KL: Der er brug for en grøn, national mobilitetsplan

Uanset om man bor i byen eller på landet, skal man kunne transportere sig rundt uden problemer.

Mobilitet er en grundlæggende forudsætning for den enkelte borgers mulighed for at komme til og fra uddannelse eller job, hente børn og deltage i sociale arrangementer eller forenings- eller kulturbegivenheder i fritiden.

Mobilitet er en del af rammen om det gode liv og er afgørende for at binde både kommunerne og byen og landet sammen - i hele landet.

Vi kigger ind i en tid, hvor løft af infrastruktur- og transportområdet skal ske med de klima- og bæredygtighedsudfordringer, vi står overfor som samfund, in mente, og vi bør derfor udarbejde langsigtede løsninger, hvor et større transportbehov ikke nødvendigvis modsvares af flere veje.

Birgit S. Hansen
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Problemer varierer på tværs af landet
Udfordringerne kan være forskellige. I dag er de store byer typisk udfordret af trængsel, støj og luftforurening, mens kollektiv transport mange steder i landdistrikter og landsbyer er mangelfuld.

Når der er trængsel i byen, begrænses borgernes mobilitet, også selvom afstandene er korte. Støj og

forurening påvirker i stigende grad borgernes sundhed og trivsel, særligt for de borgere der bor tæt på flersporede veje eller knudepunkter med massiv trafik det meste af døgnet.

På landsplan er over 700.000 boliger belastet med vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 decibel.

Som kommune gennemskåret af motorveje er Gladsaxe særligt hårdt ramt af støj. Med 21.000 støjplagede borgere er Gladsaxe faktisk den kommune i landet, som har det største antal støjbelastede boliger.

Støjen påvirker borgernes sundhed og trivsel og er en hindring for at udvikle blandt andet nye boligområder og daginstitutioner.

For borgere uden for byerne, der ikke har bil, er konsekvensen af den mangelfulde kollektive trafik, at det er vanskeligt at passe uddannelse, finde job, komme til lægen eller at tilvælge sociale aktiviteter og fritidsinteresser. Og hvem har ikke hørt eksemplet om de unge, der fredag aften venter på bussen, som først afgår igen søndag. 

Attraktivt, effektivt og grønt
I KL mener vi, at borgere i hele landet og i alle indkomstgrupper bør have mulighed for hurtigt og effektivt at komme fra A til B i individuel eller kollektiv transport – eller i en kombination.

Mobilitetsløsningerne skal være attraktive og effektive. Og de skal helst også være så grønne som muligt, så klimapåvirkningen fra transport mindskes, og borgernes sundhed ikke påvirkes unødigt af støj og luftforurening.

Der er kommet cirka en million flere biler på vejene de sidste 30 år, og fremskrivninger viser, at behovet for at kunne transportere sig vil stige i årene frem.

Vi kigger ind i en tid, hvor løft af infrastruktur- og transportområdet skal ske med de klima- og bæredygtighedsudfordringer, vi står overfor som samfund, in mente, og vi bør derfor udarbejde langsigtede løsninger, hvor et større transportbehov ikke nødvendigvis modsvares af flere veje.

Der er derfor brug for en sammenhængende grøn mobilitetsplan, der har fokus på mere end blot, hvordan vi kan køre i bil på vejene.

Fire vigtige hensyn i en grøn mobilitetsplan

Vi mener, at en national grøn mobilitetsplan skal bygge på:

• Effektivitet – det skal være hurtigt, pålideligt og behageligt at komme rundt.
• Kombinationsmuligheder – det skal være nemmere at kombinere kollektive og individuelle rejseformer, og der skal være sammenhæng mellem transportformerne.
• Vækst – der skal være adgang til arbejdspladser og en grønnere (tung) transport af varer og gods.
• Sikkerhed og sundhed – det skal være sikkert at færdes, hvilket blandt andet betyder mindst mulig forurening og støj.

Elektrificering af bilparken skal prioriteres, og der skal sikres en udbygget ladeinfrastruktur, så både gæster og folk, der bor i området, kan opnå samme mobilitet og frihedsgrader, som en benzinbil giver i dag.

Birgit S. Hansen
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

 I KL mener vi, at de grønne mobilitetsløsninger i højere grad skal være en mulighed – både i byen og på landet.

Det betyder, at vi skal arbejde for udbygning af den kollektiv trafik med rimelige priser, gåafstande og frekvenser, bedre muligheder for at benytte sig af dele(el)biler og samkørsel samt øgede kombinationsmuligheder mellem transportformer. Og så skal der tænkes i bæredygtighed og CO2-reduktioner i forbindelse med drift- og vedligehold af veje.

Elcyklen gør det i dag også muligt at benytte cyklen til større afstande end tidligere. Udbygning af cykel- og stisystemer og muligheder for parkering samt opladning vil derfor være med til at gøre det mere attraktivt og ikke mindst sikkert at benytte cyklen. 

Husk kommunerne
For mange borgere vil bilen fortsat være den mest effektive transportform. Derfor skal elektrificering af bilparken prioriteres, og der skal sikres en udbygget ladeinfrastruktur, så både gæster og folk, der bor i området, kan opnå samme mobilitet og frihedsgrader, som en benzinbil giver i dag.

KL har konkret fem forslag til, hvordan vi sikrer kommunerne optimale rammer til at kunne understøtte arbejdet med udrulning af en landsdækkende ladeinfrastruktur.

Med udspillet ’Grønne byer og en hovedstad i udvikling’ har regeringen åbnet posen og imødekommet ét af KL’s ønsker, nemlig retningslinjer for parkeringsregler ved ladepladser. Men vi mangler for eksempel stadig rammerne, der giver kommunerne mulighed for at opsætte ladestandere til brug for alle borgere og en samlet national plan, der sikrer sammenhæng på tværs af landet.

I kommunerne vil vi gerne samarbejde og være med til at finde konkrete løsninger, så vi får lav klimabelastning og høj mobilitet på tværs af transportformer.

Vi ser derfor frem til at indgå i dialog om den kommende infrastrukturplan og håber, at regeringen vil give kommunerne mulighed for at spille en aktiv rolle i en grønnere hverdag.