Rådgivende ingeniører: Regeringens udspil mangler plan for at styrke mobiliteten

Regeringen har endelig indkaldt til forhandlinger om en ny infrastrukturplan for Danmark.

I den kommende tid forhandler Folketingets partier om, hvilken infrastruktur vi skal investere i for at få vores pakker og varer til tiden og kunne komme frem og tilbage mellem job, fritidsaktiviteter og familiebesøg.

Og som noget nyt, men mindst lige så vigtigt, skal man også forholde sig til, hvordan man vurderer klimapåvirkningen i det enkelte infrastrukturprojekt.

Sagt på en anden måde skal den endelige plan løse udfordringer med trængsel, luftforurening eller klimabelastning. Og selvom regeringens udspil indeholder mange gode elementer, så mangler der en overordnet plan for, hvordan vi styrker danskernes mobilitet.

Det er en kritisk mangel. Især set i lyset af, at vi tidligere har været gode til at forudsige og adressere fremtidens trafikale behov og udfordringer. Det gjorde vi for eksempel med Femfingerplanen, Ringvejene omkring København og Jernbaneloven. Det skal vi blive gode til igen.

Lad en overordnet strategi styre beslutningerne
Når rammerne for fremtidens trafiksituation i Danmark skal bestemmes, er der enorme summer på spil. Hverken veje, jernbaner, ladestationer til el-biler eller helt alternative transportformer er gratis. Og vi står over for massive investeringer, hvilket regeringens udspil også lægger op til.

Derfor er det fristende først at lade blikket falde på kontoen: Hvor mange penge er der til rådighed, og hvor mange af X, Y og Z kan vi så få for dem?

Og det kan også være fristende at tage særegne projekter fra sit lokalområde med til forhandlingsbordet – især i et kommunal- og regionsvalgsår.

Men verden er foranderlig. Hvis der er en ting, som vi har lært af de seneste 100 års udvikling på det trafikale område, så er det, at det kun går hurtigere og hurtigere. Og her mener vi naturligvis ikke kun på veje og togskinner.

Selve udviklingen accelererer hele tiden. De behov, som vi har i 2021, er helt anderledes end dem, som vi havde i 1971.

Den bedste løsning er under alle omstændigheder at starte med at finde ud, hvilke løsninger vi ønsker i en langsigtet national masterplan, og i hvilken retning vi vil gå for at finansiere dem.

Det kræver et kvalificeret overblik på fremtidens behov, drevet af data og med en klar vision – et best case scenario, om man vil – før vi lægger en færdig plan med bund i virkeligheden.

Simpelt værktøj kan understøtte processen
Foreningen af Rådgivende Ingeniører har lavet et værktøj, der giver klarhed over nogle af mulighederne. I 2019 udgav vi analysen 'Fremtidens mobilitet – fire scenarier for 2035'.

Heri kan man læse om fire forskellige scenarier for fremtidens infrastruktur, alt efter om man vælger at satse på det kollektive eller den individuelle transport – og om man foretrækker at finde pengene gennem offentlig investering eller på det private marked.

Virkeligheden bliver naturligvis en form for kompromis

Jakob Dorph Broager, Mads Jensen Møller og Peter Hostrup Rasmussen
Chefkonsulent, bestyrelsesmedlem og formand for infrastrukturudvalget i FRI

Til analysen er der lavet et værktøj, som er designet til at give det store overblik, når man skal forme den strategiske overlægger på mobilitetsområdet.

Skal vi fra det offentliges side støtte den individuelle mobilitet, og for eksempel investere i nye veje og måske en Kattegatforbindelse? Eller skal vi prioritere den fælles mobilitet gennem højhastighedstog mellem landsdelene og letbaner i byerne?

Vi kunne også vælge at satse på at lade private aktører drive udviklingen ved at give subsidier til sociale kørselsordninger og andre deleøkonomiske initiativer – og så understøtte det ved at investere i den nødvendige infrastruktur.

Mulighederne er mange, og virkeligheden bliver naturligvis en form for kompromis. Der er helt sikkert mange løsninger, der kan være brugbare. I sidste ende er det vigtige bare at lægge sig fast på, hvad man gerne vil opnå på kort og lang sigt – og hvordan.

Og ud fra dén ramme kan man beslutte sig for, hvilken sammensætning af infrastrukturprojekter der på mest ansvarlige økonomiske, sociale og klimamæssige vis indfrier den vision.

Værktøjet kan hjælpe med at rammesætte drøftelserne, så nu mangler vi bare, at transportminister Benny Engelbrecht (S) og Folketingets kommer godt i gang med forhandlingerne.