København er på forkant med Ole Birks grønne bølger

INTERVIEW: Arbejdet med fremkommelighed i Københavns Kommune har taget et tigerspring de senere år. Men samarbejdet med omegnskommunerne halter, fortæller Steffen Rasmussen, projektchef i Københavns teknik- og miljøforvaltning.

I København har man allerede arbejdet med 'grønne bølger' for biler, busser og cyklister i en årrække. Nu skal omegnskommunerne med.
I København har man allerede arbejdet med 'grønne bølger' for biler, busser og cyklister i en årrække. Nu skal omegnskommunerne med.Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Vi har en platform med trafiktårnet. Vi har viden og metoder. Og vi har også teknologiske løsninger, som andre kommuner kan få glæde af.

Steffen Rasmussen
Projektchef i Københavns Kommunes miljø- og teknik forvaltning

Trængselskommissionen sagde det allerede i 2013.

Der er væsentlige og relativt billige mobilitetsforbedringer at hente særligt i og omkring hovedstaden ved at få lyssignaler bedre koordineret, så bilister og andre trafikanter kan ramme ’grønne bølger’.

Alligevel kunne den nuværende regerings ekspertgruppe for mobilitet konstatere, at situationen omkring hovedstaden ikke ser meget bedre ud her i 2018.

Dokumentation

Signalregulering i Københavns Kommune

Københavns Kommune har godt 380 signalregulerede kryds, hvilket er lidt mere end ti procent af den samlede signalportefølje i Danmark.

Til hvert kryds hører et styreapparat, der sørger for at skifte lyset i krydsets signaler.

Udskiftningen af styreapparaterne indgår i Københavns Kommunes genopretningsplan for vejområdet 'Et løft til vejene' fra januar 2013. Der er i alt afsat 50 millioner kroner til genopretning af byens trafiksignaler.

I perioden 2013-2015 blev alle styreapparaterne udskiftet eller opgraderet til nyeste standard.

Styreapparaterne er i dag online og trafikfolkene i Københavns Kommune har mulighed for at kontrollere og sikre, at driftsentreprenør opdager og retter fejl i trafiksignalerne.

Det er ligeledes muligt at tilpasse det enkelte signalregulerede kryds, så det danner grønne bølger med de nærliggende kryds.

Styreapparaterne skal ligeledes kunne kommunikere med kommunens trafikledelsessystem gennem den åbne kommunikationsprotokol RSMP (Road Side Message Protocol), så kommunen mere effektivt kan reagere på planlagte og utilsigtede hændelser i trafikken.

I perioden 2015-2018 er der gennemført signaloptimeringer på 11 centrale strækninger i København, som tager udgangspunkt i de politisk fastlagte servicemål for cykler, fodgængere, busser og biler.

De 11 strækninger forventes evalueret i første halvår af 2018, hvori de faktiske effekter af signaloptimeringerne vil fremgå.

Kilde: Afrapportering fra Ekspertgruppen Mobilitet for Fremtiden


Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00