesson · Akademiingeniør - bygning/geoteknik

    Du har ret Niels Güntenberg

    Letbaner er særligt velegnet til at køre på strækninger i ydre city områder elle at forbinde byer hvor egentlige jernbaner er for tunge. Men i by-centre hører de kun hjemme, hvis der er plads nok.
    I den sydlige del af letbanens linjeføring kan det udmærket gå, men når letbanen når til Buddinge, går det galt på to områder.
    Dels er vejene ikke længere boulevard brede og dels skifer geologien fra morænesand/ler til et blandet lanskab af smeltevands tunneldal og bakke landskab. Vi kan konstatere at Buddinge station har problemer med meget sand og silt. MOE, der skal være rådgiver på den nordlige entreprise har en bygning under opførsel ved stationen, men byggeriet har måtte afvente løsningen på et bæreevne hul ved Buddinge station. Banedanmark har opsat læser udstyr til monitorering af skinnerne.
    En lang række huse, bl.a. på Buddingevej er godkendt med dispensation fra funderingsnormen i det de ikke har fundament til bæredygtigt lag. Disse huse er afhængig af, at stabiliteten af det tykke sandlag bevares.
    Også ved Jernbanebroen i Lyngby er der problemer. Dels er der tale om en bue-konstruktion uden ankre og dels er der plastisk fed kalkholdigt ler.

    Vedr. økonomien, så er det påfaldende, hvor mange store udgiftsposter, der ikke er indregnet. Bl.a. er der ikke foretaget geotekniske boringer på de strækninger, hvor man mistænker de værste geologiske forhold. Letbaneselskabet påstår ganske vidst, at der er foretaget boringer på et tidligere tidspunkt, men har ikke kunne redegøre for dette.
    I det hele taget forekommer den projektledelse temmelig uprofessionel,
    En af de helt væsentlige dele, en gennemgang af de fysiske fakta, logistikken, geologien, de talmæssige forudsætninger. - Alle steder kan der sættes ubesvarede spørgsmålstegn.
    Selv på så lavpraktiske områder som at journalisere korrespondancen, ser ud til at være for stor en opgave for letbane administrationen.

    Kejserens nye letbane, - Det er ramt lige på kornet

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Vent 5 år og byg en metro til samme pris uden alle de medfølgende gener for alt og alle:



    Med:
    Støj og eksproptiationer.
    Teknologisk forældet.
    Økonomisk ragnarok for kommunerne.
    Kæmpe øjeBÆ.


    Letbanen er et resultat af Christiansborgkompromiser
    af værste skuffe, og studehandel med regeringen med S, som dirigent.


  • Anmeld

    Michael Strange

    Erstat skinnerne med asfalt

    Er der nogen der har regnet på hvor meget, der kan spares i anlægsomkostninger og driftsomkostninger, hvis man erstatted skinnerne med asfalt og togene med betteri drevne busser?
    Jeg synes som eksempel at løsningen fra Lyngbyvej ad Nørre Alle videre af Tagensvej til søerne er genial.

  • Anmeld

    Tobias Hansen

    Forkerte oplysninger i de første linjer

    Allerede i de første linjer er der forkerte oplysninger. Det generende anlægsarbejde kommer ikke til at tage 6 år, men ca. 3-4 år. Den 6-årlige periode gælder fra tidspunktet for den endelige beslutning (nu, cirka) til banen står klar til prøvekørsel. Selve byggearbejdet tager ikke 6 år.

  • Anmeld

    Lisa Sonesson

    svar til Tobias Hansn

    Tobias du skriver at selve arbejdet kun tager 3-4 år.
    For det første er der allerede konstateret mangler i tidsprogrammet. - Det er heller ikke kvalitetssikret. For det andet, så bliver trafik generne så omfattende, at det også i betydelig grad forventes at ville forsinke jordarbejdet. For det tredje, så skal du huske, at lednings, rør og kabel- omlægningen, der er ret omfattende, også tager tid.

Oppositionen forlader forhandlinger om elbiler

Oppositionen forlader forhandlinger om elbiler

STOP: Regeringen får ikke en bred aftale om elbiler, da en samlet oppositionen fredag formiddag forlod forhandlingerne. Regeringen sender i stedet forslaget i folketingssalen. Rød blok fører valgkamp, mener DF.