Bliv abonnent
Annonce
Debat

ITD: Tid til visionær vækstplan for vejtransporten

Administrerende direktør i ITD, Jacob Chr. Nielsen, mener, at det er tid til nye løsninger og visioner for dansk vejgodstransport.
Administrerende direktør i ITD, Jacob Chr. Nielsen, mener, at det er tid til nye løsninger og visioner for dansk vejgodstransport.Foto: ITD
23. april 2015 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Chr. Nielsen
Administrerende direktør i ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Lastbiltransportens betydning for samfundsøkonomien er indiskutabel. 90 procent af al godstransport i Danmark foregår med lastbil. 

På tværs af EU-landene er det omkring halvdelen af godstransporten, som lastbilerne står for.

Hver gang gods bliver flyttet, er det et tegn på, at der er gang i samhandlen, og dermed velstand i samfundet. 

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit debatindlæg til hjalte@altinget.dk.

Lastbiltrafikken er på mange måder samfundsøkonomiens puls.

På den baggrund er det beklageligt, at vejtransporterhvervet som oftest debatteres på et negativt grundlag. 

Vi vinder ikke markedsandele ved kun at være de bedste til at holde i lastbilrattet.

Jacob Chr. Nielsen
Administrerende direktør i ITD

EU’s indre marked byder utvivlsomt på udfordringer for danske transportvirksomheder. Men forandringer er ikke lig med død og afvikling, hvis vi indretter os og ser mulighederne. 

Derfor er det på høje tid, at den danske branche går sammen med politikere og eksperter om at udvikle en fremsynet vækstplan for den danske godstransport frem mod 2025.

Kører ad to spor
Udgangspunktet er et faktuelt overblik over markedets tilstand. 

Her skal vi huske, at lastbiltransporten foregår ad to forskellige spor: indenrigskørsel og eksportkørsel. 

Indenrigskørsel i Danmark er knyttet til det danske arbejdsmarked og skal foregå på danske vilkår. 

Heldigvis er indenrigskørslerne med danske lastbiler i svag vækst efter nogle hårde kriseår. Mere speget ser det ud med den eksportkørsel, der holder gang i Danmarks samhandel i EU. 

Her kan en transportkøber frit vælge imellem en dansk lastbil, hvor chaufføren er på dansk overenskomst, eller for eksempel en østeuropæisk, hvor lønnen er meget lavere. 

Da lønnen er afgørende for lastbilernes internationale konkurrenceevne, er danske lastbiler på det nærmeste forsvundet fra EU’s motorveje.

Dét er afsættet for diskussionen om, hvor vi vil have dansk vejtransport hen frem mod 2025. 

EU-væksten skal udnyttes
Vi skal sikre det, vi har godt fat i, nemlig indenrigsmarkedet. 

Men vi må også spørge os selv om, hvordan vi høster de muligheder, der ligger i at blande sig på et europæisk transportmarked med enorme vækstbehov i de kommende årtier.

Det kræver, at vi løfter perspektivet et hak eller to. 

Vi vinder ikke markedsandele ved kun at være de bedste til at holde i lastbilrattet, men ved at udvikle vores evner til at planlægge, systematisere og optimere transporten og logistikken. 

Her er vi heldigvis godt med allerede, men konkurrencen bliver kun hårdere.

Et land som Holland viser vejen. Befolkningen er cirka tre gange så stor som vores, men hollandske lastbiler har en andel af den internationale lastbiltransport, som er ti gange større end vores. 

Det er på tide at finde de løsninger og visioner, der peger fremad for dansk vejgodstransport.

 

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026