Karsten Lauritzen til V-minister: Dine frivilligbusser er en lappeløsning
Transportminister Thomas Danielsen vil supplere den kollektive transport med frivillighedsbusser og samkørselsordninger. Problemet er bare, at der snart ikke er en kollektiv transport, som kan suppleres, skriver Karsten Lauritzen fra DI.
Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)Busrute efter busrute bliver i hele Danmark nedlagt.
Senest har Holstebro kommune meddelt, at de fra sommeren 2024 vil nedlægge alle bybusser. Den kollektive transport står i et afgørende øjeblik, hvis den "omfattende forvandling" transportministeren efterspørger, ikke skal blive til afvikling fremfor udvikling.
Transportminister Thomas Danielsen (V) vil skabe denne forvandling ved at indtænke lokale frivillighedsbusser og samkørselsordninger som en bærende del af fremtidens kollektive transport.
Jeg hilser ministerens input velkommen i en tiltrængt debat. Frivillighedsbusser er en spændende ide. Men det kan desværre ikke løfte den meget grundlæggende samfundsopgave, som den kollektive transport er.
Frivillighed kommer aldrig til at skabe den professionalisme, sikkerhed og stabilitet, som rutebusserne skaber i dag.
Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport
Kollektiv transport binder Danmark sammen
Busserne binder hele Danmark sammen. Landdistrikterne med byområderne, provinsen med oplandet, forstæderne til de store byer. Børn og unge med deres skole og fritidsaktiviteter. Virksomheder med deres medarbejdere. Ældre med indkøb, socialliv og lægebesøg.
Alle de mennesker har brug for regelmæssige og pålidelige busser, hvis deres hverdag skal kunne hænge sammen. Mere end hver tredje danske familie uden for hovedstadsområdet har ikke en bil og er derfor afhængige af andre transportformer som busser, tog, taxa eller delemobilitetstilbud.
Med kampagnen "Tilbage på sporet" skriver en række ungdomspartier fra højre til venstre af det politiske spektrum: "Vi ønsker et Danmark, hvor vi kan bo der, hvor vi vil. Men for at det skal være attraktivt at tage uddannelse, købe hus og få job i provinsen, kræver det, at vi nemt kan komme i skole, på arbejde og til fritidsaktiviteter".
Jeg kommer selv fra en landsby i Nordjylland, hvor jeg var afhængig af, at bussen kom til tiden, og at den kørte flere gange om dagen.Hvis bussen ikke kørte, var jeg afskåret fra min uddannelse og netværk.
Frivillighedsbusser kan måske i enkelte tilfælde give mening. Men frivillighed kommer aldrig til at skabe den professionalisme, sikkerhed og stabilitet, som rutebusserne skaber i dag. Vi kan ikke efterlade landdistrikter, lokalsamfund, byer, unge, ældre og arbejdspladser uden sikkerhed for, at de har forbindelser til resten af samfundet.
Pas på med frivillige lappeløsninger
Ifølge tal fra Passagerpulsen (som regeringen med årets finanslov har besluttet at lukke) er pålidelighed en af de vigtigste parametre for brugerne af den kollektive transport. Frivillighed kan ikke garantere pålidelighed. For hvad sker den dag, at den frivillige chauffør ligger syg eller skal noget andet?
Man skal være varsom med at bygge vitale samfundsfunktioner op om frivillighed.
Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport
Frivillighed bidrager med mange positive ting i vores samfund. Men man skal være varsom med at bygge vitale samfundsfunktioner op om frivillighed. Ligesom vi har bug for at kunne regne med, at en pædagog møder os, når vi vil aflevere vores børn, har vi brug for at kunne regne med, at bussen kommer.
Busnettet er en vital samfundsfunktion. Blandt andet viser en analyse fra DI, at det for næsten syv ud af ti virksomheder har en betydning, at medarbejderne kan komme på arbejde med den kollektiv transport.
Derfor er det forfejlet, hvis regeringen udelukkende peger på frivillige lappeløsninger for den kollektive transport. Vi har derimod brug for konkrete, bindende og stabile målsætninger for den kollektive transport og investeringer til at understøtte, at vi når målene.
Gør som i Sverige
I august 2023 foregik 33 procent af turene i Skåne med kollektiv transport. Sammenlignet var det otte-ni procent i Danmark.
Årsagen skal findes i Skånetrafikkens mål om, at 40 procent af alle ture i et køretøj skal foregå i den kollektive transport. Samtidig har man fra statslig side i Sverige siden 2008 haft et mål om at fordoble den kollektive transport.
Vi har i den grad brug for politikere, som tør have ambitioner for mobiliteten i alle landets egne og løfte den mere grundlæggende udfordring for den kollektive transport – for man kan ikke supplere noget, der ikke er der.